Mens antallet af campingovernatninger på landsplan er faldende, går det den stik modsatte vej hos First Camp Frigård i Kollund.
Selvom mange sikkert vil huske sommervejret som en noget blandet fornøjelse, ser det helt anderledes ud på en af Danmarks største campingpladser, der ligger ved Flensborg Fjord.
- Jamen det er gået kanongodt. Vi har haft solskin på Frigård hele sommeren, stort set, fortæller destinationschef William Dyrholm.
Men det skyldes også, at campisterne i år er strømmet til både fra nord og fra syd på grund af vejret.
- Vi har haft en del campister, der har siddet på en campingplads i Nordjylland i regnvejr. De er kørt herned, fordi der var bedre vejr.
- Samtidig er der kommet mange danske campister tilbage fra Sydeuropa, hvor de synes, det var for varmt, siger William Dyrholm.
William Dyrholm er distinationsleder, mens Sanne Ternholm er receptionsmanager.
Foto: Ole Møller, TV SYD
Del af et koncept
Campingpladsen er en del af First Camp konceptet, der er ejet af en svensk investeringsfond. De købte pladsen for to år siden og det har givet flere campister.
- På hytter har vi haft dobbelt op på bookinger, og så har der været dage, hvor vi forventede 50 ankomster, hvor der kom 150 i stedet, fortæller Sanne Ternstrøm, der er receptionsmanager på First Camp Frigård.
Færre tager på camping
Antallet af campister på de danske campingpladser er ellers gået den stik modsatte vej det seneste halvandet år.
Det viser tal fra Danmarks Statistik. Ifølge dem har der i 2023 været 600.000 færre overnatninger på de danske campingpladser i forhold til året før.
I første halvdel af 2024 viser tallene et fortsat fald. Her har der været knap 200.000 færre overnatninger.
Sæsonen er fortsat i gang og der er mange tyske turister på pladsen.
Foto: Ole Møller, TV SYD
Yessi er populær
Men på First Camp Frigård har de store forventninger også til de kommende år. Vejret kan de ikke gøre så meget ved, men konceptet med blandt andet lykkedyret Yessi er blevet populært hos børnefamilierne.
Sammen med to forskere forsøger vi at svare på jeres spørgsmål om e-cigaretter og syntetisk cannabis.
Ulovlige e-cigaretter. De dufter som en slikbutik, men konsekvenserne ved at ryge dem kan være katastrofale. Særligt hvis man ryger nogle af dem, der bliver solgt på det sorte marked og indeholder langt farligere stoffer end nikotin.
I sidste uge fortale TV SYD historien om 15-årige Frida Hansen, der kollapsede efter at have røget en e-cigaret med smag af bubbelgum og syntetisk cannabis.
Samtidig har vi talt med Sydøstjyllands Politi og SSP i Vejle, der begge kender til problemet med ulovlige e-cigaretter med syntetisk cannabis.
Vi ved, at når man bruger de her e-cigaretter, så kan det være en gateway til at blive afhængig af andre rusmidler, for eksempel alkohol eller hash eller cigaretter
Marie Bergmann, seniorforsker Kræftens Bekæmpelse
Og det har fået jer læsere til at dele jeres erfaringer og stille en masse spørgsmål. I spørger både ind til, hvorfor det kan gå så galt, og om syntetisk cannabis overhovedet er farligere end at ryge en joint med "helt almindelig cannabis". Og I undrer jer også over, hvorfor unge som Frida ender med at få en overdosis midt på dagen på en banegård.
Derfor har vi allieret os med to forskere, der skal hjælpe med at besvare jeres spørgsmål.
Sinikka Lehmann Kvamme, postdoc ved Rusmiddelcenteret på Aarhus Universitet. Her forsker man blandt andet i syntetisk cannabis og unges kendskab til det.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Sinikka Lehmann Kvamme er postdoc ved Aarhus Universitet og forsker i cannabis. Hun forklarer, at det netop kan ende meget galt, når man eksperimenter med syntetisk cannabis, fordi det er fremstillet i et laboratorie til at give maksimal effekt.
- Det kommer til udtryk ved, at det er mere sandsynligt, at man får det dårligt, når man bruger syntetisk cannabis. Og det kan være svært at styre doserne, fordi det er kraftigere end det, man kan betegne som almindelig cannabis. Men begge dele er jo svære at dosere, fordi begge dele er ulovligt, så man har ikke en indholdsfortegnelse på produkterne, fordi det kommer fra et ureguleret marked, siger Sinikka Lehmann Kvamme.
E-cigaretter består af et batteri, en brænder og en beholder med væske. Nogle kan genopfyldes, mens andre er til engangsbrug.
Der må højst være 20 milligram nikotin per milliliter væske og 1. april 2022 blev det forbrudt at sælge e-væsker og aroma til e-cigaretterne med andre smage end tobak og mentol. Et politisk tiltag, der skulle sikre, at unge ikke finder e-cigaretter med sliksmag fristende.
1. juli 2024 blev det så helt forbudt at både købe og indføre ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin. Dog må du som privatperson medbringe op til 10 ulovlige e-cigaretter med nikotin fra udlandet til privatbrug.
Og den 5. september 2024 valgte Sundhedsministeren at forbyde syntetisk og semi-syntetisk cannabis, som er det, vi nu skal se nærmere på.
Der er ikke fuldkommen data på, hvor udbredt syntetisk cannabis egentlig er, men på Center for Rusmiddelforskning har de i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Institut for Retsmedicin i 2018 undersøgt, om brug af syntetisk cannabis var udbredt herhjemme.
- Dengang fandt vi frem til, at det ikke var udbredt. Men der er jo noget, der kunne tyde på, at der er en anden situation i dag, med de historier vi ser i medierne og med konfiskeringer af vapes med syntetisk cannabis. Derfor er det selvfølgelig noget, vi skal være opmærksomme på. Og noget, vi skal advare de unge om, kan være farligt, siger Sinikka Lehmann Kvamme.
Har du erfaring med at bruge cannabis?
Center for Rusmiddelforskning undersøger lige nu brug af cannabis.
Læs mere om deres undersøgelse her: crf.au.dk/caninfo
Vejen fra nikotin til stoffer er kortere, end du tror
Nytter det overhovedet at advare om syntetisk cannabis? Flere af jer har undret jer over, hvorfor de unge opsøger farlige rusmidler, og hvorfor de ikke siger nej, når de får rusmidlerne tilbudt.
Kræftens Bekæmpelse er ved at lave en undersøgelse blandt børn og unge i aldersgruppen 13-21 år. Her kommer det frem, at det har betydning for børnene og de unge, hvad de hører fra deres forældre om nikotinprodukter.
Lige så snart man så har købt noget, så bliver man faktisk eksponeret i sit feed for forskellige andre produkter
Marie Bergmann, seniorprojektleder ved Kræftens Bekæmpelse
Ifølge Marie Bergmann, der er seniorprojektleder ved Kræftens Bekæmpelse, er det derfor vigtigt, at forældre tager en snak med deres børn og unge om netop nikotinprodukter og gør dem bekendt med de risici, der er ved at bruge dem.
- Vi ved, at når man bruger e-cigaretter kan man blive afhængig, og de kan også være en gateway til andre rusmidler som for eksempel cigaretter, siger Marie Bergmann.
Har dit barn brug for hjælp til at slippe nikotinen?
Stoplinien tilbyder gratis og anonym telefonisk rådgivning til dig, der er tæt på en teenager, som bruger nikotin
Send en sms med teksten ”Rygestop” eller ”Snusfri” til 1231. Så bliver du ringet op af en rådgiver i løbet af 1-3 hverdage. Du kan også ringe direkte på 80 31 31 31
Hun påpeger desuden, at en af udfordringerne ved, at børn og unge kommer i gang med at købe de ulovlige nikotinprodukter, som oftest foregår over sociale medier, er, at de kan blive lokket til ting, der er meget farligere.
- Lige så snart man så har købt noget, så bliver man faktisk eksponeret i sit feed for forskellige andre produkter som for eksempel hårde stoffer. Derfor kan man hurtigt komme ud i noget, der ligner ubehagelige kriminelle miljøer.
Kræftens Bekæmpelse opfordrer derfor til, at man som forældre tager en snak med sine børn om nikotinprodukter.
- Det er vigtigt, at man som forældre viser sin holdning, for den betyder meget, siger Marie Bergmann og kommer med et konkret råd til forældrene:
- Du kan åbne snakken ved at spørge ind til, om dit barn kender nogen, der tager det. Vores undersøgelser viser, at det har stor betydning for de unge, hvad deres vennegruppe gør. Spørg også gerne ind til, om dit barn har følt sig presset til at prøve det, siger Marie Bergmann.
Har du erfaring med at bruge cannabis?
Så vil Aarhus Universitet gerne have din hjælp til at besvare et spørgeskema, som en del af forskningsprojektet CanInfo, som udføres af Aarhus Universitet med støtte fra Helsefonden. Undersøgelsen skal hjælpe dem med at blive klogere på brugernes perspektiver på cannabis.
Til slut pointerer hun, at det også handler om at tale ind i konsekvenserne, der påvirker barnets livsverden lige nu og her. For selvom de sundhedsmæssige konsekvenser i fremtiden kan være store, så er det ikke nødvendigvis det, der betyder noget, når man er teenager.
- I vores nye undersøgelse blandt børn og unge nævner flere af de unge, at de ikke ønsker at være afhængige. Både fordi det er ubehageligt og nogle oplever det som pinligt, men også fordi det er dyrt. Det er de færreste unge, der har lyst til at bruge mange penge på snus, vapes og cigaretter, siger Marie Bergmann og giver et eksempel:
- Hvis du tager en pakke snus om dagen, koster det cirka 20.000 kroner om året.
En anden konsekvens, som også påvirker barnet eller den unges livsverden, er ifølge Marie Bergmann de skader på tandkødet, som nikotinposer/snus kan give. Nikotin kan desuden også give koncentrationsbesvær, angst og depression, påpeger hun.
Kirkens fyr skal have den sidste olie
Kirkegængere og medarbejdere har frosset i Underup Kirke, fordi oliefyret ikke kunne varme kirken ordentlig op. Derfor har menighedsrådsformand Helle Tiphede Snedker og kirkeværge Keld Illemann længe arbejdet for at udskifte olie med el og dermed også spare penge og CO2.
Foto: Troels Sørensen
Mange kirker og præstegårde varmes op med olie, og det er besværligt at udskifte med grønnere varmekilder. Der kan spares store mængder af CO2 med udskiftningen.
Du har sikkert prøvet at sidde på en bænk i kirken og fryse. Helt ind i knoglerne.
Men Guds Hus kan blive varmere - og grønnere. Sådan bliver det fra årsskiftet i Underup Kirke ved Brædstrup, hvor oliefyret nu udskiftes med elvarme.
Vores præst har haft kolde tæer i kirken
Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.
- Vi har haft 16 grader i kirken og i de rigtigt hårde vintre helt ned til 11 grader. Så har folk jo ikke lyst til at komme i kirke, og det går også ud over medarbejderne. Vores organist har ikke kunnet holde varmen, når han skulle sidde og spille, og vores præst har haft kolde tæer i kirken, siger Helle Tiphede Snedker, som er formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.
9900 tons CO2
Nu kommer der varme i sæderne, og samtidig sparer menighedsrådet penge og tjekker ind i klimakampen.
Andre må meget gerne følge Underup Kirkes eksempel ifølge Jesper Rønn Kristiansen, der er projektleder fra Folkekirkens Grønne Omstilling.
- Der står mellem 500 og 600 oliefyr i danske kirker og præstegårde med mere, og der kan spares 9900 tons CO2 om året, hvis man skifter dem alle sammen ud med grønnere energikilder. Samtidig tjener investeringerne sig hjem på længere sigt. Desuden håber vi, at hvis den lokale kirke foretager de ændringer, så kan det inspirere borgerne til at gøre det samme, siger Jesper Rønn Kristiansen.
Kirken holdes lukket indtil nytår, for skiftet fra olie til el er meget omfattende. Men hvor man hidtil har skullet tænde oliefyret en dag før, hvis der skulle være bryllup eller begravelse i kirken, så bliver det meget mere fleksibelt med el.
Så det lønner sig, også hvis man kigger ind i fremtiden, mener Keld Illemann, som er kirkeværge i Nim- Underups Sogns menighedsråd.
- Graveren vil have en app, hvor hun kan lægge gudstjenester ind. Hun skal bare trykke på nogle knapper, og så kommer der varme på. Udskiftningen betyder jo også, at kirken bliver tørret lidt mere ud, og så holder den forhåbentlig i længere tid, siger Keld Illemann.
Menighedsrådet vil også gerne være grønnere på andre områder.
- Vi har blandt andet talt om at plante noget skov på vores jord for at spare CO2 og bidrage til biodiversiteten. På vores kirkegårde kan vi plante stauder i stedet for at købe afskårne blomster fra Afrika, og vi kan måske droppe pyntegran, siger Helle Tiphede Snedker.
Grøn omstilling er en forholdsvis ny opgave for menighedsrådene. Det er også et tema op til menighedsrådsvalget tirsdag den 17. september.
Hvis man vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted
Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.
- Jeg tænker da, at hvis man gerne vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted at gøre det, siger Helle Tiphede Snedker.
Dit digitale aftryk
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
CookieConsent
tvsyd.dk
__whplayCrate
tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
JSESSIONID
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
csrftoken
instagram.com
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Statistikcookies
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.