Ny tendens tænder debat i campingforening

Video: Finn Grahndin
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hidtil har det ikke været god tone blandt foreningen 'Brug min baghaves' 42.000 medlemmer at smide teltet ud til fordel for bilen. Men stadig flere vil have lidt mere luksus.

Bagsmækken på den lille Peugeot 208 står pivåben. Sæderne er slået ned og madrasser ligger klar til nattens ZZzzzzZZz.

De har sikret sig mod nattens irriterende plageånder med et myggenet, der dækker hele åbningen. Så alt er godt.    

Siddende på hver deres campingstol med en energidrik i den ene hånd og en smøg i den anden hygger de sig, de to kvinder. Camilla Matthiesen fra Hejnsvig og Debbie Klinder fra Esbjerg.

Men den knap så primitive overnatningsform startede en debat blandt foreningens 42.000 følgere på Facebook.

Det vender vi lige tilbage til.

Det skal vi da prøve 

Camilla og Debbie er microcampister. Ja, det kaldes sådan nogen, der enten bare rigger deres personbil til eller måske ligefrem bygger den om – så man kan sove i den og dermed campere næsten alle steder. Her er de i en stor baghave i landsbyen Ølufvad lige syd for Varde.

- Vi så det tilfældigvis på foreningen 'Brug min baghaves' Facebook-side og tænkte, at det skal vi da prøve, siger Camilla Matthiesen.

Camilla Matthiesen, Hejnsvig, hjemmehjælper. Debbie Klinder, Esbjerg, Butiksassistent

For meget luksus

Foreningen på Facebook har netop haft bestyrelsesmøde og besluttet, at de vil godkende biler i folks baghaver. Hvis de altså kan og vil. Det er altid op til baghave-ejerne.

Men der var og er stadig debat på foreningens side. Om det rimelige i, at gæsterne nu smider teltet ud og erstatter det med en privatbil som overnatningsmulighed.      

Det kolliderer for nogen med billedet af det hyggelige primitive baghaveliv efter at have vandret eller cyklet eller redet i løbet af dagen. Nu bliver det da en kende for luksuriøst, siger kritikere.

I baghaven her kan man møde andre microcampister over en kop kaffe eller over aftensmaden.

Væk fra den oprindelige tanke?

Lidt væk fra de to kvinders Peugeot, står der en Kia Picanto. Pernille Kaas og hendes forlovede Martin Gaardboe Christensen er ankommet til samme store baghave og har gjort klar til overnatning i bilen. De har både myggenet og små hyggelys rundt om bagsmækken. Hun er formand for foreningen Brug min baghave.

- Vi har kunnet mærke en stigende interesse for, at folk kan bruge bil i stedet for telt. Den udvikling har skabt en debat om, vi nu bevæger os væk fra den oprindelige tanke, som handler om den trætte vandrer, der har brug for et stykke græsplæne og slår sit telt op på den, siger hun.

'Brug min baghave' er et landsdækkende netværk af folk, der frivilligt åbner deres baghaver for rejsende, som mangler et sted at overnatte. Der er ingen krav til faciliteter. Det eneste, man som gæst kan forvente, er et stykke græs. Resten er bonus.

Bestyrelsen besluttede dog at sige god for luksusudgaven med bil. 

- Jeg synes, vi på den måde har lyttet til de ændringer, der sker i måden at rejse på. Men det er vigtigt at sige, at konceptet er det samme for baghave-ejerne. Det er dem, der sætter rammerne for gæsterne. Når man opretter sin have på hjemmesiden, så kan man tilpasse den, så den passer præcis til ens egen have. Man kan tillade motorcykler eller lade være. Tillade hest eller lade være. Og tillade bil eller lade være, siger hun.

Flemming Maienborg Kristiansen har en stor baghave i landsbyen Ølufvad lige syd for Varde. Han byder gerne alle velkommen. Vandresko, cykel, hest eller bil.

Baghaveejer Flemming Maienborg Kristiansen, har ingen kvaler med at modtage microcampister. Tværtimod. Han byder alle velkommen, men han har også en stor baghave og har både shelter og teltplads. Han har mærket det stigende behov.

- Det er begyndt at komme. Jeg har haft en ti stykker indtil videre i år allerede ud af 30 "hold". En del af microcampisterne er simpelthen på roadtrip, skriver de i min gæstebog, siger han.

Debatten har givet anledning til mange kommentarer. For og imod. En kvinde skriver, at hun har været med fra starten, men at det nu ikke er "det samme".

Men Pernille Kaas holder fast i , at den grundlæggende værdi er den samme som før. På foreningens hjemmeside skriver hun: "Så vores bøn til jer er, hjælp os med at holde fast i vores fællesskab, sådan som vi alle sammen elsker det, med næstekærlighed, gæstfrihed og hjertevarme". 

Brug min baghave

Det sociale mødested med hjemmesiden brugminbaghave.dk

Et landsdækkende netværk af folk, der frivilligt åbner deres baghaver for rejsende, som mangler et sted at overnatte.

Der er ingen krav til faciliteter. Det eneste, man som gæst kan forvente, er et stykke græs. Resten er bonus.

Overnatningen skal være 100 procent gratis. Et symbolsk beløb for eventuelt bad og brænde er ok. Det eneste gæsten efterlader er sit fodspor og et smil. Kontakt altid haveejer inden du slår teltet og fødderne op i baghaven. Det er op til den enkelte haveejer, hvem, hvad og hvornår baghaven er åben for gæster.

Der kan være mange grunde til den enkles valg. Det skal altid respekteres, respektfuldt.

Kild: Brug min baghave

9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.

'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.

Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.

Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.

Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.

- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.

Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt

Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen

Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.

- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.

- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?

- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.

Og hendes klassekammerat er enig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.

Felix Rask Olesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Skoleleder ærgerlig

TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.

Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:

- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.

Grønvangskolen i Vejen. Foto: TV SYD

Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.

Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.

Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College

Kan det få konsekvenser?

Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.

- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.

Ifølge Merle Jepsen deler størstedelen af klassen hendes bekymringer. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.

- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.

Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.

Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.

- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.

Voksne skal have respekt

Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.

- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.

19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.

- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.

Øboer og turister kan se frem til billig pendulsejlads

Færgen Grotte sejler på el mellem Fanø og Esbjerg. Foto: Bjarne Andersen
Udgivet

100 færgeafgange i døgnet og ingen prisstigninger på overfarten imellem Fanø og Esbjerg i 2025. Sådan lyder en aftale, som kommunen og færgeselskabet netop har indgået.

Fanø Kommune og Molslinjen er tirsdag blevet enige om, hvor mange færgeafgange, der skal være i 2025 og ikke mindst, hvad turen mellem Fanø og Esbjerg skal koste.

Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kommer der til næste år 35.000 færgeafgange mellem Fanø og Esbjerg. Det betyder omkring 100 afgange i døgnet. Det er ifølge kommunen rekordmange afgange.

Samtidig forbliver priserne på samme niveau som i 2024, hvor der har oplevet et prisfald på mere end 40 procent i forhold til tidligere. Det gælder på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år.

- Jeg er meget glad for, at vi både kan øge antallet af afgange og samtidig fastholde priserne på et stabilt og meget lavt niveau. Det er vigtige elementer i forhold til at øge tilflytningen og skabe de bedst mulige betingelser for at bo på Fanø. Vi har nu så høj en frekvens, så kort en overfartstid og så billige færgepriser, at færgen ikke bør være nogen hindring, når man skal til og fra fastlandet, udtaler Johan Brink Jensen læsgønger i Fanø Byråd i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com