Ny campingform udfordrer klassisk campingkultur

Henne Strand Camping og Resort, har for tredje år i træk vundet den prestigefulde pris ‘Superplatz’. Det er bl.a. luksuriøse faciliteter som disse, der trækker campingpladsen op.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Luksuscampingpladser er så specialicerede i dag, at de i højere grad minder om hoteller. Det er de to prisvindende lokale campingpladser eksempler på, da de tilbyder noget, man ikke finder på en traditionel campingplads.

Tre på stribe.

Det er resultatet for det prisvindende resort Henne Strand Camping og Resort, der for tredje år i træk har vundet den prestigefulde pris ‘Superplatz’, som uddeles af ADAC, der er Tysklands største bilistforening og den tyske pendent til FDM.

Superplatz-prisen anses som den fornemmeste pris inden for campingverdenen, og den bliver ofte sammenlignet med Michelin-stjerners status inden for restaurationsbranchen.

- Vi er selvfølgelig stolte af at få prisen. Det er dejligt, at tyskerne lægger mærke til os, for det tyske marked er et stort og vigtigt marked for os. På den måde får vi en opmærksomhed og nogle nye gæster, som vi ellers ikke ville have fået, siger Peder Kristensen, der har ejet resortet sammen med sin kone Tina i 20 år.

Resortet udgør sammen med Hvidbjerg Strand Feriepark to ud af tre danske campingpladser med Superplatz-status, og for særligt førstnævnte har det taget tid at komme i spil til prisen.

Hvad er Superplatz?

Superplatz-prisen anses som den fornemmeste pris inden for campingverdenen, og den bliver ofte sammenlignet med Michelin-stjerners status inden for restaurationsbranchen.

Den uddeles af den tyske pendent til FDM kaldet ADAC, som er Tysklands og Europas største bilistforening med omkring 17 millioner medlemmer.

ADAC sender uvildige inspektører ud på campingpladser rundt om i hele Europa, hvor campingpladserne blive bedømt på følgende kriterier:

- Pladsens stand

- Stedets udbud af aktiviteter og faciliteter

- Legeredskaber og forlystelser

- Spisesteder

- Serviceniveauet i pladsens information

- Kvalitet og mængde af rengøring

- Det overordnede helhedsindtryk af pladsen

Hvis man scorer fem ud af fem stjerne, får man certificeringen Superplatz.

Kilde: ADAC

Udviklingen mod bedre og særlige faciliteter er årsagen til, at resortet i Henne overhovedet kunne komme i betragtning til prisen. Det er samtidigt årsagen til, at resortet for tiden minder om en byggeplads.

Flere projekter er nemlig sat i søen, som blandt andet indebærer nye natursuiter, en udbygning af det eksisterende køkken i restauranten, et nyt 150 kvadratmeter stort børnerum med tilhørende legeplads og ikke mindst etablering af stedets eget mikrobryggeri.

- Det er vigtigt for os at være tidssvarende og kunne tilbyde vores gæster nogle faciliteter og oplevelser, som går ud over det sædvanlige, siger Peder Kristensen.

Peder Kristiansen købte stedet af sine svigerforældre sammen med sin hustru i 2004. Foto: Malthe Noes, TV SYD

Campingmarkedet er i opbrud

Resortet skriver sig ind i en række af luksusresorts, der er kendetegnet ved ikke at ville nøjes. Og den slags er der kommet flere af.

Det fortæller Bodil Stilling Blichfeldt, der er turismeforsker og lektor ved Syddansk Universitet.

- Campingmarkedet har differentieret sig meget over tid, og der er en stigende efterspørgsel fra gæster efter mere luksus. Det betyder også, at resortsegmentet har rykket sig voldsomt og i dag er tættere på at kunne betragtes som et hotel end en klassisk campingplads. Dermed er der opstået en selvstændig eksklusiv kategori, og det lever nogle campingpladser godt af.

Her ligger de danske og europæiske Superplätze:

I Europa findes der i 2024 192 forskellige campingpladser, der er blevet tildelt Superplatz-prisen.

I Danmark er der tale om følgende tre pladser: Henne Strand Camping & Resort, Hvidbjerg Strand Feriepark og Feddet Strand Resort (ved Faxe).

Med Danmarks tre topcampingspladser indtager vi en 8. plads over det europæiske land med flest af de bedste campingspladser. Øverst på listen finder man lande som Frankrig, Italien, Kroatien og Tyskland.

Kilde: ADAC

I løbet af de sidste 15 år er antallet af overnatninger på resortet steget med 50 procent, men det er ikke kun her, man oplever en stigning af overnatninger.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af overnatninger på tværs af hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne i hele Region Syddanmark nemlig steget siden 2017 - også hvis man korrigerer for corona.

I 2023 var der 10.927.314 overnatninger i hele regionen, hvilket er en stigning på 18,5 procent sammenlignet med 2017.

Henne Strand Camping & Resort minder om en byggeplads. Foto: Malthe Noes, TV SYD

Udviklingen stopper ikke foreløbigt

At vinde en stor pris er dog ikke ensbetydende med, at gæsterne flokkes om campingpladsen.

Ifølge Bodil Stilling Blichfeldt er der nemlig ikke noget forskning, der peger på, at ADAC-prisen automatisk tiltrækker nye gæster, men hun vil ikke afvise, at det rent faktisk kan gøre en forskel i antallet af besøgende.

- En pris som denne er en garanti for, at man som gæst ikke køber katten i sækken. Det er vigtigt for nogle gæster, at de ved, at de kommer til et sted med en høj standard, når de booker en ferie eller et weekendophold, siger Bodil Blichfeldt.

Antallet af overnatninger i Region Syddanmark på tværs af hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne
<strong>2017</strong> <strong>2018</strong> <strong>2019</strong> <strong>2020</strong> <strong>2021</strong> <strong>2022</strong> <strong>2023</strong>
9.209.509 9.550.856 9.681.582 7.967.114 9.167.722 11.148.543 10.927.314
Kilde: Kilde: Danmarks Statistik

En høj standard er i hvert fald, hvad de prøver på at levere i Henne. Og det er noget, som smitter af på hele branchen, lyder det fra Niels Frederik Lund, formand for brancheorganisationen Camping Outdoor Danmark.

- Det er vigtigt for dansk camping, at vi har fyrtårne ligesom Superplatz-campingpladser. Mange andre i branchen ser nemlig op til dem, da de er benchmark for, hvor højt man kan nå, hvis man har visionerne, siger Niels Frederik Lund.

Suiter som disse er noget af det, man kan opleve på et resort. Foto: Malthe Noes, TV SYD

Visionerne vil også fortsat være til stede på den jyske vestkyst. Resortet i Henne er nemlig langt fra færdig med at udvikle sig, fortæller indehaveren.

Om det også betyder, at resortet kan bryste sig af at være en Superplatz i fremtiden, må tiden vise, men de vil gøre deres for det.

- Jeg håber, at de tiltag, vi laver, er med til at gøre os mindst lige så attraktive i inspektørernes øjne som i de forgangene år, siger Peder Kristensen.

9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.

'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.

Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.

Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.

Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.

- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.

Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt

Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen

Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.

- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.

- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?

- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.

Og hendes klassekammerat er enig.

- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.

Felix Rask Olesen. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

Skoleleder ærgerlig

TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.

Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:

- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.

Grønvangskolen i Vejen. Foto: TV SYD

Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.

Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.

Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige

Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College

Kan det få konsekvenser?

Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.

- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.

Ifølge Merle Jepsen deler størstedelen af klassen hendes bekymringer. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD

TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.

- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.

Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.

Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.

Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.

- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.

Voksne skal have respekt

Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.

- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.

19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.

- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.

Øboer og turister kan se frem til billig pendulsejlads

Færgen Grotte sejler på el mellem Fanø og Esbjerg. Foto: Bjarne Andersen
Udgivet

100 færgeafgange i døgnet og ingen prisstigninger på overfarten imellem Fanø og Esbjerg i 2025. Sådan lyder en aftale, som kommunen og færgeselskabet netop har indgået.

Fanø Kommune og Molslinjen er tirsdag blevet enige om, hvor mange færgeafgange, der skal være i 2025 og ikke mindst, hvad turen mellem Fanø og Esbjerg skal koste.

Det skriver Fanø Kommune i en pressemeddelelse.

Ifølge kommunen kommer der til næste år 35.000 færgeafgange mellem Fanø og Esbjerg. Det betyder omkring 100 afgange i døgnet. Det er ifølge kommunen rekordmange afgange.

Samtidig forbliver priserne på samme niveau som i 2024, hvor der har oplevet et prisfald på mere end 40 procent i forhold til tidligere. Det gælder på årskort og personbilsaftaler samt gratis sejlads for alle børn og unge mellem 0 og 17 år.

- Jeg er meget glad for, at vi både kan øge antallet af afgange og samtidig fastholde priserne på et stabilt og meget lavt niveau. Det er vigtige elementer i forhold til at øge tilflytningen og skabe de bedst mulige betingelser for at bo på Fanø. Vi har nu så høj en frekvens, så kort en overfartstid og så billige færgepriser, at færgen ikke bør være nogen hindring, når man skal til og fra fastlandet, udtaler Johan Brink Jensen læsgønger i Fanø Byråd i pressemeddelelsen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com