9. klasseselev kritiserer sin skoles beslutning, og hun har en pointe, siger forsker
Ifølge en skoleforsker kan social utryghed ved at skifte klasse sent i folkeskolen også påvirke det faglige.
'Jeg har noget vigtigt og sige, som jeg og mange andre er utilfredse med!'.
Sådan lyder det i en besked til TV SYD fra Merle Jepsen, der går i 9.C på Grønvangskolen i Vejen.
Men det gør hun snart ikke længere - for efter efterårsferien går hun enten i 9. A, B, D eller E.
Baggrunden er, at 9.C's klasselærer har sagt op med virkning fra 13. oktober, og i samme ombæring, som eleverne fik dét at vide, blev de også meddelt, at de skulle fordeles ud i de fire andre 9. klasser.
- Naturligvis græd vi og omfavnede hinanden. Da jeg så kom hjem og de andre (elever, red.) også kom hjem, var alle forældre sure. Ingen ønsker, at vi skal splittes fra hinanden, lyder det fra Merle Jepsen.
Der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt
Merle Jepsen, 9.C, Grønvangskolen, Vejen
Det vil skade det sociale og faglige, mener hun. Men hun føler sig ikke hørt.
- Skolen lytter overhovedet ikke. Vi føler, at vi kun kunne få magt ved at skrive til jer (TV SYD, red.). Ellers føler jeg bare, at vi ville blive anonyme. Nu kan de se, at vi ikke giver op, siger hun.
- Hvordan ved du, at det bliver så dårligt, som du siger?
- Jeg ved ikke, om det bliver godt eller dårligt. Men der er meget inde i mig, der fortæller mig, at det her vil gå dårligt. Jeg har virkelig prøvet at tænke positivt, men det ender med, at jeg bliver ked af det, når jeg tænker på det, siger Merle Jepsen, der fortæller, at størstedelen af klassen deler hendes frustration.
Og hendes klassekammerat er enig.
- Jeg forstår ikke, hvorfor det skulle være det bedste for os. Man har jo en tryghed i sin klasse. Det tog lang tid for mig at blive tilpas i den her klasse, efter jeg kom til i syvende. Så det bliver hårdt, siger Felix Rask Olesen, som også går i 9.C.
Skoleleder ærgerlig
TV SYD har talt med skoleleder på Grønvangskolen, Claus Holm, om baggrunden for beslutningen.
Han kan ikke gå i detaljer om sagen, men han siger:
- Jeg er ærgerlig over situationen, men jeg mener, at det er den bedste løsning situationen taget i betragtning. Beslutningen er taget i samråd med medarbejderne og de andre ledere. Det er alene en fagligt begrundet løsning ud fra, hvad der er bedst for de fleste elever, siger skolelederen til TV SYD.
Efter eleverne fordeles ud i de fire andre 9. klasser, vil der være enten 26 eller 27 i klasserne, oplyser skolederen.
Dermed holder de sig under grænsen på 28 elever pr. klasse.
Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige
Andreas Rasch-Christensen, skoleforsker, VIA University College
Kan det få konsekvenser?
Merle Jepsen mener også, at det kan få negative konsekvenser for klassen fagligt og socialt.
- 9 klasse er vores sidste år, inden vi skal splittes fra hinanden, men det er også det år, vi har eksamen og terminsprøver. Vi har ikke en chance for at komme til eksamen med dem, vi ønsker. Vores karakterer kommer til at falde, og vi mister vores sociale samvær, som vi havde inden.
TV SYD har spurgt skoleforsker ved VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, om der er hold i den påstand, som Merle Jepsen fremlægger. Og det mener han.
- Jeg forstår godt elevernes bekymring, men det er nok heller ikke en situation, som skolen foretrækker. Det er sent at ændre fællesskabet, så hvis skolen kan sætte ind med noget ekstra hjælp, vil jeg anbefale det. Det er en særlig situation, fordi man er så tæt på afslutningen, og det kan også påvirke det faglige, siger Andreas Rasch-Christensen.
Han kender ikke baggrunden for beslutningen på Grønvangskolen, så han kommenterer situationen generelt.
Han er ikke i tvivl om, at skolen har vejet for og imod beslutningen og gætter på, at en del af det kan skyldes mangel på uddannede og erfarne lærere, som kan overtage klassen.
Men med læreruddannelsen burde lærerne være rustet til hurtigt at få et indtryk af elevernes standpunkt.
- Det er noget af det, lærere relativt hurtigt kan finde ud af, hvordan de støtter eleverne fagligt. Der burde også være en form for overlevering. Men det er rigtigt nok, at det stiller skolen i en sværere situation, siger skoleforskeren.
Voksne skal have respekt
Særligt det sociale aspekt må ifølge Andreas Rasch-Christensen ikke underkendes - social utryghed kan nemlig godt påvirke trivslen og dermed også det faglige.
- Selvom det lyder banalt, så er sidste skoledag vigtig for eleverne. Det er en afslutning på en tid, hvor man har tilbragt meget tid sammen. Derfor vil man gerne have, at afslutningen bliver vellykket. Man kan som voksen godt tænke, at det ikke betyder så meget, men det skal man som voksen have respekt for, siger han.
19. september er der forældremøde mellem forældre, afdelingslederen for 7.-9.-klasserne og den afgående skolelærer, der skal drøfte situationen.
- Jeg håber, de vil lytte til os, og komme frem til noget, hvor de og vi er glade. Vi vil gerne gå på kompromis, men vi får ikke noget tilbage.
