Ny strategi skal halvere CO2 fra hospitaler
Danske Regioner præsenterer en ny strategi, hvor målet er at halvere de regionale hospitaler og institutioners forbrugsbaserede CO2-udledninger inden 2035 sammenlignet med 2022.
Det skriver Dagbladet Information.
Sundhedsvæsenet vurderes i dag til at tegne sig for omkring seks procent af CO2-udledningerne.
Strategien lyder, at regionerne vil påvirke markederne til at omstille sig gennem grønne udbud.
Derudover vil de omlægge arbejdsgange og forbrug - blandt andet fra engangs- mod flergangsudstyr.
Regionerne vil desuden udfase olie- og gasfyr til opvarmning til fordel for mere energieffektive løsninger baseret på vedvarende energi.