Sælger byens sidste havnedel
For at imødekomme kommunens målsætning om at nå 77.000 indbyggere og 2.500 nye boliger inden 2030, har Sønderborg Kommune besluttet at sælge havnearealet på Sundgade.
Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.
Området skal udvikles til et attraktivt boligområde med rekreative rum, der integrerer byens havnefront og Gendarmstien.
Økonomiudvalget har godkendt salget. Byrådet skal den 30. oktober tage stilling til en anlægsbevilling, hvorefter udbuddet løber frem til februar 2025.
Borgmester Erik Lauritzen udtrykker i pressemeddelelsen glæde over udviklingen, der skal skabe en unik bydel i respekt for områdets historie.