Ulve og grænse splitter kandidaterne ligeligt, men én ting er de mere enige om

Foto: Benjamin Nielsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skal EU kunne forsvare sig selv, skal ulvens beskyttelse fjernes og skal den midlertidige grænsekontrol fortsætte? Det svarer EU-kandidaterne på her.

Medlemsskabet i EU påvirker vores allesammens hverdag på mange områder - om vi vil det eller ej.

Og søndag den 9. juni har du mulighed for at præge EU i den ene eller anden retning.

I den forbindelse har TV SYD udvalgt tre emner, som på den ene eller anden måde relaterer sig til Syd- og Sønderjylland.

Derefter har vi spurgt EU-kandidaterne ind til deres holdning til hvert emne.

Men det kan være svært lige at gennemskue, hvor sagerne står aktuelt, og hvad der er af argumenterne for og imod.

Derfor hjælper TV 2's EU-korrespondent, Lise Toft Hessellund, først med at ridse op, hvor de tre emner står i EU lige nu.

TV 2's EU-korrespondent Lise Toft Hessellund ridser emnerne op

1

Forsvar

Foto: Pia Thordsen, TV SYD
2

Grænse

Foto: Kenneth Ettrup Hansen, TV SYD
3

Ulve

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der sidder lige nu 705 medlemmer i parlamentet fra EU-landene. Men denne gang skal der vælges 720 for at sikre en mere fair repræsentation, der skal afspejle landenes befolkningsstørrelser.

Det betyder, at Danmark får en plads mere i parlamentet.

Nedenunder ser du nogle af dem, der bejler til din stemme, og så deres holdning til de tre emner.

TV SYD har skrevet til partierne og bedt dem finde den kandidat, de mente, bedst ville kunne svare på spørgsmålene.

Liberal Alliance og Enhedslisten er ikke vendt tilbage.

Det mener kandidaterne

Venstre: Asger Christensen

Venstre: Asger Christensen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi skal styrke forsvaret markant i Danmark og Europa. EU skal simpelthen kunne stå i egen ret, når det kommer til vores sikkerhed. Det er ikke i modsætning til NATO, men i et stærkt samarbejde.

Vi skal sikre langt bedre koordinering af vores militære styrker på tværs af EU. Vores militære systemer skal kunne tale bedre sammen, vi skal være bedre til at mobilisere og vi skal koordinere vores forsvarsindkøb.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi skal have lov til at skyde problemulve. Ulven er ikke længere en truet dyreart. Og Danmark er for lille til ulve. 

Bestanden af ulve er eksploderet i Europa. Det er på den ene side positivt, fordi det viser, at når europæiske lande går sammen for at beskytte en art, så virker det. 

På den anden side, skal vi også blive bedre til at tage arter af diverse beskyttelseslister, når der ikke længere er et beskyttelsesbehov.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Der skal fortsat skal være mulighed for at lave grænsekontrol ved de indre grænser, hvis situationen tilsiger det – og det gør den, da vi endnu ikke har styr på de ydre grænser.

En massiv styrkelse af Frontex, sikre tilbagesendelsesaftaler med 3. lande, asylbehandlingscentre i 3. lande og styrkelse af de afrikanske lande, så det bliver mere attraktivt at blive i sit hjemland.

SF: Kira Marie Peter-Hansen

SF: Kira Marie Peter-Hansen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Jeg er meget enig, at EU skal kunne mere selv. Med Putins invasion af Ukraine, og med et USA, der vender sig mere mod sig selv, så er der mere end nogensinde før brug for et stærkt EU. Vi skal for eksempel have fælles indkøb og produktion af ammunition. Til gengæld er jeg ikke tilhænger af en fælles EU-hær, som nogen taler om.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Det er allerede lovligt at skyde såkaldte problemulve i dag, og det, synes jeg, er fint. Ulven er en naturligt hjemmehørende art i Danmark, og det er godt for vores natur og økosystemer, at den er kommet tilbage. Jeg kan dog godt forstå, at landmænd er bekymrede, og derfor skal vi hjælpe dem med at få ulvesikrede hegn sat op.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Grænsekontrol kan i korte perioder være en nødvendighed, hvis der er en eminent sikkerhedstrussel mod Danmark. Men permanent grænsekontrol som den, vi har nu, er forkert brug af politiets tid, og så er den rigtig besværlig for de mange sønderjyder og grænsegængere, der handler i grænsehandlen eller arbejder på den anden side af grænsen.

Konservative: Niels Flemming Hansen

Konservative: Niels Flemming Hansen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi skal styrke det europæiske ben af Nato og tage større ansvar for vores fælles sikkerhed. EU skal opbygge en våben- og ammunitionsproduktion, så vi kan hjælpe Ukraine og opruste herhjemme.

Vi har altid været Danmarks forsvarsparti, og vi kommer til at kæmpe benhårdt for, at vores forsvar bliver styrket.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi mener ikke, at man skal jage fredede dyr. Derfor skal det selvfølgelig heller ikke være lovligt at jage ulve.

Den nuværende lovgivning giver dog mulighed for at skyde såkaldte problemulve, som fx er til fare for mennesker. Det er fint, men vi ser ingen grund til at udvide rammerne.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Det skal fortsat være muligt at lave midlertidig grænsekontrol, så Danmark kan tage hånd om egen sikkerhed. I disse tider med terrortrusler og grænseoverskridende kriminalitet, så kan det være nødvendigt.

Men den frie bevægelighed er en vigtig del af EU-samarbejdet, så EU-borgere kan bevæge sig frit mellem medlemslandene. Derudover er det vigtigt, at vi styrker EU’s ydre grænser markant.

Radikale: Sissel van Run-Kvist

Radikale: Sissel van Run-Kvist

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Putin er en krigsforbryder, der ikke kender grænser, og med udsigt til at USA genvælger Trump, skal EU kunne forsvare sig selv. Vi skal bruge mange flere penge på forsvar og styrke den europæiske forsvarsindustri, så vi står på egne ben! Og så skal vi stoppe med at købe russisk olie og gas, så vi ikke indirekte sponsorerer krigen i Ukraine.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Ulven bidrager positivt til vores biodiversitet, fordi den hjælper med at regulere bestanden af krondyr og skaber bedre levevilkår for insekter. Men vi skal have mere vild natur, så der er bedre plads til den. Det kan blive nødvendigt at regulere ulven på et tidspunkt, det er bare ikke der, vi er nu. Man kan allerede nu skyde problemulve, og jeg mener derfor ikke, der er behov for ny lovgivning lige nu.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Vi skal droppe den danske grænsekontrol, som er symbolpolitik og spild af penge og politiets ressourcer. Der går små fisk i nettet, men de store organiserede kriminelle svømmer bekvemt uden om. Vi skal i stedet af med retsforbeholdet, så vores politi kan samarbejde med resten af Europa og kan have adgang til den nyeste information og de bedste værktøjer.

Dansk Folkeparti: Anders Vistisen

Dansk Folkeparti: Anders Vistisen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Dansk Folkeparti har altid kæmpet for at øge forsvarsbudgettet til 2% af BNP, så vi kan overholde vores forpligtelser i NATO. Det, synes jeg også, er fornuftigt, at alle andre NATO lande gør.

For det er afgørende, at vi selv bidrager til vores egen sikkerhed. Men jeg vil ikke deponere vores forsvarspolitik i EU, da det med tiden vil blive til et overstatsligt samarbejde.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg mener ikke, at ulven hører til i Danmark. Ingen skal frygte for at møde en ulv på en familietur i skoven, og ingen landmand skal føle sig forsvarsløs, hvis ulven angriber deres dyrebestand.

Derfor synes jeg, at vi skal have mulighed for at regulere bestanden i Danmark, og også at borgere og særligt landmænd skal have mulighed for selv at forsvare sig selv og sine landbrugsdyr mod ulven.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Som det eneste parti kæmper vi i Dansk Folkeparti for permanent grænsekontrol og en udtrædelse af Schengen-samarbejdet, da det er en betingelse for den permanente grænsekontrol. Jeg mener ikke, at EU skal diktere, om Danmark skal have grænsekontrol eller ej. Den beslutning er danskernes alene. Grænsekontrollen er garanten for en sikkerhed, tryghed og kontrol med, hvem og hvad der kommer ind i vores land.

Alternativet: Jan Kristoffersen

Alternativet: Jan Kristoffersen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

EU skal stå stærkere som samlet enhed – også i sikkerhedsmæssig og forsvarsmæssig forstand. Derfor var Alternativet også fortalere for, at Danmark afskaffede forsvarsforbeholdet. EU skal være den europæiske søjle i NATO.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi skal have mere vild natur og vedligeholdte hegn som kan beskytte bønders får.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Danmark bør melde sig mere ind og tage sin del af ansvaret fremfor at lukke sig om sig selv. Vi er modstandere af permanent grænsekontrol og tilhængere af det frie Europa.

Vi er også modstandere af den måde, som Danmark har omgået EU-lovgivningen med den såkaldt midlertidige grænsekontrol, som har eksisteret i cirka 8,5 år.

Danmarksdemokraterne: Kristoffer Storm

Danmarksdemokraterne: Kristoffer Storm

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Jeg mener ikke, at det er EU’s opgave at forsvare Danmark. Vi har vores sikkerhed i NATO, og sådan skal det blive ved med at være. Når det er sagt, så mener jeg, at vi indenfor EU skal være bedre til at koordinere våbenindkøb og producere ammunition, så vi bliver mere selvforsynende. Det går ikke, at våbenlagrene står halvtomme rundt omkring, når Rusland bare fortsætter sin krig mod Ukraine og Europa.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg mener, at Danmark er alt for småt til at have så mange ulve, som vi har i dag. Der er mange fåreavlere og landmænd, der oplever problemer med ulveangreb, og vi har desværre også set eksempler på ulve, som kommer meget tæt på mennesker. Derfor mener jeg også, at det er sund fornuft og rettidig omhu at sige, at hvis en ulv forvolder problemer, så skal vi selvfølgelig have mulighed for at regulere den.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

I Danmark har vi mulighed for grænsekontrol i dag, og det kommer vi også til at have fremover. Jeg mener til gengæld, at vi skal have en permanent grænsekontrol modsat i dag, hvor vi skal forlænge den midlertidige kontrol hvert sjette måned. Det giver ingen mening for mig. Til gengæld er det meget fornuftigt at sige, at så længe EU ikke har styr på de ydre grænser, så skal vi selvfølgelig have styr på vores egen. 

Moderaterne: Ivar Nørlund

Moderaterne: Ivar Nørlund

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Det er essentielt for vores nuværende og fremtidige sikkerhed, at vi kan stå mere på egne ben. Vi skal derfor styrke vores forsvarssamarbejde, så vi er i stand til at reagere samlet og hurtigt på trusler.

Det betyder, at vi skal fjerne vetoretten på sikkerheds- og udenrigspolitikken og organisere fælles indkøb af materiel. Samtidigt skal vi selvfølgelig forsat have et tæt samarbejde med NATO.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Det er fint, at ulvens beskyttelsesstatus ændres, så den bliver mindre beskyttet og i højere grad kan reguleres, hvor der er behov. Truede dyrearter skal selvfølgelig beskyttes, men vi skal ikke have et romantiseret forhold til vilde dyr.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Moderaterne ikke er de største tilhængere af grænsekontrollen mod Tyskland.  Men der kan være situationer, hvor grænsekontrol kan være en nødvendighed. F.eks. under corona. Generelt mener vi dog, som dansk politi også har påpeget af flere omgange, at det ville være en fordel for Danmark at afskaffe grænsekontrollen og være med i Europol.

Socialdemokratiet: Christel Schaldemose

Socialdemokratiet: Christel Schaldemose

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi står i en alvorlig og usikker sikkerhedssituation i Europa. Ukraines mulighed for at forsvare sig selv mod Putin afhænger direkte af EU og de europæiske landes vilje til at støtte dem helhjertet. Derfor skal vi støtte dem med alt, hvad vi kan. Det kræver en markant opgradering af den europæiske forsvarsindustri. EU skal gøre mere på forsvarsområdet for at understøtte og udvikle vores forsvarsindustri.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg er i princippet ikke afvisende for at lempe reglerne for at regulere ulvebestanden, hvis den vokser. Vi har i øjeblikket meget få ulve i Danmark, men hvis bestanden vokser, så må vi kigge på, hvordan vi kan sikre, at borgere ikke føler sig utrygge. Der findes i dag allerede muligheder for at skyde såkaldte problemulve. Det, er jeg glad for, er muligt.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Danskernes tryghed og sikkerhed er en kerneprioritet for Socialdemokratiet. Jeg mener, at Schengen-samarbejdet skal reformeres, så EU’s medlemslande i højere grad selv bestemmer, hvornår og hvor længe de ønsker at kontrollere deres egne grænser. Så længe der ikke er styr på Europas ydre grænser, skal den danske grænsekontrol opretholdes. Samtidig skal vi sikre, at grænsekontrol ikke er til unødig gene for borgere i grænselandet

Er du stadig i tvivl?

Så tag TV 2's kandidattest for at blive klogere på, hvem du er mest enig med.

Tema

EU-valg 2024

Han mistede sin far som 4-årig - først 70 år senere lærte han ham at kende

Karl Jørgen Hansen er hele sit liv blevet kaldt 'Kalle', og hører aldrig sit sande navn udover de få situationer, hvor han bruger sit sygesikringsbevis. Foto: privat
Udgivet

Den 5. oktober er det 80-årsdagen for deportationen af de grænsegendarmer, der blev sendt til koncentrationslejre. For Karl Hansen er det en særlig dag.

Mindehøjtideligheden for grænsegendarmerne er blevet afholdt siden 1946. Lørdag afholdes den i Frøslevlejren, hvor mindestenen, der før stod i Kruså, er blevet placeret.

Hele 141 grænsegendarmer blev deporteret den 5. oktober, og derfor betyder dagen meget for mange. Helt særlig er dagen i hvert fald for 84-årige Karl Jørgen Hansen.

Hvad er en grænsegendarm?

Grænsegendarmeriet var et militært korps, som blev oprettet af Frederik VI i 1839. Grænsegendarmerne bevogtede grænsen mod smuglere, grænseoverløbere og flygtninge.

De soldater og officerer, som fra dansk side bevogtede grænsen mellem Danmark og Tyskland under anden verdenskrig, blev kaldt grænsegendarmer.

Kilde: Grænsesti.dk

Han er efterkommer af overgendarm Hans Christian Hansen, der blev deporteret til koncentrationslejren Neuengamme i Hamborg.

Hans Christian Hansen endte med at dø den 19. december, knap tre måneder efter sin ankomst, som følge af de kummerlige forhold, som koncentrationslejrene var kendt for.

Hans Christian Hansen var overgendarm. Her ses han med sin hund foran sit hus i Kegnæs Foto: Privatfoto

Derfor var Karl Jørgen Hansen kun fire år, da hans far døde, og det har betydet, at han ikke har haft en stor relation til hverken sin far eller hans historie.

Men det ændrede sig efter et besøg på Frøslevmuseet. Her fik han hele historien om sin far - fra da han blev placeret i Frøslevlejren til hans død i Neuengamme koncentrationslejr.

- Det var først, da jeg besøgte Frøslevmuseet, at det gik op for mig, at min far blev deporteret på hans fødselsdag, den 5. oktober, fortæller Karl Jørgen Hansen.

Efter besøget på Frøslevmuseet var det som om betydningen af dagen ændrede sig, fordi han nu kendte mere til sin fars historie.

Karl Jørgen Hansens far H.C. Hansen kom først til Frøslevlejren, men blev sidenhen rykket til den tyske koncentrationslejr Neuengamme i Hamborg.

Karl Jørgen Hansen forklarer grådkvalt, at det føles som om, at han er blevet tættere forbundet til sin far.

- Jeg har altid vidst, at han var en god far, selvom jeg ikke har kendt ham. Men efter jeg har deltaget i mindehøjtideligheden de sidste ti år, føler jeg, at jeg er kommet tættere på min far. Hver gang jeg lægger blomsterkransen ved mindestenen får jeg en klump i halsen - og det gør jeg også nu, lyder det fra Karl Jørgen Hansen.

Karl Jørgen Hansen og hans hustru Inge har deltaget trofast i mindehøjtideligheden de sidste 10 år. Hvert år kommer de med en stor en af familien. Foto: Privatfoto

Uvist hvorfor grænsegendarmerne skulle i lejre

Erling Mario Madsen er driftsleder på Frøslevmuseet. Han forklarer, at man ikke kender den præcise grund til, hvorfor grænsegendarmerne blev placeret i Frøslevlejren og sidenhen i tyske koncentrationslejre.

- Man har aldrig fået en officiel forklaring. Man ved, at tyskerne sendte det danske politi i fangelejre, fordi de var bevæbnede og derfor havde de en større mulighed for at gøre oprør mod tyskerne, fortæller Erling Mario Madsen og tilføjer:

- Man ved som sagt ikke med sikkerhed, hvorfor de danske grænsegendarmer skulle tages til fange, men baggrunden for det er sandsynligvis den samme.

38 ud af 141 grænsegendarmer endte med at dø i de tyske koncentrationslejre.

Et samlingspunkt for familien

Karl Jørgen Hansen og hans hustru Inge Hansen har deltaget troligt i mindehøjtideligheden den 5. oktober de sidste ti år.

Det gør de både for at minde H.C. Hansen på dagen han blev deporteret og for at fejrer hans fødselsdag.

- Det er kommet til at betyde mere for mig, end det har gjort. Måske er det fordi man er blevet ældre, og kommer til at tænke mere over den slags ting, fortæller Karl Jørgen Hansen.

I Kegnæs er der hejst en mindesten til ære for Karl Jørgen Hansens far, overgendarm H.C. Hansen. Foto: Privatfoto

Karl Jørgen og Inge Hansen tager altid til Frøslevlejren med en stor portion af familien.

Begivenheden er blevet et slags samlingspunkt for dem.

I år bliver de elleve familiemedlemmer til mindehøjtideligheden, blandt andet Hans Christian Hansens børnebørn og tipoldebørn.

- H.C. Hansen er min far, mine nevøers farfar og han er sågar et af børnenes tipoldefar. Derfor er det vigtigt for os at komme og mindes ham på dagen han blev deporteret – og ikke mindst på hans fødselsdag, lyder det fra Karl Jørgen Hansen.

Superligaklubs fund af hundelorte er en af grundene til stort ønske

Sønderjyske Fodbold har sat fire skilte op ved kommunens atletikstadion med opfordring om at holde hunde væk fra superligaholdets træningsbane, der deles med flere skoler og foreninger i området. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

Sønderjyskes træningsfaciliteter er ikke tidssvarende for en professionel fodboldklub ifølge klubbens nuværende og tidligere cheftræner.

- Man ville jo mene, at en superligatræningsbane ikke er der, at ens hund skal skide.

Ordene kommer fra Sønderjyskes cheftræner Thomas Nørgaard.

Han fandt på få uger seks hundelorte på superligaholdets træningsbane i Haderslev. Det kan man vist roligt sige var seks for meget, og derfor har klubben nu sat fire skilte op med opfordring om at holde menneskets firbenede ven væk fra grønsværen.

De små skilte taler ind i en større problematik om holdets nuværende træningsfaciliteter. Bedre forhold har været et ønske længe.

Det har flere af klubbens cheftrænere gennem tiden sukket efter.

- Ny erfaring for mig

Glen Riddersholm begyndte i jobbet som træner i Sønderjyske i 2019. Her havde klubben spillet i Superligaen i 11 år.

Glen Riddersholm blev træner for Sønderjyske i 2019, men blev i 2021 fyret efter to og en halv sæsoner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det var derfor overraskende for ham at opleve et professionelt elitehold i landets mest eksponerede turnering træne under rammer, der gav mindelser til en gammel reklame fra OK-tanken.

- Når jeg gik hjem om dagen, var der spydkastere og kuglestød på den bane, vi skulle bruge, siger han.

Han skulle udover den store aktivitet på banen mellem træningspassene også vænne sig til at blive afbrudt, mens han forberedte sit hold til næste kamp.

- Jeg blev flere gange prikket på skulderen af gymnasielærere, der spurgte, hvornår vi var færdige med træningen, mens jeg instruerede en træningsøvelse. Sådanne eksempler gør jo, at man føler sig henslængt tilbage til breddefodbolden. Det var en ny erfaring for mig, siger han.

CV: Glen Riddersholm

Født: 24. april 1972 i Esbjerg

Træner-CV

2024-nu: Assistenttræner i Norwich

2022-2023: Cheftræner i IFK Norrköping

2021-2022: Assistenttræner i Genk

2019-2021: Cheftræner i Sønderjyske

2018-2019: Sportschef i Vendsyssel FF

2016-2017: Cheftræner i AGF

2011-2015: Cheftræner i FC Midtjylland

2008-2011: Assistenttræner i FC Midtjylland

2006-2008: Landstræner for det danske U16 og U17-landshold

1999-2006: Ungdomstræner i FC Midtjylland

1995-1999: Ungdomstræner i Ikast FS

Syv skader sendte holdet til Kolding

Sønderjyske havde i 2019 en ambition om at blive en fast del af topseks i dansk fodbold. Tankerne kunne ifølge den nuværende Norwich-assistent dog ikke indfries, medmindre bedre baner blev bygget.

- Bane og bold er udover spillerne de vigtigste fysiske faktorer. Hvis ikke banen er god, vil fodbolden være derefter, siger han.

Glen Riddersholm sammen med klubbens tidligere spiller Mads Albæk, som også spillede under ham i FC Midtjylland. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Det kunne ses på skadeslisten ifølge Glen Riddersholm, at klubben trænede på en ikke optimal bane.

Syv spillere blev i det sene efterår i 2019 ramt af baglårsskader, da banen var blevet for blød at spille på.

For at undgå det året efter rykkede Glen Riddersholm klubbens træning til Kolding på en tidssvarende kunstgræsbane i de kolde måneder, hvor deres egen græsbane ikke kunne bruges.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Glen Riddersholms bekymringer om forholdenes niveau blev også hørt.

Han hørte flere gange, at bedre baner var på vej og så løbende konkrete tegninger på, hvordan de skulle se ud.

Men bedre baner kom der aldrig.

Et godt samarbejde rakte langt

Sønderjyske endte paradoksalt nok med sportslig succes under Glen Riddersholm, da holdet i 2020 vandt sin første og hidtil eneste titel.

Året efter stod de for andet år i træk i en pokalfinale, og Glen Riddersholm elskede også tiden i Sønderjylland, hvor han beskriver fællesskabet som unikt.

Glen Riddersholm i jubel efter pokaltriumfen i 2020. Han har stadig kontakt til de folk, han arbejdede med i sine to og et halve år i klubben. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Succesen var dog mere et udtryk for, at man kunne nå langt med et godt samarbejde. Klubben optimerede blandt andet på andre parametre som fysioterapi og omklædning.

Derudover brugte de kommunalt ansatte, som stod for banepleje, også alle kræfter i forsøget om at give superligaholdet optimale træningsrammer.

- Det var jo ikke sådan, at der blev investeret i det, men det var samarbejde, hvor man hele tiden forsøgte at forbedre sig en lille smule. Det battede ikke på den måde, at vi fik en god bane, men det gav samlet set et bedre arbejdsmiljø. Havde samarbejdet ikke været der, havde det været endnu sværere at navigere i, siger Glen Riddersholm, som forlod Sønderjyske i 2021.

Glen Riddersholm var træner for Sønderjyske mellem 2019 og 2021. Han førte holdet til to pokalfinaler, hvoraf den ene blev vundet i 2020. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Da TV SYD fangede den tidligere Sønderjyske-træner, var han forundret over, at der tre år efter afskeden stadig ikke var sket noget med faciliteterne.

Men nu er der noget på vej.

Byggeri i gang

Sønderjyske annoncerede i maj et nyt fembaneprojekt i samarbejde med Haderslev Kommune og moderklubben Haderslev FK.

Glen Riddersholm var loren omkring nyheden, men denne gang er den god nok.

I slutningen af oktober ventes to nye kunstgræsbaner at være klar til brug. Resten af anlægget ventes at stå klar til foråret, hvor superligaholdet i den forbindelse får to græsbaner, som de lejer af kommunen.

- Det glæder mig meget, fordi Sønderjyske Fodbold og den sønderjyske egn har så meget at byde på. Det har man brug for i dansk fodbold, og derfor glæder det mig at se de dygtige mennesker, der er der i dag, har været med til at genrejse klubben og som forhåbentlig med bedre forhold kan bide sig fast i Superligaen, siger Glen Riddersholm.

Fembaneprojektet i Haderslev

  • Fembaneprojektet, som det kaldes, er et samarbejde mellem Haderslev Kommune og fodboldklubberne Haderslev FK og Sønderjyske Fodbold.

  • To ud af tre baner bliver kunstgræsbaner. Her får Sønderjyske Fodbold førsteret til den ene af de to baner i formiddagstimerne.

  • De sidste tre bliver græsbaner. Sønderjyske Fodbold kommer til at leje to af banerne fast af Haderslev Kommune, mens den sidste ejes af Haderslev FK.

  • Haderslev Kommune har brugt 16 millioner kroner på projektet, mens Haderslev FK har brugt en million kroner. Sønderjyske Fodbold har stået for udgravning af 50.000 kubikmeter, som ifølge klubben har været en 'større millioninvestering'.

  • De første baner ventes at åbne i slutningen oktober, mens resten af anlægget spås til at stå klar i løbet af foråret.

Klubbens nuværende cheftræner ser også frem til at komme på nyt græs, hvor det forhåbentligt ikke bliver nødvendigt at minde om at holde hunden væk fra banen.

- Vi glæder os vanvittigt meget til, at rammerne for alles vedkommende bliver løftet. Det har klubben og de gode folk i Haderslev Idrætscenter brug for, siger Thomas Nørgaard.

Banebyggeriet koster parterne over 17 millioner kroner.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com