Iranske sygeplejersker elsker Danmark, men de risikerer at måtte tage hjem igen
Lovændring har gjort det nemmere for iranske sygeplejersker at komme til Danmark. Op mod 150 ventes godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed i år. Det er ti gange så mange godkendte sygeplejersker fra Iran i Danmark end i fjor.
Hun er presset for tid. Ni måneder. Så må hun tilbage til Iran. Med mindre...
Hanya Solaimani har været her i godt to år og vil helst blive i Danmark. Hun er sygeplejerske og har 13 års erfaring i sit hjemland. Hun er kommet hertil med en drøm om at blive dansk sygeplejerske. Men det kræver en autorisation, for sygeplejerske er en beskyttet titel.
Hun mangler blot en såkaldt evalueringsansættelse på et halvt år på et sygehus for at kunne kalde sig sygeplejerske i Danmark.
- Jeg har søgt rigtig mange steder og er lidt ked af, at jeg mange gange slet ikke får et svar. Men jeg håber stadig og vil være lykkelig, hvis jeg kunne afslutte min uddannelse og blive sygeplejerske, siger hun.
Der mangler ansættelser
Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, siger, at de udenlandske sygeplejersker, der er kommet til Danmark, selvfølgelig skal behandles ordentligt.
- Her er det et problem, at det er for svært at få en evalueringsansættelse, at kravene til evalueringsansættelserne er for uklare, og at det kræver mange ressourcer på afdelingen at have nogen i evalueringsansættelse. De politiske ønsker om at rekruttere fra udlandet hænger ikke sammen med virkeligheden i sundhedsvæsnet.
Blandt de iranske sygeplejerske førte den usikre situation til, at 60 sidst i august demonstrerede på Rådhuspladsen i København. De ønskede klart besked, om det danske sundhedsvæsen overhovedet ville have dem eller ej.
Vejle-projekt
Vejle Kommune har gennem sidste år og i år ansat over 20 iranske sygeplejersker og læger. På nuværende tidspunkt er der 14 iranske sygeplejerskekandidater ansat.
Dina Schjødte er rekrutteringskoordinator i kommunen og arbejder med at finde egnede jobs til tosprogede med at finde egnede jobs i velfærdsområdet. Som plejehjem og botilbud. Projektet er en indsats som hjælper med at få kandidaterne godt integreret på arbejdspladsen, hvor der især er fokus på sprog og kultur.
- De skal indenfor de tre år, de kan være her, lære så meget dansk, at de kan få den endelige seks måneders evalueringsansættelse på et sygehus, så de kan få autorisation som dansk sygeplejerske, siger hun.
Men der er ingen iranske sygeplejersker fra Vejle, der er kommet videre i evalueringsansættelser i Region Syddanmark og flere har ophold, der snart ophører.
- Det er ærgerligt, at de ikke kan færdiggøre uddannelsen, når vi nu står og mangler sygeplejersker i Danmark - også på kommunale plejehjem. Nu hvor de kan varetage arbejdet og vil blive i Danmark, siger Dina Schjødte.
Nu kommer de
Sagen om evalueringsansættelæser har netop været debatteret under budgetforhandlingerne i Region Syddanmark. Og her har man besluttet, at give tre millioner kroner til at støtte til de sygehusafdelinger, som vil oprette en stilling for en sygeplejerske udenfor EU i en evalueringsansættelse. Der bliver tale om 25 evalueringsansættelser per år fra år 2025.
- Kandidaterne kan ikke i alle situationer indgå helt på lige fod med afdelingens sygeplejersker, og der skal være tid til at evaluere medarbejderne undervejs i forløbet, siger formanden for Sundhedsudvalget, Mette With Hagensen, Socialdemokratiet.
- Betyder det, at I erkender, at I hidtil ikke har haft nok evalueringsansættelæser i forhold til behovet?
- Vi har ikke længere sygeplejerskemangel, som vi havde for bare et-to år siden. Men omvendt vil vi gerne sørge for, at de iranske sygeplejersker får hjælp, nu hvor staten har bedt dem komme til Danmark. Samtidig kan vi se i prognoserne, at vi om nogle år igen kan stå i en situation, hvor vi mangler sygeplejersker.
Savner sit hverv
Nu arbejder Hanya Solaimani som ufaglært arbejdskraft på Plejecentret Rosengården i Vejle.
- Jeg har lært så meget her på plejecentret med det danske sprog og om, hvordan man her arbejder fagligt, siger hun.
Men hun savner sit hverv som sygeplejerske.
De er fem iranske sygeplejersker og en iransk jordemoder, der arbejder på plejecentret som ufaglærte. De er i samme situation.
Sanaz Aghazadeh arbejder også på plejecentret. Hun er her med mand og to børn. Familien afhænger af, at hun får autorisation til at blive sygeplejerske i Danmark. For ansøgerne skal forsørge sig selv, mens de er i Danmark. De får typisk tre års opholdstilladelse.
Velkommen til Danmark
Faktisk er de her fordi den danske regering har åbnet dørene og budt dem velkommen. Det skete, da den såkaldte Robusthedskommission kom med deres anbefalinger til at forbedre sundhedsvæsenet.
Vilde med Danmark
Antal ansøgninger fra sygeplejersker fra lande uden for EU/EØS:
2019: ca. 210 (heraf ca. 120, som har en uddannelse fra Iran)
2020: ca. 990 (heraf ca. 810, som har en uddannelse fra Iran)
2021: ca. 1.080 (heraf ca. 680, som har en uddannelse fra Iran)
2022: ca. 670 (heraf ca. 500, som har en uddannelse fra Iran)
2023: ca. 1.070 (heraf ca. 570, som har en uddannelse fra Iran)
2024 (1. januar – 31. maj): ca. 870 (heraf ca. 280, som har en uddannelse fra Iran)
En af anbefalingerne gik på at få flere indiske og iranske sygeplejersker til Danmark. Der mangler nemlig sygeplejersker.
Se Robusthedskommissionens anbefalinger, september 2023
Især iranske sygeplejersker, jordemødre og læger har reageret. Det gjorde de allerede inden Robusthedskommissionens redegørelse udkom i 2023, men der kommer stadig flere ansøgninger. Følgende opgørelse er fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Iranske sygeplejersker
Stadig flere får autorisation til at kalde sig selv for sygeplejerske. I 2023 fik 18 iranske sygeplejersker i alt autorisation. Det tal voksede til 50 i første kvartal af 2024.
2019: ca. 10 (ingen med uddannelse fra Iran)
2020: ca. 10 (ingen med uddannelse fra Iran)
2021: ca. 10 (heraf under 5, som har en uddannelse fra Iran)
2022: ca. 30 (heraf ca. 20, som har en uddannelse fra Iran)
2023: ca. 180 (heraf ca. 150, som har en uddannelse fra Iran)
2024 (1. januar – 31. maj): ca. 60 (heraf ca. 50, som har en uddannelse fra Iran)
Beboer: De er kærlige
På Plejecenter Rosengården er tilfredsheden med de iranske sygeplejersker (og jordemoder) stor. Den iranske kultur, hvor hele familien og de ældre i familien spiller en stor rolle, smitter af.
- De er meget kærlige. Med stort K. Og de gør alt, hvad de kan for at hjælpe os. Ind i mellem kan de selvfølgelig godt have lidt svært ved at forstå, hvad vi siger, for vi mumler jo tit. Men vi finder ud af det, siger en af beboerne på plejecentret, Kirsten Bernhøj.
Anja Jeanette Hansen, centerleder på Rosengården, roser de iranske medarbejdere.
- Det er tydeligt, at de kommer med en faglig viden, som de bruger. Men det er også tydeligt, at de arbejder hårdt på at få styr på det danske sprog. Det fylder selvfølgelig meget i deres hverdag, at de skal have styr på alt det nye med fx hierarkiet, som er noget anderledes her som i Iran. Men jeg kan sagtens se dem for mig som sygeplejersker, siger hun.
Kritik af ideen
I fagforeningen Dansk Sygeplejeråd er man ikke umiddelbart begejstret for de mange iranske sygeplejersker. Eller rettere: Man er ikke så begejstret for ideen.
- Jeg kan godt forstå, at nogle iranske sygeplejersker søger til Danmark for at finde arbejde, og mit indtryk er da også, at de generelt er kompetente og gode kollegaer. Men det er generelt etisk forkert at rekruttere sygeplejersker fra udlandet, når der er global mangel på sygeplejersker. Danmark bør ikke bidrage til at dræne andre landes sundhedsvæsener,” siger forkvinde i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg.
Hun sad selv i Robusthedskommissionen som repræsentant for arbejdsmarkedets parter. Men har altså ikke været enig i en af konklusionerne fra kommissionen.