I et lille byhus i Belgien hiver de millioner til Danmark
For hver krone, som kommunerne og Region Syddanmark brugte på EU-kontoret i 2023, fik de 15 kroner igen.
Det syner ikke af meget, det syv meter brede byhus på adressen Avenue Palmerston 18 i Bruxelles.
Det ligner dybest set bare en privat bolig eller et advokatfirma.
Men i 2023 skaffede huset og dets medarbejdere 150 millioner kroner hjem til kommuner og virksomheder i Region Syddanmark.
Bag de tykke, men uanseelige stenmure gemmer sig Det syddanske EU-kontor - Southern Denmark European Office, hvor 20 medarbejdere skaffer EU-midler til projekter i Syddanmark.
Her sidder også et tilsvarende kontor, der skaffer penge til Nordjylland.
De kender EU og ikke mindst det sindrige ansøgningssystem, som kan åbne muligheden for at gennemføre offentlige og private projekter, som EU kan se en fordel i at støtte.
Nederst i artiklen kan du se, hvilke projekter EU-kontoret har været med til at skaffe penge til.
Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner betaler hvert år omkring 10 millioner kroner i kontingent til Det syddanske EU-kontor.
Regionen betaler cirka halvdelen af dét beløb.
Der er et nærhedsprincip i forhold til at forstå, hvordan EU og ansøgningerne virker
Mads Sørensen (V), borgmester i Varde Kommune og fmd. Det syddanske EU-kontor
Til gengæld hjælper medarbejderne med at søge EU-midler til diverse projekter og med at danne bro med virksomheder i resten af EU.
I 2023 ansøgte de om 500 millioner kroner til projekter - 150 millioner af dem endte på den ene eller anden måde med at komme syddanskerne til gode.
Det er den personlige kontakt, der er hammervigtig
Karsten Uno Petersen (S) regionsrådsmedlem, Region Syddanmark og næstfmd., Det syddanske EU-kontor
Med et par dage til EU-valget 9. juni gør formanden og næstformanden status på det arbejde, som EU-kontoret gør for kommuner og Region Syddanmark.
Værdi for pengene
Borgmester i Varde Kommune, Mads Sørensen (V), er også bestyrelsesformand for Det syddanske EU-kontor.
Han tøver ikke ét sekund på spørgsmålet om, hvorvidt der er værdi for pengene.
- Vi ved alle, at det er en kompleks opgave at lave EU-ansøgninger. Der er et nærhedsprincip i forhold til at forstå, hvordan EU og ansøgningerne virker. Der er jeg glad for, at vi har et kontor, som kan fremme syddanske interesser i Bruxelles, siger Mads Sørensen.
Og næstformanden for kontoret, Karsten Uno Petersen, stemmer i.
Han er også regionsrådsmedlem i Region Syddanmark for Socialdemokratiet.
- Der er værdi for pengene. Jeg var med til at oprette kontoret i amternes tid, og da satte vi en målsætning om, at for hver krone skulle vi have tre kroner tilbage. Vores resultat sidste år lå på 15 kroner. Det viser, at det er en succes, siger han.
Kommunerne og regionen kunne godt udnytte mulighederne i EU mere
Rasmus Anker-Møller, direktør, Det syddanske EU-kontor
Kunne de penge, I bruger på kontoret ikke bare gå til en medarbejder i regionen, der sidder og søger EU-midler?
- Det kan man ikke gøre herhjemmefra. Det er den personlige kontakt, der er hammervigtig. At kende folk dernede der kan ringe på døren spørge, hvordan det ser ud med programmerne, og hvad der er af krav. Man bliver nødt til at have nogle folk, der er dedikerede og har kendskab til EU-systemet.
Mulighed for mere
Kontoret har de sidste fem år hentet en halv milliard kroner hjem til projekter i Syddanmark.
Og det mener direktør for EU-kontoret, Rasmus Anker-Møller, er en succes, selvom potentialet er endnu større.
Mener I, at kommunerne og regionen burde skyde flere penge efter jer?
- Det ville da være en god idé. Kommunerne og regionen kunne godt udnytte mulighederne i EU mere. Vi mangler ikke arbejde. Det er en åben konkurrence med andre regioner, lande og organisationer. Jo mere man kaster sig ind i det, jo mere får vi ud af det, og vi kunne sikkert godt hente flere EU-midler hjem, siger Rasmus Anker-Møller.
Ønskerne går også den anden vej, siger regionsrådspolitiker Karsten Uno Pedersen.
- Hvis vi nævner EU-kontoret, så tror jeg ikke, at alle i kommuner og regionen kender det. Så vi skal informationsflowet op, så det bliver mere kendt. Hvis flere virksomheder kendte kontoret, så ville det gavne dem men også gavne kommunen. Det er vores ønske for fremtiden, siger han.
Det er særligt til projekter med grøn omstilling, at der er mange penge at hente. Herunder kan du se nogle af de projekter, som EU-kontoret har skaffet penge til.
6 projekter som EU-kontoret har skaffet penge til
58 mio. kr. til naturgenopretning ved Kongeåen
58 mio. kr. til naturgenopretning ved Kongeåen
Frem mod 2030 skal der med hjælp fra en stor EU-pulje på 58 millioner kroner ske en stort naturgenopretning omkring Kongeåen på et 650 hektar stor areal.
Esbjerg Kommune er i spidsen for projektet, hvor der skal skabes et stort naturområde, og hvor Kongeåen skal genslynges, hvilket både vil gavne dyrelivet og mindske risikoen for oversvømmelser i området.
Hudplejefirma fra Esbjerg får 560.000 kr. til forskning i særlig saltplante
Hudplejefirma fra Esbjerg får 560.000 kr. til forskning i særlig saltplante
Det esbjergensiske hudplejefirma Haloderma baserer deres produkter på halofyt-planten, som vokser i kystområder over store dele af verden.
Planten er utrolig hårdfør, fordi den kan leve i saltvand. Den indeholder mange antioxidanter, og så har den bakteriedræbende, antiinflammatoriske og helende egenskaber.
Da Haloderma stadig er i startfasen, ville det være umuligt at forske mere i planten, men med hjælp fra Det syddanske EU-kontor har virksomheden fået 560.000 kroner i støtte fra EU til netop at forske og udvikle produkter.
113 mio. kr. til elfærgen 'Ellen' mellem Als og Ærø
113 mio. kr. til elfærgen 'Ellen' mellem Als og Ærø
Elfærgen 'Ellen' har fra 2019 sejlet mellem Als og Ærø. Ved sin jomfrutur var 'Ellen' verdens kraftigste og største 100 procent eldrevne færge.
Færgen kan sejle 40 km. mellem opladninger, og når den lades med strøm fra de lokale vindmøller, sejler man reelt emissionsfrit.
Færgen har kostet 224 millioner kroner at udvikle og bygge, hvoraf Ærø Kommune har betalt 105 millioner kroner. Det syddanske EU-kontor hjalp Ærø Kommune med at hente 113 millioner kroner fra EU.
Stort EU-projekt med 16 lande skal mindske ulighed i kræftbehandling med telemedicin
Stort EU-projekt med 16 lande skal mindske ulighed i kræftbehandling med telemedicin
Region Syddanmark skal stå i spidsen for Danmarks bidrag til et samarbejde mellem 16 EU-lande. Formålet er at mindske uligheden i kræftbehandlingen på tværs af EU ved hjælp af digitale løsninger. Særligt under coronapandemien blev det tydeligt, hvordan videoopkald med lægen (telemedicin) i visse tilfælde kan gøre det ud for et fysisk møde.
Det er erfaringerne herfra, som projektet skal afdække med henblik på at dele erfaringer på tværs af de 16 EU-lande i projektet og lave en køreplan for, hvordan telemedicin kan blive implemeteret i de forskellige landes sundhedsvæsener.
Ca. 428.000 kr. af projektets budget er øremærket Region Syddanmark.
Fra isfabrik til nyskabende og bæredygtigt økosystem
Fra isfabrik til nyskabende og bæredygtigt økosystem
I en tidligere Hjem Is-fabrik på Esbjerg Havn foregår der lige nu et stort EU-forskningsprojekt, hvor fisk og planter produceres bæredygtigt sammen i et økosystem, hvor ingenting går til spilde.
Virksomheden hedder Alpha Aqua, og den fik i 2019 12,5 mio. kr. til at lave det nyskabende økosystem med pighvar og salturt. Salturten er en gastronomisk specialitet, men den indebærer en del spild, som kan bruges til kosmetik, mejeriprodukter og fiskefoder. Ligeledes kan fiskerester fra produktionen bruges til at nære planterne.
Hele projektet, som tæller Aalborg Universitet Esbjerg og 17 europæiske partnere, er støttet med 75 mio. kr.
Vejle Sygehus i EU-projekt om kræftforebyggelse til 565 mio. kr.
Vejle Sygehus i EU-projekt om kræftforebyggelse til 565 mio. kr.
20 EU-lande er gået sammen om at forske i ikke-smitsomme sygdomme. Fordi kræft er et af de helt store områder, er Sygehus Lillebælt og Vejle Sygehus blevet udpeget til at have en dansk nøglerolle. Hele projektet koster 565 mio. kr. og af dem har EU - med hjælp fra EU-kontoret - investeret 41 mio. kr. i den danske del af projektet.
I Danmark skal man undersøge, hvordan man kan forbedre metoderne til at overvåge og anvende data i hele forløbet - både i forebyggelse, opsporing/diagnosticering, behandling og efterbehandling. Her kommer også kunstig intelligens i spil.
