Ulve og grænse splitter kandidaterne ligeligt, men én ting er de mere enige om

Foto: Benjamin Nielsen, TV SYD
Udgivet

Skal EU kunne forsvare sig selv, skal ulvens beskyttelse fjernes og skal den midlertidige grænsekontrol fortsætte? Det svarer EU-kandidaterne på her.

Medlemsskabet i EU påvirker vores allesammens hverdag på mange områder - om vi vil det eller ej.

Og søndag den 9. juni har du mulighed for at præge EU i den ene eller anden retning.

I den forbindelse har TV SYD udvalgt tre emner, som på den ene eller anden måde relaterer sig til Syd- og Sønderjylland.

Derefter har vi spurgt EU-kandidaterne ind til deres holdning til hvert emne.

Men det kan være svært lige at gennemskue, hvor sagerne står aktuelt, og hvad der er af argumenterne for og imod.

Derfor hjælper TV 2's EU-korrespondent, Lise Toft Hessellund, først med at ridse op, hvor de tre emner står i EU lige nu.

TV 2's EU-korrespondent Lise Toft Hessellund ridser emnerne op

1

Forsvar

Foto: Pia Thordsen, TV SYD

- Mange stemmer siger, at EU skal kunne sørge for sin egen sikkerhed

- Krigen i Ukraine har skubbet til meningen om, at Europa skal kunne producere ammunition til både Ukraine og til egne lagre, men også forberede Europa til konflikt. Der er et stort flertal i EU-parlamentet vil, at der skal skrues op for produktionsapparatet.

- Der er en reel frygt i parlamentet om, hvad der kommer til at ske med den amerikanske støtte, hvis Trump bliver valgt igen. Men det er noget, man er ved at forberede sig til. Mange af NATOs medlemslande i Europa er nået op til to procent, så man føler, at man har gjort sit hjemmearbejde.

2

Grænse

Foto: Kenneth Ettrup Hansen, TV SYD

- EU’s nye aftale om, hvor længe man må have grænsekontrol, vil gøre det sværere for Danmark at blive ved med at forlænge den midlertidige grænsekontrol. Kommissionen har været træt af grænsekontrollen, for det har vist sig, at den ikke er midlertidig.

- Selvom der er lagt op til, at det ikke skal være muligt at forlænge, så ser jeg ikke nogen udfordringer for, at man – hvis man kan få overbevist kommissionen - ikke bare kan blive ved med at opretholde grænsekontrollen.

- Men jeg tror, at man vil være meget påpasselig med at presse på, for man vi ikke blande sig i national indenrigspolitik.

3

Ulve

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Der er et generelt pres på fra især højrefløjen for at gøre noget ved problematikken med ulve. Men man skal først pille ved Bern-konventionen. Der skal man have de andre lande, som er med i konventionen, med på, at der er et problem i Europa. Hvis man kan det, kan man gå ind og ændre habitat-direktivet, som også er med til at beskytte ulven.

-På venstrefløjen, som især taler for miljøbeskyttelse og biodiversitet, vil gerne opretholde beskyttelsen mod ulve. Så det er også en kampplads mellem dem, der vil give landmændene en håndsrækning og dem, der gerne vil sørge for, at ulven har retten til at være her.

Der sidder lige nu 705 medlemmer i parlamentet fra EU-landene. Men denne gang skal der vælges 720 for at sikre en mere fair repræsentation, der skal afspejle landenes befolkningsstørrelser.

Det betyder, at Danmark får en plads mere i parlamentet.

Nedenunder ser du nogle af dem, der bejler til din stemme, og så deres holdning til de tre emner.

TV SYD har skrevet til partierne og bedt dem finde den kandidat, de mente, bedst ville kunne svare på spørgsmålene.

Liberal Alliance og Enhedslisten er ikke vendt tilbage.

Det mener kandidaterne

Venstre: Asger Christensen

Venstre: Asger Christensen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi skal styrke forsvaret markant i Danmark og Europa. EU skal simpelthen kunne stå i egen ret, når det kommer til vores sikkerhed. Det er ikke i modsætning til NATO, men i et stærkt samarbejde.

Vi skal sikre langt bedre koordinering af vores militære styrker på tværs af EU. Vores militære systemer skal kunne tale bedre sammen, vi skal være bedre til at mobilisere og vi skal koordinere vores forsvarsindkøb.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi skal have lov til at skyde problemulve. Ulven er ikke længere en truet dyreart. Og Danmark er for lille til ulve. 

Bestanden af ulve er eksploderet i Europa. Det er på den ene side positivt, fordi det viser, at når europæiske lande går sammen for at beskytte en art, så virker det. 

På den anden side, skal vi også blive bedre til at tage arter af diverse beskyttelseslister, når der ikke længere er et beskyttelsesbehov.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Der skal fortsat skal være mulighed for at lave grænsekontrol ved de indre grænser, hvis situationen tilsiger det – og det gør den, da vi endnu ikke har styr på de ydre grænser.

En massiv styrkelse af Frontex, sikre tilbagesendelsesaftaler med 3. lande, asylbehandlingscentre i 3. lande og styrkelse af de afrikanske lande, så det bliver mere attraktivt at blive i sit hjemland.

SF: Kira Marie Peter-Hansen

SF: Kira Marie Peter-Hansen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Jeg er meget enig, at EU skal kunne mere selv. Med Putins invasion af Ukraine, og med et USA, der vender sig mere mod sig selv, så er der mere end nogensinde før brug for et stærkt EU. Vi skal for eksempel have fælles indkøb og produktion af ammunition. Til gengæld er jeg ikke tilhænger af en fælles EU-hær, som nogen taler om.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Det er allerede lovligt at skyde såkaldte problemulve i dag, og det, synes jeg, er fint. Ulven er en naturligt hjemmehørende art i Danmark, og det er godt for vores natur og økosystemer, at den er kommet tilbage. Jeg kan dog godt forstå, at landmænd er bekymrede, og derfor skal vi hjælpe dem med at få ulvesikrede hegn sat op.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Grænsekontrol kan i korte perioder være en nødvendighed, hvis der er en eminent sikkerhedstrussel mod Danmark. Men permanent grænsekontrol som den, vi har nu, er forkert brug af politiets tid, og så er den rigtig besværlig for de mange sønderjyder og grænsegængere, der handler i grænsehandlen eller arbejder på den anden side af grænsen.

Konservative: Niels Flemming Hansen

Konservative: Niels Flemming Hansen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi skal styrke det europæiske ben af Nato og tage større ansvar for vores fælles sikkerhed. EU skal opbygge en våben- og ammunitionsproduktion, så vi kan hjælpe Ukraine og opruste herhjemme.

Vi har altid været Danmarks forsvarsparti, og vi kommer til at kæmpe benhårdt for, at vores forsvar bliver styrket.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi mener ikke, at man skal jage fredede dyr. Derfor skal det selvfølgelig heller ikke være lovligt at jage ulve.

Den nuværende lovgivning giver dog mulighed for at skyde såkaldte problemulve, som fx er til fare for mennesker. Det er fint, men vi ser ingen grund til at udvide rammerne.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Det skal fortsat være muligt at lave midlertidig grænsekontrol, så Danmark kan tage hånd om egen sikkerhed. I disse tider med terrortrusler og grænseoverskridende kriminalitet, så kan det være nødvendigt.

Men den frie bevægelighed er en vigtig del af EU-samarbejdet, så EU-borgere kan bevæge sig frit mellem medlemslandene. Derudover er det vigtigt, at vi styrker EU’s ydre grænser markant.

Radikale: Sissel van Run-Kvist

Radikale: Sissel van Run-Kvist

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Putin er en krigsforbryder, der ikke kender grænser, og med udsigt til at USA genvælger Trump, skal EU kunne forsvare sig selv. Vi skal bruge mange flere penge på forsvar og styrke den europæiske forsvarsindustri, så vi står på egne ben! Og så skal vi stoppe med at købe russisk olie og gas, så vi ikke indirekte sponsorerer krigen i Ukraine.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Ulven bidrager positivt til vores biodiversitet, fordi den hjælper med at regulere bestanden af krondyr og skaber bedre levevilkår for insekter. Men vi skal have mere vild natur, så der er bedre plads til den. Det kan blive nødvendigt at regulere ulven på et tidspunkt, det er bare ikke der, vi er nu. Man kan allerede nu skyde problemulve, og jeg mener derfor ikke, der er behov for ny lovgivning lige nu.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Vi skal droppe den danske grænsekontrol, som er symbolpolitik og spild af penge og politiets ressourcer. Der går små fisk i nettet, men de store organiserede kriminelle svømmer bekvemt uden om. Vi skal i stedet af med retsforbeholdet, så vores politi kan samarbejde med resten af Europa og kan have adgang til den nyeste information og de bedste værktøjer.

Dansk Folkeparti: Anders Vistisen

Dansk Folkeparti: Anders Vistisen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Dansk Folkeparti har altid kæmpet for at øge forsvarsbudgettet til 2% af BNP, så vi kan overholde vores forpligtelser i NATO. Det, synes jeg også, er fornuftigt, at alle andre NATO lande gør.

For det er afgørende, at vi selv bidrager til vores egen sikkerhed. Men jeg vil ikke deponere vores forsvarspolitik i EU, da det med tiden vil blive til et overstatsligt samarbejde.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg mener ikke, at ulven hører til i Danmark. Ingen skal frygte for at møde en ulv på en familietur i skoven, og ingen landmand skal føle sig forsvarsløs, hvis ulven angriber deres dyrebestand.

Derfor synes jeg, at vi skal have mulighed for at regulere bestanden i Danmark, og også at borgere og særligt landmænd skal have mulighed for selv at forsvare sig selv og sine landbrugsdyr mod ulven.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Som det eneste parti kæmper vi i Dansk Folkeparti for permanent grænsekontrol og en udtrædelse af Schengen-samarbejdet, da det er en betingelse for den permanente grænsekontrol. Jeg mener ikke, at EU skal diktere, om Danmark skal have grænsekontrol eller ej. Den beslutning er danskernes alene. Grænsekontrollen er garanten for en sikkerhed, tryghed og kontrol med, hvem og hvad der kommer ind i vores land.

Alternativet: Jan Kristoffersen

Alternativet: Jan Kristoffersen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

EU skal stå stærkere som samlet enhed – også i sikkerhedsmæssig og forsvarsmæssig forstand. Derfor var Alternativet også fortalere for, at Danmark afskaffede forsvarsforbeholdet. EU skal være den europæiske søjle i NATO.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi skal have mere vild natur og vedligeholdte hegn som kan beskytte bønders får.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Danmark bør melde sig mere ind og tage sin del af ansvaret fremfor at lukke sig om sig selv. Vi er modstandere af permanent grænsekontrol og tilhængere af det frie Europa.

Vi er også modstandere af den måde, som Danmark har omgået EU-lovgivningen med den såkaldt midlertidige grænsekontrol, som har eksisteret i cirka 8,5 år.

Danmarksdemokraterne: Kristoffer Storm

Danmarksdemokraterne: Kristoffer Storm

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Jeg mener ikke, at det er EU’s opgave at forsvare Danmark. Vi har vores sikkerhed i NATO, og sådan skal det blive ved med at være. Når det er sagt, så mener jeg, at vi indenfor EU skal være bedre til at koordinere våbenindkøb og producere ammunition, så vi bliver mere selvforsynende. Det går ikke, at våbenlagrene står halvtomme rundt omkring, når Rusland bare fortsætter sin krig mod Ukraine og Europa.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg mener, at Danmark er alt for småt til at have så mange ulve, som vi har i dag. Der er mange fåreavlere og landmænd, der oplever problemer med ulveangreb, og vi har desværre også set eksempler på ulve, som kommer meget tæt på mennesker. Derfor mener jeg også, at det er sund fornuft og rettidig omhu at sige, at hvis en ulv forvolder problemer, så skal vi selvfølgelig have mulighed for at regulere den.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

I Danmark har vi mulighed for grænsekontrol i dag, og det kommer vi også til at have fremover. Jeg mener til gengæld, at vi skal have en permanent grænsekontrol modsat i dag, hvor vi skal forlænge den midlertidige kontrol hvert sjette måned. Det giver ingen mening for mig. Til gengæld er det meget fornuftigt at sige, at så længe EU ikke har styr på de ydre grænser, så skal vi selvfølgelig have styr på vores egen. 

Moderaterne: Ivar Nørlund

Moderaterne: Ivar Nørlund

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Det er essentielt for vores nuværende og fremtidige sikkerhed, at vi kan stå mere på egne ben. Vi skal derfor styrke vores forsvarssamarbejde, så vi er i stand til at reagere samlet og hurtigt på trusler.

Det betyder, at vi skal fjerne vetoretten på sikkerheds- og udenrigspolitikken og organisere fælles indkøb af materiel. Samtidigt skal vi selvfølgelig forsat have et tæt samarbejde med NATO.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Det er fint, at ulvens beskyttelsesstatus ændres, så den bliver mindre beskyttet og i højere grad kan reguleres, hvor der er behov. Truede dyrearter skal selvfølgelig beskyttes, men vi skal ikke have et romantiseret forhold til vilde dyr.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Moderaterne ikke er de største tilhængere af grænsekontrollen mod Tyskland.  Men der kan være situationer, hvor grænsekontrol kan være en nødvendighed. F.eks. under corona. Generelt mener vi dog, som dansk politi også har påpeget af flere omgange, at det ville være en fordel for Danmark at afskaffe grænsekontrollen og være med i Europol.

Socialdemokratiet: Christel Schaldemose

Socialdemokratiet: Christel Schaldemose

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi står i en alvorlig og usikker sikkerhedssituation i Europa. Ukraines mulighed for at forsvare sig selv mod Putin afhænger direkte af EU og de europæiske landes vilje til at støtte dem helhjertet. Derfor skal vi støtte dem med alt, hvad vi kan. Det kræver en markant opgradering af den europæiske forsvarsindustri. EU skal gøre mere på forsvarsområdet for at understøtte og udvikle vores forsvarsindustri.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg er i princippet ikke afvisende for at lempe reglerne for at regulere ulvebestanden, hvis den vokser. Vi har i øjeblikket meget få ulve i Danmark, men hvis bestanden vokser, så må vi kigge på, hvordan vi kan sikre, at borgere ikke føler sig utrygge. Der findes i dag allerede muligheder for at skyde såkaldte problemulve. Det, er jeg glad for, er muligt.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Danskernes tryghed og sikkerhed er en kerneprioritet for Socialdemokratiet. Jeg mener, at Schengen-samarbejdet skal reformeres, så EU’s medlemslande i højere grad selv bestemmer, hvornår og hvor længe de ønsker at kontrollere deres egne grænser. Så længe der ikke er styr på Europas ydre grænser, skal den danske grænsekontrol opretholdes. Samtidig skal vi sikre, at grænsekontrol ikke er til unødig gene for borgere i grænselandet

Er du stadig i tvivl?

Så tag TV 2's kandidattest for at blive klogere på, hvem du er mest enig med.

Tema

EU-valg 2024

Formand vil sætte godt eksempel for andre mindretal

Udgivet

Europeada er meget mere end en normal fodboldturnering. Onsdag blev mindretallene fejret til kulturdag i Knivsbjerg.

Fodboldstøvlerne var lagt på hylden til fordel for musik, dans og kulturelle aktiviteter til kulturdagen i forbindelse med Mindretals-EM.

Hele arrangementet skal ifølge Thore Naujeck, leder for Deutcher Jugendverband für Nordschleswig, forbinde mindretallene og få dem til stolt at vise deres traditioner og kultur frem.

- Formålet er networking mellem mindretallene. De får en stand, hvor de kan mødes og snakke sammen, og derfor er det vigtigt for mindretallene, siger han.

Spørger man formanden for det tyske mindretals ungdomsforening i Danmark, er forholdet mellem mindretallet og Danmark rigtig godt.

Sådan har det langt fra altid været.

- Jeg tror, at vi kan være et forbillede for mange mindretal. Og jeg håber, at de tager med, at selvom det måske ikke er godt lige nu, kan det se helt anderledes ud i løbet af 50 år, siger Thore Naujeck.

Formanden vil derfor gerne sætte et godt eksempel for andre mindretal i Europa, som Occeitanien, der er et af mindretallene i Frankrig.

Aymeric Amiel spiller på Occeitaniens fodboldhold i turneringen. Ifølge ham er der et fredeligt forhold mellem det occitanske mindretal og Frankrig. Men det er ikke problemfrit.

- Det eneste problem er, at vi føler, at kampen allerede er tabt, siger han.

Occitansk er nemlig ikke et officielt sprog i Frankrig, og ifølge Aymeric Amiel forbød den franske regering alle minoritetssprog for flere årtier siden.

Men siden 1992 har occitansk været beskyttet i forfatningen og blev opført som mindretalssprog i syv sydfranske regioner i 1999.

- I to generationer har det været forbudt at snakke vores sprog, så nu prøver vi at udbrede det igennem de yngre generationer. Vi håber, at der i fremtiden vil være flere, som kan snakke sproget igen, siger Aymeric Amiel.

Torsdag ruller fodbolden igen i Mindretals-EM. Her spilles kvindernes semifinaler, hvor de sydslesvigske kvinder møder Nordfriesland klokken 19:30.

Mændenes kvartfinaler bliver spillet klokken 17:00, hvor de sydslesvigske mænd møder det serbisktalende mindretal i Kroatien.

Ferie til vands er storfavorit blandt danskere

Udgivet

Danskernes interesse for lystbådeferie er stigende. TV SYD mødte tre familier på lystbådehavnen i Juelsminde.

Det meste af sommeren tilbringer Klaus Jørgensen fra Horsens i sin Beneteau Antenes 30s.

- Når jeg sejler ud på vandet og kaster anker, kobler jeg fuldstændig fra, det er ren afslapning, fortæller Klaus Jørgensen.

Flere og flere danskere vælger ligesom Klaus Jørgensen at holde ferie til søs. Det viser tal fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID). Under Corona-pandemien eksploderede antallet af overnatninger i danske lystbådehavne og nåede over én million, og selvom tallet er faldet lidt igen, ligger antallet stadig højere end før pandemien.

Klaus Jørgensen valgte en motorbåd, fordi han synes, udsynet til vandet indenfor er bedre i sådan en - og fordi konen ikke ville have en båd med sejl.

Sønderborg Lystbådehavn, Juelsminde Havn og Marina og Kolding Lysebådehavn, som er de største lystbådehavne i Syd- og Sønderjylland, oplever også et stigende antal gæster. I 2014 var der eksempelvis 883 både, der lagde til for natten i Kolding Lystbådehavn, og i 2023 var det tal steget til 1.845.

Et hus på vandet

Det er Klaus Jørgensens fjerde sommer som bådejer. Han købte båd i 2020, da hans forældre solgte deres båd, som han havde sejlet i. Han var ikke i tvivl om, at han måtte have sin egen, og det er også blevet til en del sejlads.

Sidste år sejlede han og hustruen 50 timer og tilbragte 63 nætter om bord på båden. Det ved han helt nøjagtigt, fordi han fører logbog.

- Det er tusind gange dejligere at være her om sommeren end hjemme i vores lejlighed. Når vejret er godt, sejler vi ud, og når det ikke er vejr til det, fungerer vores båd som et fyldende sommerhus, forklarer Klaus Jørgensen.

Skyerne hænger mørke og tunge over lystbådehavnen i Juelsminde, men det afholder ikke sejlere fra at holde ferie i deres båd.

Båden ligger fast i Juelsminde Havn og Marina sammen med godt og vel 550 andre sejlbåde. Det er så mange både, der er plads til i lystbådehavnen, og alle pladserne er udlejet.

- Interessen er så stor, at vi overvejer at udvide havnen med flere bådpladser, fortæller havnefoged på Juelsminde Havn og Marina, Knud Madsen.

Liv på bådene

Selv på en dag, hvor skyerne dækker solen og vinden rusker i masterne på sejlbådene, befinder flere sejlere sig i deres både på Juelsminde Havn og Marina.

Pladsen er knap på en Gibsea, når man er fire mennesker og en hund ombord, men det er en del af charmen, synes familien Kannengaard-Kjær.

Søren Kannengaard og Terese Kjær tilbringer hver sommer et par uger på vandet i deres Gibsea fra 1984 sammen med deres to børn August og Oskar på 12 år. Søren Kannengaard har sejlet hele livet og vil gerne give sine børn de samme oplevelser på vandet, som han selv har fået.

- Det er en helt anden måde at opleve vores land på fra kystsiden, og der er en ro og langsommelighed over det at sejle frem for at køre, som skaber en særlig kvalitetstid for os som familie, fortæller Søren Kannengaard.

Thorkil Møller Hansen har sejlet siden han var ti år. Hvis Hanne Skåning ville være sammen med ham, måtte hun med om bord, og hun nyder også at være på vandet.

I en anden båd sidder ægteparret Hanne Skåning og Thorkil Møller Hansen. Deres Finnsailer 34 fra 1979 er deres båd nummer 16. De sejlede ud fra Randers Havn for to uger siden og vender først hjem igen midt i august.

- Der er mange, der spørger os, hvad vi laver, når vi er på båden. Vi laver ingenting. Vi holder fri på en anden måde, end når vi er derhjemme, fortæller Hanne Skåning.

Den 34 fod lange Finnsailer fra 1979 er Thorkil Møller Hansens 16. bad.

Det hele værd

Om en uge sejler Klaus Jørgensen og hans kone ud fra Juelsminde med kursen mod det sydfynske øhav i fjorten dage. Mens der ikke er nogen krav til sejleren af en sejlbåd under 15 meter, så er det et krav, at føreren af en motorbåd har duelighedsbevis eller speedbådscertifikat. Den del har Klaus Jørgensen for længst i hus.

- Det er ikke specielt vanskeligt at sejle, der er bare meget arbejde ved det, siger Klaus Jørgensen.

Hvert år ligger Søren Kannengaard og Terese Kjær og deres to drenge fra Egelev til i Juelsminde som en del af turen på deres havferie.

Det meste arbejde forud for en rejse foregår i foråret. Her går der syv dages fuldtidsarbejde med at bundmale, polerer, skifte reservedele og se til motorens tilstand. Det meste kan Klaus Jørgensen klare selv, og resten betaler han sig fra.

Det er ikke en helt billig omgang at være bådejer. Klaus Jørgensen vil ikke oplyse de konkrete priser. Men én ting er prisen på båden ved køb, derudover kommer leje af bådplads, reservedele, forsikring og brændstof.

Men oplevelserne på vandet og i de danske havne vil Klaus Jørgensen ikke være foruden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com