Ulve og grænse splitter kandidaterne ligeligt, men én ting er de mere enige om

Foto: Benjamin Nielsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Skal EU kunne forsvare sig selv, skal ulvens beskyttelse fjernes og skal den midlertidige grænsekontrol fortsætte? Det svarer EU-kandidaterne på her.

Medlemsskabet i EU påvirker vores allesammens hverdag på mange områder - om vi vil det eller ej.

Og søndag den 9. juni har du mulighed for at præge EU i den ene eller anden retning.

I den forbindelse har TV SYD udvalgt tre emner, som på den ene eller anden måde relaterer sig til Syd- og Sønderjylland.

Derefter har vi spurgt EU-kandidaterne ind til deres holdning til hvert emne.

Men det kan være svært lige at gennemskue, hvor sagerne står aktuelt, og hvad der er af argumenterne for og imod.

Derfor hjælper TV 2's EU-korrespondent, Lise Toft Hessellund, først med at ridse op, hvor de tre emner står i EU lige nu.

TV 2's EU-korrespondent Lise Toft Hessellund ridser emnerne op

1

Forsvar

Foto: Pia Thordsen, TV SYD
2

Grænse

Foto: Kenneth Ettrup Hansen, TV SYD
3

Ulve

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der sidder lige nu 705 medlemmer i parlamentet fra EU-landene. Men denne gang skal der vælges 720 for at sikre en mere fair repræsentation, der skal afspejle landenes befolkningsstørrelser.

Det betyder, at Danmark får en plads mere i parlamentet.

Nedenunder ser du nogle af dem, der bejler til din stemme, og så deres holdning til de tre emner.

TV SYD har skrevet til partierne og bedt dem finde den kandidat, de mente, bedst ville kunne svare på spørgsmålene.

Liberal Alliance og Enhedslisten er ikke vendt tilbage.

Det mener kandidaterne

Venstre: Asger Christensen

Venstre: Asger Christensen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi skal styrke forsvaret markant i Danmark og Europa. EU skal simpelthen kunne stå i egen ret, når det kommer til vores sikkerhed. Det er ikke i modsætning til NATO, men i et stærkt samarbejde.

Vi skal sikre langt bedre koordinering af vores militære styrker på tværs af EU. Vores militære systemer skal kunne tale bedre sammen, vi skal være bedre til at mobilisere og vi skal koordinere vores forsvarsindkøb.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi skal have lov til at skyde problemulve. Ulven er ikke længere en truet dyreart. Og Danmark er for lille til ulve. 

Bestanden af ulve er eksploderet i Europa. Det er på den ene side positivt, fordi det viser, at når europæiske lande går sammen for at beskytte en art, så virker det. 

På den anden side, skal vi også blive bedre til at tage arter af diverse beskyttelseslister, når der ikke længere er et beskyttelsesbehov.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Der skal fortsat skal være mulighed for at lave grænsekontrol ved de indre grænser, hvis situationen tilsiger det – og det gør den, da vi endnu ikke har styr på de ydre grænser.

En massiv styrkelse af Frontex, sikre tilbagesendelsesaftaler med 3. lande, asylbehandlingscentre i 3. lande og styrkelse af de afrikanske lande, så det bliver mere attraktivt at blive i sit hjemland.

SF: Kira Marie Peter-Hansen

SF: Kira Marie Peter-Hansen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Jeg er meget enig, at EU skal kunne mere selv. Med Putins invasion af Ukraine, og med et USA, der vender sig mere mod sig selv, så er der mere end nogensinde før brug for et stærkt EU. Vi skal for eksempel have fælles indkøb og produktion af ammunition. Til gengæld er jeg ikke tilhænger af en fælles EU-hær, som nogen taler om.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Det er allerede lovligt at skyde såkaldte problemulve i dag, og det, synes jeg, er fint. Ulven er en naturligt hjemmehørende art i Danmark, og det er godt for vores natur og økosystemer, at den er kommet tilbage. Jeg kan dog godt forstå, at landmænd er bekymrede, og derfor skal vi hjælpe dem med at få ulvesikrede hegn sat op.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Grænsekontrol kan i korte perioder være en nødvendighed, hvis der er en eminent sikkerhedstrussel mod Danmark. Men permanent grænsekontrol som den, vi har nu, er forkert brug af politiets tid, og så er den rigtig besværlig for de mange sønderjyder og grænsegængere, der handler i grænsehandlen eller arbejder på den anden side af grænsen.

Konservative: Niels Flemming Hansen

Konservative: Niels Flemming Hansen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi skal styrke det europæiske ben af Nato og tage større ansvar for vores fælles sikkerhed. EU skal opbygge en våben- og ammunitionsproduktion, så vi kan hjælpe Ukraine og opruste herhjemme.

Vi har altid været Danmarks forsvarsparti, og vi kommer til at kæmpe benhårdt for, at vores forsvar bliver styrket.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi mener ikke, at man skal jage fredede dyr. Derfor skal det selvfølgelig heller ikke være lovligt at jage ulve.

Den nuværende lovgivning giver dog mulighed for at skyde såkaldte problemulve, som fx er til fare for mennesker. Det er fint, men vi ser ingen grund til at udvide rammerne.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Det skal fortsat være muligt at lave midlertidig grænsekontrol, så Danmark kan tage hånd om egen sikkerhed. I disse tider med terrortrusler og grænseoverskridende kriminalitet, så kan det være nødvendigt.

Men den frie bevægelighed er en vigtig del af EU-samarbejdet, så EU-borgere kan bevæge sig frit mellem medlemslandene. Derudover er det vigtigt, at vi styrker EU’s ydre grænser markant.

Radikale: Sissel van Run-Kvist

Radikale: Sissel van Run-Kvist

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Putin er en krigsforbryder, der ikke kender grænser, og med udsigt til at USA genvælger Trump, skal EU kunne forsvare sig selv. Vi skal bruge mange flere penge på forsvar og styrke den europæiske forsvarsindustri, så vi står på egne ben! Og så skal vi stoppe med at købe russisk olie og gas, så vi ikke indirekte sponsorerer krigen i Ukraine.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Ulven bidrager positivt til vores biodiversitet, fordi den hjælper med at regulere bestanden af krondyr og skaber bedre levevilkår for insekter. Men vi skal have mere vild natur, så der er bedre plads til den. Det kan blive nødvendigt at regulere ulven på et tidspunkt, det er bare ikke der, vi er nu. Man kan allerede nu skyde problemulve, og jeg mener derfor ikke, der er behov for ny lovgivning lige nu.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Vi skal droppe den danske grænsekontrol, som er symbolpolitik og spild af penge og politiets ressourcer. Der går små fisk i nettet, men de store organiserede kriminelle svømmer bekvemt uden om. Vi skal i stedet af med retsforbeholdet, så vores politi kan samarbejde med resten af Europa og kan have adgang til den nyeste information og de bedste værktøjer.

Dansk Folkeparti: Anders Vistisen

Dansk Folkeparti: Anders Vistisen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Dansk Folkeparti har altid kæmpet for at øge forsvarsbudgettet til 2% af BNP, så vi kan overholde vores forpligtelser i NATO. Det, synes jeg også, er fornuftigt, at alle andre NATO lande gør.

For det er afgørende, at vi selv bidrager til vores egen sikkerhed. Men jeg vil ikke deponere vores forsvarspolitik i EU, da det med tiden vil blive til et overstatsligt samarbejde.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg mener ikke, at ulven hører til i Danmark. Ingen skal frygte for at møde en ulv på en familietur i skoven, og ingen landmand skal føle sig forsvarsløs, hvis ulven angriber deres dyrebestand.

Derfor synes jeg, at vi skal have mulighed for at regulere bestanden i Danmark, og også at borgere og særligt landmænd skal have mulighed for selv at forsvare sig selv og sine landbrugsdyr mod ulven.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Som det eneste parti kæmper vi i Dansk Folkeparti for permanent grænsekontrol og en udtrædelse af Schengen-samarbejdet, da det er en betingelse for den permanente grænsekontrol. Jeg mener ikke, at EU skal diktere, om Danmark skal have grænsekontrol eller ej. Den beslutning er danskernes alene. Grænsekontrollen er garanten for en sikkerhed, tryghed og kontrol med, hvem og hvad der kommer ind i vores land.

Alternativet: Jan Kristoffersen

Alternativet: Jan Kristoffersen

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

EU skal stå stærkere som samlet enhed – også i sikkerhedsmæssig og forsvarsmæssig forstand. Derfor var Alternativet også fortalere for, at Danmark afskaffede forsvarsforbeholdet. EU skal være den europæiske søjle i NATO.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Vi skal have mere vild natur og vedligeholdte hegn som kan beskytte bønders får.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Danmark bør melde sig mere ind og tage sin del af ansvaret fremfor at lukke sig om sig selv. Vi er modstandere af permanent grænsekontrol og tilhængere af det frie Europa.

Vi er også modstandere af den måde, som Danmark har omgået EU-lovgivningen med den såkaldt midlertidige grænsekontrol, som har eksisteret i cirka 8,5 år.

Danmarksdemokraterne: Kristoffer Storm

Danmarksdemokraterne: Kristoffer Storm

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Jeg mener ikke, at det er EU’s opgave at forsvare Danmark. Vi har vores sikkerhed i NATO, og sådan skal det blive ved med at være. Når det er sagt, så mener jeg, at vi indenfor EU skal være bedre til at koordinere våbenindkøb og producere ammunition, så vi bliver mere selvforsynende. Det går ikke, at våbenlagrene står halvtomme rundt omkring, når Rusland bare fortsætter sin krig mod Ukraine og Europa.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg mener, at Danmark er alt for småt til at have så mange ulve, som vi har i dag. Der er mange fåreavlere og landmænd, der oplever problemer med ulveangreb, og vi har desværre også set eksempler på ulve, som kommer meget tæt på mennesker. Derfor mener jeg også, at det er sund fornuft og rettidig omhu at sige, at hvis en ulv forvolder problemer, så skal vi selvfølgelig have mulighed for at regulere den.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

I Danmark har vi mulighed for grænsekontrol i dag, og det kommer vi også til at have fremover. Jeg mener til gengæld, at vi skal have en permanent grænsekontrol modsat i dag, hvor vi skal forlænge den midlertidige kontrol hvert sjette måned. Det giver ingen mening for mig. Til gengæld er det meget fornuftigt at sige, at så længe EU ikke har styr på de ydre grænser, så skal vi selvfølgelig have styr på vores egen. 

Moderaterne: Ivar Nørlund

Moderaterne: Ivar Nørlund

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Det er essentielt for vores nuværende og fremtidige sikkerhed, at vi kan stå mere på egne ben. Vi skal derfor styrke vores forsvarssamarbejde, så vi er i stand til at reagere samlet og hurtigt på trusler.

Det betyder, at vi skal fjerne vetoretten på sikkerheds- og udenrigspolitikken og organisere fælles indkøb af materiel. Samtidigt skal vi selvfølgelig forsat have et tæt samarbejde med NATO.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Det er fint, at ulvens beskyttelsesstatus ændres, så den bliver mindre beskyttet og i højere grad kan reguleres, hvor der er behov. Truede dyrearter skal selvfølgelig beskyttes, men vi skal ikke have et romantiseret forhold til vilde dyr.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i Moderaterne ikke er de største tilhængere af grænsekontrollen mod Tyskland.  Men der kan være situationer, hvor grænsekontrol kan være en nødvendighed. F.eks. under corona. Generelt mener vi dog, som dansk politi også har påpeget af flere omgange, at det ville være en fordel for Danmark at afskaffe grænsekontrollen og være med i Europol.

Socialdemokratiet: Christel Schaldemose

Socialdemokratiet: Christel Schaldemose

Forsvar: Flere i EU mener, at medlemslandene skal være bedre i stand til at stå for egen sikkerhed. Hvordan forholder I jer til det?

Vi står i en alvorlig og usikker sikkerhedssituation i Europa. Ukraines mulighed for at forsvare sig selv mod Putin afhænger direkte af EU og de europæiske landes vilje til at støtte dem helhjertet. Derfor skal vi støtte dem med alt, hvad vi kan. Det kræver en markant opgradering af den europæiske forsvarsindustri. EU skal gøre mere på forsvarsområdet for at understøtte og udvikle vores forsvarsindustri.

Ulve: Kommissionen har for nyligt foreslået at ændre ulvens beskyttelse, så den kan reguleres. Hvordan mener I, at vi skal forholde til ulvens stigende bestand i Jylland?

Jeg er i princippet ikke afvisende for at lempe reglerne for at regulere ulvebestanden, hvis den vokser. Vi har i øjeblikket meget få ulve i Danmark, men hvis bestanden vokser, så må vi kigge på, hvordan vi kan sikre, at borgere ikke føler sig utrygge. Der findes i dag allerede muligheder for at skyde såkaldte problemulve. Det, er jeg glad for, er muligt.

Grænse: Hvordan skal Danmark forholde sig til, at EU har lavet en ny aftale om at begrænse enkeltlandenes mulighed for at lave grænsekontrol?

Danskernes tryghed og sikkerhed er en kerneprioritet for Socialdemokratiet. Jeg mener, at Schengen-samarbejdet skal reformeres, så EU’s medlemslande i højere grad selv bestemmer, hvornår og hvor længe de ønsker at kontrollere deres egne grænser. Så længe der ikke er styr på Europas ydre grænser, skal den danske grænsekontrol opretholdes. Samtidig skal vi sikre, at grænsekontrol ikke er til unødig gene for borgere i grænselandet

Er du stadig i tvivl?

Så tag TV 2's kandidattest for at blive klogere på, hvem du er mest enig med.

Tema

EU-valg 2024

Kampsoldater bruger tape for at skyde med mortérer, afslører fortrolig rapport

En amerikansk soldat indstiller sit sigtemiddel, mens hans kolleger i Haderslev bruger tape til at fastgøre det til mortér-røret. Foto: James W. Clark / U.S. Marine Corps
T
Af Anders Lomholt og TV2.dk
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder

En intern undersøgelse afslører store problemer i kampbataljon, der fra nytår skal stå klar til at blive udsendt på NATO-mission.

På Haderslev kaserne har kampsoldater fået besked på at være i beredskab fra 1. januar og klar til at rykke ud på NATO-mission.

Nu afslører en fortrolig rapport fra Forsvaret, at soldaterne langt fra er klar til kamp.

Tværtimod er bataljonen ”stærkt udfordret” på både køretøj- og materiel-området, lyder det i rapporten, som TV 2 er i besiddelse af:

- Udfordringerne antager en karakter, der rejser begrundet tvivl om, hvorvidt især en række af BTN (bataljonens, red.) underenheder er klar til indsættelse.

13. lette infanteribataljon i Haderslev har specialiseret sig i at rykke hurtigt ud og klare sig uden tungt udstyr som kampvogne og kanoner. Foto: Morten Fredslund / Forsvarsgalleriet

Rapporten er resultatet af en uges kontrolbesøg i slutningen af oktober fra Hærens Taktikinspektør, og den beskriver en lang række eksempler på defekt isenkram, som er en del af dagligdagen i Hærens lette infanteribataljon i Haderslev.

- Jeg har efterhånden oplevet lidt af hvert, når det handler om konsekvenser af besparelser i Hæren, men det chokerer mig, at de her soldater er blevet ladt i stikken med så dårligt materiel, siger Carsten Rasmussen, der er pensioneret brigadegeneral med 40 års erfaring i Forsvaret.

Morterer sat sammen med tape

TV 2 har i adskillige uger forsøgt at få adgang til Haderslev Kaserne for at beskrive forholdene. Men dagen før det endelig lykkedes at få en aftale i stand, blev den ifølge regimentschef Lars Nygaard standset af Forsvarskommandoens ledelse.

Han ønsker derfor heller ikke at deltage i et interview, selvom der er nok at spørge ind til. Blandt andet bataljonens mortérer, hvor der er problemer med defekte sigtemidler - de såkaldte rettere - som ifølge rapporten er fra 1971.

Kampsoldater i Haderslev skal fra nytår være i beredskab til internationale missioner, men deres mortér skal holdes sammen med tape. Foto: Kim Vibe Michelsen / Forsvarsgalleriet

De skyder skævt og sidder ikke fast, medmindre soldaterne bruger helt almindelig tape:

- De har betydeligt slør og løsriver sig under skarpskydning, hvorfor de af betjeningsmandskabet forsøges fastholdt med tape, lyder det i rapporten, som konkluderer, at det medfører ”et øget forbrug af granater, der ikke matcher kravene til et effektivt ildstøttesystem på den moderne kampplads”.

- Det er helt absurd, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen og fortsætter:

- Sådan noget gammelt skrammel kan man ikke gå i krig med. Det ville være helt uforsvarligt. Min konklusion er, at de her soldater på ingen måde er klar til at blive udsendt på en international mission, siger han.

Ifølge rapporten medfører de gamle sigtemidler på mortérer, at bataljonen ”ikke kan gennemføre skarpskydning i mørke”.

Eksempel på den lette infanteribataljons sigtemidler, som ikke sidder ordentlig fast og rammer ved siden af målet. Foto: TV 2

Også om dagen er der stor risiko for at ramme ved siden af målet på grund af dårligt udstyr. Eller som det hedder i rapporten:

- (...) på store afstande varierer præcision og træfsikkerhed med op til 15 procent.

Udsigt til tunge køretøjer – og så alligevel ikke

Den lette infanteribataljon i Haderslev er specialiseret i lynhurtig mobilisering uden behov for kampvogne, tungt artilleri og containere fyldt med isenkram.

I stedet skal de op mod 500 kampsoldater for eksempel flyves ud til kamp i skovområder og kæmpe til fods uden meget andet end den udrustning, de selv kan bære.

I januar blev de en del af regeringens forsvarsforlig og fik til opgave at opbygge en ”fleksibel underafdeling” med et kompagni på 120-140 kampsoldater. De skal ”med kort varsel kunne indsættes i Europas nærområde samt i verdens brændpunkter, herunder i rammen af NATO, EU og FN”.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Tre måneder senere blev de lovet forstærkning i form af et større antal pansrede mandskabsvogne – de såkaldte Piranha, som ville blive til overs, når Hærens 1. Brigade bliver udrustet med de langt tungere infanterikampkøretøjer.

- Dermed styrkes Hærens landmilitære evne til at agere hurtigt og fleksibelt i verdens brændpunkter, lød det i aftalen.

Det vakte jubel hos lokalpolitikere, der glædede sig til mere aktivitet i Haderslev.

Men en række centralt placerede kilder i Forsvaret oplyser nu til TV 2, at der alligevel ikke er udsigt til en eneste Piranha i den lette infanteribataljon.

De skal i stedet bruges i 1. Brigade, hvor de blandt andet udrustes med kanoner og missiler til brug for luftværn.

- Jeg anede ikke, at det stod så skidt til med kampsoldaterne i Haderslev, siger forsvarsordfører i Liberal Alliance, Carsten Bach, og fortsætter:

- Det er under al kritik, at forholdene er så dårlige. Og det hænger jo slet ikke sammen med, at der ligger en politisk aftale om, at de skal være parate til udsendelse. Det burde ministeren have informeret os om, siger Carsten Bach, der nu vil bede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om en forklaring.

TV 2 har bedt Forsvarsministeriet om en kommentar, men har endnu ikke fået svar.

Til gengæld skriver Forsvarskommandoen til TV 2, at kampsoldaterne nok skal blive klar i løbet af det kommende år. Og at der er udsigt til opgaver, hvor de nemt kan få støtte fra andre enheder:

- Som udgangspunkt ønsker Forsvaret ikke at kommentere på lækkede, klassificerede dokumenter. Det kan dog oplyses, at implementeringen af opbygningen af den fleksible underafdeling fortsat pågår, og det er forventningen, at underafdelingen i løbet af 2025 vil kunne indsættes i områder, hvor enheden er forholdsvis let at understøtte, lyder det.

Kontakt TV 2

Hvis du ved noget, vi bør vide om problemer med materiel i Det lette infanteri eller andre dele af Forsvaret, så er der mulighed for at kontakte TV 2 via en krypteret mailtjeneste.
Det kan ske direkte til:
anderslomholt123@proton.me

Du kan også læse mere om, hvordan du kan sende krypterede tips til min kollega på tv2.dk/secure.

Mangler hjælp til syge og sårede

Hærens kontrolrapport afslører også store problemer med infanteribataljonens køretøjer. Det går blandt andet ud over sanitetsdelingen, som står for at hente og behandle syge og sårede soldater.

Her har man ikke som andre dele af Hæren adgang til militære ambulancer. I stedet må Det lette infanteri klare sig med udtjente terrænkøretøjer – de såkaldte GD'er – uden radioudstyr, og hvor et forsæde er lagt ned for at give plads til en båre.

Mange af køretøjerne er gamle og slidte og kræver stadig mere tid på værksted. Foto: Forsvaret

Det betyder ifølge rapporten, at sanitetsdelingen:

- (...) ikke må transportere sårede i de tildelte KØTJ (køretøjer, red), hvilket kompromitterer SAN-kæden (Sanitetskæden, red.) mærkbart.

- Det duer ikke, siger tidligere brigadegeneral Carsten Rasmussen og fortsætter:

- Det er helt afgørende for soldaternes vilje og moral, at der bliver taget hånd om dem, hvis de bliver såret i kamp, siger han og tilføjer, at problemerne ikke kun gælder den lette infanteribataljon i Haderslev:

- Det er resultatet af mange års besparelser i Hæren. Og med det nuværende tempo vil der gå flere år, før soldaterne mærker resultatet af de nye investeringer i Forsvaret.

Let infanteribataljon skal stå klar til kamp

  • Skal fra nytår stille et kompagni (120-140 soldater) i beredskab til international mission fra NATO, EU eller FN

  • Skal være klar til hurtig indsættelse uden kampvogne og artilleri

  • Kæmper til fods og kan indsættes i by eller skov

  • Var i 2021-2023 udsendt som livvagter på NATO-mission i Irak

  • Råder over op mod 500 soldater, der hører til Slesvigske Fodregiment

Ifølge rapporten er også stabskompagniet, der leder kampsoldaternes indsats, hårdt ramt med gamle og reparationskrævende køretøjer:

- Den samlede operative rådighedsgrad er derfor mærkbart nedsat, fastslår rapporten.

Her står der også, at problemerne blev meget synlige, da en dieseltank under kontrolbesøget rev sig løs og landede på jorden.

Den lette infanteribataljon er kendt for at bruge terrængående ATV'er, som kan bruges i områder, hvor andre køretøjer ikke kan nå frem. Foto: Kim Vibe Michelsen / Forsvarsgalleriet

Det samme gælder lastvognene, der mangler pansring og våbensystemer.

Og så er der ingen øvelsesammunition og problemer med forældet kommunikationsudstyr, hvilket får rapporten til at anbefale en række haste-anskaffelser.

Eneste positive melding i kontrolrapporten er, at soldaterne trods dårligt udstyr gør deres bedste for at løse opgaven. Fra top til bund i hierarkiet beskrives de som ”robuste, udholdende og særdeles dedikerede” soldater:

- De løser pålagte opgaver til trods for meget vanskelige vilkår, og det aftvinger stor respekt.

Henrik holder juleaften for 20 personer, han ikke kender i forvejen

Henrik Cramer står klar med juletræet ved spejderhytten i Sdr. Bjert. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Julen er hjerternes fest, men for nogle kan højtiden også være en ensom tid. Det vil Henrik Cramer fra Sdr. Bjert ved Kolding ændre på.

Henrik Cramer har besluttet at holde juleaften for 20 personer, han ikke kender i forvejen, i spejderhytten i Sdr. Bjert.

For den 42-årige handler det ikke kun om at skabe en god aften for andre – det handler også om hans egen glæde ved at give.

Henrik, som har været spejder siden han var ulveunge, finder inspiration i spejderverdenens værdier om at hjælpe andre. 

- Det at give til andre og se dem blive glade, giver mig en enorm glæde, forklarer han.

Henrik Cramer har fået nogle af madvarerne sponsoreret. Deltagerne skal selv betale 50 kroner for middagen. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, tvSyd

11 har meldt sig

Arrangementet begynder juleaftensdag klokken 16, hvor gæsterne mødes til æbleskiver og julehygge. Senere serveres der en traditionel julemiddag med flæskesteg, risalamande og alt, hvad der hører til.

Aftenen slutter omkring klokken 21, og deltagerne bidrager praktisk undervejs, så det bliver et fælles projekt.

Henrik har delt sin idé på Facebook, hvor responsen har været overvældende positiv.

11 gæster har allerede meldt sig, men der er stadig plads til flere. For kun 50 kroner per person kan man sikre sig en plads ved bordet, og prisen dækker udelukkende maden.

Henrik Cramer viser bordet, hvor han vil holde juleaften for 20 fremmede mennesker. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, tvSyd

Tilmelding åben indtil sidste øjeblik

Henrik understreger, at hans motivation også er personlig. 

- Det er måske lidt egoistisk, for jeg får så meget igen af at hjælpe andre, siger Henrik, der har fået sponseret nogle af madvarerne.

- Vi behøver ikke gå herfra som venner, men hvis alle har hygget sig og kunnet være sig selv, så er det en succes, tilføjer Henrik Cramer, for hvem dette initiativ er en drøm, han længe har haft.

Hvis man ønsker at deltage, kan man kontakte Henrik via Facebook eller på telefon. Der er stadig plads til flere, så ingen behøver at sidde alene juleaften i Sdr. Bjert.

Tilmeldingen er åben indtil sidste øjeblik, lyder det fra Henrik Cramer.

Det kan blandt andet ske i facebookgruppen SDR.BJERT / SDR.STENDERUP.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com