Fangelejr fra Anden Verdenskrig gemmer på en hemmelighed, som mange forsøger at begrave
Hvordan er det at vide, at ens oldefar var nazist og deltog aktivt på nazisternes side? Det er blandt andet, hvad historiker Gry Scavenius Bertelsen undersøger i nyt program om tiden efter Anden Verdenskrig.
Vinderne skriver historien, siger man. Godt nok er formuleringen en floskel, men den er opstået af en grund.
Det mener i hvert fald Gry Scavenius Bertelsen, som er historiker med speciale i retsopgøret efter Anden Verdenskrig.
Det er tankevækkende, at der er så stort kendskab til Frøslevlejren, mens de færreste danskere kender til Faarhuslejren
Gry Scavenius Bertelsen, historiker
I TV SYDs nye programserie ‘Gry og forrædernes lejr’ tager hun os tilbage til den 5. maj 1945, da Frøslevlejren blev tømt for fanger blot for omgående at blive fyldt op med nye.
Denne gang under navnet Faarhuslejren.
- Det er tankevækkende, at der er så stort kendskab til Frøslevlejren, mens de færreste danskere kender til Faarhuslejren. Særlig når man tænker på, at Frøslevlejren kun eksisterede i ni måneder op imod Faarhuslejrens 4,5 år, siger Gry Scavenius Bertelsen og uddyber:
- Fordi det overvejende var folk fra det tyske mindretal i Sønderjylland, som sad fængslet i Faarhuslejren, er den del af historien nærmest blevet glemt af mange danskere.
Et symbol på uretfærdighed
Frøslevlejren blev bygget tæt på den dansk-tyske grænse i 1944 og husede cirka 5.500 danskere, der var fanger under den tyske besættelsesmagt, da Anden Verdenskrig var på sit højeste.
Da Frøslevlejren efter befrielsen i 1945 blev omdøbt til Faarhuslejren, skulle den nu være straffelejr for landsforrædere, heraf mange fra det tyske mindretal.
- I Faarhuslejren herskede en følelse af et regnskab, der skulle gøres op. Særligt i de første måneder hvor det var tidligere fanger, der stod for bevogtningen af Faarhuslejren. Herefter overgik straffelejren til det danske fængselsvæsen, fortæller Gry Scavenius Bertelsen.
I årene efter blev Faarhuslejren et symbol på, at det tyske mindretallet følte sig forført af Hitler og efterfølgende uretfærdigt behandlet af danskerne.
Jeg køber på ingen måde tesen om, at man bærer sine forfædres skyld
Gry Scavenius Bertelsen, historiker
Dommene under retsopgøret faldt nemlig efter et straffelovstillæg, som med tilbagevirkende kraft gav hjemmel til at straffe personer, som havde bistået den tyske besættelsesmagt.
- De blev straffet for ting, der ikke var ulovlige, da de handlede på dem, og de følte sig straffet langt hårdere, end hvad rimeligt var, fortæller Gry Scavenius Bertelsen, som i første afsnit af programserien ‘Gry og forrædernes lejr’ undersøger, hvorfor to mænd fra det tyske mindretal blev fængslet i Faarhuslejren.
Skyld og skam fra fortiden
Selvom samfundet har ændret sig, og nye generationer er kommet til, siden Faarhuslejren lukkede i 1949, mener Gry Scavenius Bertelsen, at det er relevant at undersøge, om der stadig eksisterer følelser af hævn, skyld og skam blandt det tyske mindretal i Sønderjylland.
- Det er spekulationer fra min side, men selv i dag så mange år efter tror jeg ikke, det er super sjovt at fortælle, at ens oldefar var nazist og deltog aktivt på nazisternes side, siger hun og forklarer, at tiden under Faarhuslejren derfor sjældent er et emne, som man i dag taler om i mindretallet.
At tale om fortiden og særligt de smertefulde kapitler er nødvendigt, mener Gry Scavenius Bertelsen, så fremtidige generationer ved at forstå de tragiske konsekvenser af krigen kan forebygge og forhindre, at noget lignende skal ske igen.
Også når det gælder forsoning, så for eksempel Katharina Kley og Lena Bargum ikke tager skyld fra fortidens begivenheder på sig.
- Jeg køber på ingen måde tesen om, at man bærer sine forfædres skyld. Derfor er det netop vigtigt at kende fortiden og gøre op med den, så man kan danne sig sin egen mening, siger Gry Scavenius Bertelsen og tilføjer:
- Det gælder for både det tyske mindretal og den danske flertalsbefolkning.
