Det syner ikke af meget, det syv meter brede byhus på adressen Avenue Palmerston 18 i Bruxelles.

Det ligner dybest set bare en privat bolig eller et advokatfirma.

Men i 2023 skaffede huset og dets medarbejdere 150 millioner kroner hjem til kommuner og virksomheder i Region Syddanmark.

Bag de tykke, men uanseelige stenmure gemmer sig Det syddanske EU-kontor - Southern Denmark European Office, hvor 20 medarbejdere skaffer EU-midler til projekter i Syddanmark. 

Her sidder også et tilsvarende kontor, der skaffer penge til Nordjylland.

De kender EU og ikke mindst det sindrige ansøgningssystem, som kan åbne muligheden for at gennemføre offentlige og private projekter, som EU kan se en fordel i at støtte.

Nederst i artiklen kan du se, hvilke projekter EU-kontoret har været med til at skaffe penge til.

Region Syddanmark og de 22 syddanske kommuner betaler hvert år omkring 10 millioner kroner i kontingent til Det syddanske EU-kontor. 

Regionen betaler cirka halvdelen af dét beløb.

Til gengæld hjælper medarbejderne med at søge EU-midler til diverse projekter og med at danne bro med virksomheder i resten af EU.

I 2023 ansøgte de om 500 millioner kroner til projekter - 150 millioner af dem endte på den ene eller anden måde med at komme syddanskerne til gode.

Med et par dage til EU-valget 9. juni gør formanden og næstformanden status på det arbejde, som EU-kontoret gør for kommuner og Region Syddanmark.

Værdi for pengene

Borgmester i Varde Kommune, Mads Sørensen (V), er også bestyrelsesformand for Det syddanske EU-kontor. 

Han tøver ikke ét sekund på spørgsmålet om, hvorvidt der er værdi for pengene.

- Vi ved alle, at det er en kompleks opgave at lave EU-ansøgninger. Der er et nærhedsprincip i forhold til at forstå, hvordan EU og ansøgningerne virker. Der er jeg glad for, at vi har et kontor, som kan fremme syddanske interesser i Bruxelles, siger Mads Sørensen.

Og næstformanden for kontoret, Karsten Uno Petersen, stemmer i.

Han er også regionsrådsmedlem i Region Syddanmark for Socialdemokratiet.

- Der er værdi for pengene. Jeg var med til at oprette kontoret i amternes tid, og da satte vi en målsætning om, at for hver krone skulle vi have tre kroner tilbage. Vores resultat sidste år lå på 15 kroner. Det viser, at det er en succes, siger han.

Kunne de penge, I bruger på kontoret ikke bare gå til en medarbejder i regionen, der sidder og søger EU-midler?

- Det kan man ikke gøre herhjemmefra. Det er den personlige kontakt, der er hammervigtig. At kende folk dernede der kan ringe på døren spørge, hvordan det ser ud med programmerne, og hvad der er af krav. Man bliver nødt til at have nogle folk, der er dedikerede og har kendskab til EU-systemet.

Mulighed for mere

Kontoret har de sidste fem år hentet en halv milliard kroner hjem til projekter i Syddanmark.

Og det mener direktør for EU-kontoret, Rasmus Anker-Møller, er en succes, selvom potentialet er endnu større.

Mener I, at kommunerne og regionen burde skyde flere penge efter jer?

- Det ville da være en god idé. Kommunerne og regionen kunne godt udnytte mulighederne i EU mere. Vi mangler ikke arbejde. Det er en åben konkurrence med andre regioner, lande og organisationer. Jo mere man kaster sig ind i det, jo mere får vi ud af det, og vi kunne sikkert godt hente flere EU-midler hjem, siger Rasmus Anker-Møller.

Ønskerne går også den anden vej, siger regionsrådspolitiker Karsten Uno Pedersen.  

- Hvis vi nævner EU-kontoret, så tror jeg ikke, at alle i kommuner og regionen kender det. Så vi skal informationsflowet op, så det bliver mere kendt. Hvis flere virksomheder kendte kontoret, så ville det gavne dem men også gavne kommunen. Det er vores ønske for fremtiden, siger han.

Det er særligt til projekter med grøn omstilling, at der er mange penge at hente. Herunder kan du se nogle af de projekter, som EU-kontoret har skaffet penge til.