Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

SDU får stort millionbeløb til universitetsuddannelser i Vejle

Der har været talt om det i flere år, og nu bliver de første skridt taget.

Syddansk Universitet får nu 19,7 millioner til at arbejde videre med et udbud af IT- og STEM-uddannelser i Vejle.

Det er partierne bag aftalen om udflytning af uddannelser, der nu er blevet enige om at tildele SDU det ekstraordinære etableringstilskud på 19,7 millioner kroner.

Det oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Partierne bag aftalen lægger vægt på, at der skal tages hensyn til levedygtigheden af eksisterende tilbud i området - eksempelvis i Horsens. 

Det lokale folketingsmedlem Birgitte Vind (S) fra Vejle kalder det en rigtig god nyhed for byen. 

- Det skal ikke ses som den fulde finansiering men en hjælpende hånd. Nu er der givet en opgave til SDU om at arbejde videre med det, siger hun. 

Hvad er STEM-uddannelser?

Når der refereres til STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering and Mathematics), er der tale om uddannelser, der tager udgangspunkt i det naturvidenskabelige fakultet.

Kilde: Naturvidenskabernes Hus

Video: Rheinmetall

Hvorfor skal der nu være et luftværn i Oksbøl? Militæranalytiker giver svaret

Oksbøl er det helt rigtige valg at placere det nye kortrækkende luftværnssystem, siger militæranalytiker.

Tre mænd er tiltalt for at stå bag et skyderi ved det daværende MK Shawarma i Store Rådhusgade i Sønderborg klokken 20.25.den 30. oktober 2022.

Tre mænd frifundet i sag om shawarma-drabsforsøg

Retten i Sønderborg frikendte i dag tre mænd, der var tiltalt i sag om skyderi på gaden i Sønderborg i 2022.

Skoleelever sendes ud som frivillige for at hjælpe foreningerne

Som en del af et stort treårigt forløb bliver 270 skolelever sendt i praktik som frivillige i det lokale foreningsliv. Formålet er at ”træne” en hel ungdomsårgang til at blive en del af foreningslivet og opleve glæden ved frivillighed.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.