Ungt par sælger familielandbrug på grund af regelhelvede – men timingen er helt forkert
Kan en familie virkelig ikke leve af at drive et fornuftigt landbrug i Danmark på grund af bureaukrati, grøn trepart og CO2-afgifter? Vi har spurgt landbrugsforeninger i landsdelen.
Debbie og Tim Lorenzen har en gård syd for Tønder, som de har drevet i 11 år. Men snart er det slut. De har besluttet at sælge.
Årsagen?
Regler, bureaukrati, grøn trepart og en truende CO2-afgift.
- Jeg har også ret til at være menneske, far og mand. Der skal være et økonomisk afkast, og der skal være tid til at kunne nyde det arbejde, man gør, så det hele ikke kun drejer sig om arbejde, registrering og opfyldelse af lovkrav. Det er jo ikke nogen ønskværdig tilværelse, siger Tim Lorenzen.
Han mener ikke, at der er belæg for de krav, landmænd skal opfylde som følge af den grønne trepart, hvis de vil undgå at blive ”straffet” med en CO2-afgift fra 2028.
Og nu har han og familien altså fået nok.
Grøn trepart giver mindre bureaukrati
Men faktisk ventes den grønne trepart at gøre bureaukratiet mindre – ikke større. Det siger vicedirektør i landbrugsinteresseorganisationen Spiras, Anders Peter Frederiksen.
Det, tror jeg, er udtryk for, at man har fået øjnene op for, at man er nødt til at gribe tingene an på en lidt anden måde, frem for bare at fylde hverdagen op med regler.
Anders Peter Frederiksen, vicedirektør, Spiras
Derfor sidder timingen for at tage en drastisk beslutning og sælge en gård måske ikke lige i skabet.
Der kan nemlig ligge mange muligheder for at fortsætte på et fornuftigt grundlag forude.
- Alternativet til den grønne trepart ville være et nyt vandrammedirektiv, og selvom vi aldrig vil få at vide, hvad det havde betydet, så er min vurdering, at det ville medføre langt mere bureaukrati, end den grønne trepart gør, siger Anders Peter Frederiksen.
Han peger på, at både regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer, Kommunernes Landsforening og andre organisationer har lavet trepartsaftalen sammen.
- Det, tror jeg, er udtryk for, at man har fået øjnene op for, at man er nødt til at gribe tingene an på en lidt anden måde, frem for bare at fylde hverdagen op med regler, siger Anders Peter Frederiksen.
Implementering er en joker
Anders Peter Frederiksen erkender, at man ikke præcist ved, hvordan den grønne trepart udmøntes lokalt, og hvilke virkemidler der skal tage i brug.
Nu må vi se, når vi skal igennem hele møllen omkring tilladelser og så videre, hvordan det offentlige system får løst det.
Anders Peter Frederiksen, vicedirektør, Spiras
- Vi er jo ikke helt fremme ved målstregen endnu. Men jeg ser det klart som et udtryk for, at man gør det mindre bureaukratisk, fordi han selv kan vælge, hvordan han kommer i mål.
- Man ser på, at en landmand bor i et bestemt område. Han eller hun har for eksempel jord ned til et udløb til Knudedyb i Vestjylland eller ned til Haderslev Fjord eller Aabenraa Fjord, og så siger man: "Hvad kunne du forestille dig at gøre på dit areal? Hvad giver mening?".
Arealomlægningen i forbindelse med den grønne trepart betyder, at der skal tages mindst 400.000 hektar landbrugsjord ud af drift.
Den skal omlægges til skov og vild natur.
- Nu må vi se, når vi skal igennem hele møllen omkring tilladelser og så videre, hvordan det offentlige system får løst det. Men det tror jeg også, de har fokus på at få forenklet lidt. Det vigtige her er, at den enkelte landmand ser på mulighederne og begynder overvejelserne, siger Anders Peter Frederiksen.
