Når landmand Tim Lorenzen og hans hustru Debbie nu har givet op, og sætter den gård, de købte for 11 år siden til salg, så giver de blandt andet de mange danske regler skylden.

Parret stod frem på tvSyd torsdag, og fortalte, at de mange danske regler er en væsentlig årsag til, at familien nu opgiver den danske landmandsdrøm, og i stedet vil forsøge at udleve drømmen i New Zealand eller Sydamerika.

Han forudser, at gården med dens jord bliver solgt til en større landmand.

Samme udgift for store og små

Men regler og bureaukrati er ifølge Dansk Familielandbrug ikke i sig selv den typiske årsag til, at de traditionelle heltidslandbrug bliver solgt til ”storbønder” eller kapitalfonde.

Der er i langt højere grad de forholdsvist større ”grundudgifter”, som små landmænd har og mangel på arbejdskraft, der gør mindre landbrug langt mere sårbare end de store.

Og det skyldes både markedskræfter og en strukturel favorisering af store bedrifter.

Flere eksempler

Formand for Sønderjysk Familielandbrug, Antoni Stenger, giver et eksempel:

- For eksempel er der nu forslag om, at alle skal have automatisk påfyldningsudstyr til pesticider, og det koster 25.000 kroner – uanset om du skal sprøjte 20 hektar eller 1.000 hektar, fortæller Antoni Stenger.

Det er bare et lille eksempel på en udgift, som er den samme – uanset om man er lille eller stor landmand.  

Men der er mange andre eksempler.

Hvis man skal bygge en stald, er det dyrere per ko at bygge en lille stald, end det er at bygge en stor stald.

Så hvis en ny stald skal forrentes, så er det ikke nemt, hvis man er lille.

I Danmark har de største mælkeproducenter mere end 4.000 køer, mens en gennemsnitslandmand har cirka 200.

Mangel på arbejdskraft værst for de små

Og så er der især ét problem, som kan gøre livet som lille eller gennemsnitlig landmand ekstra surt: Mangel på arbejdskraft.

- Landmænd har ofte svært ved at skaffe arbejdskraft. De er nødt til at skaffe landbrugsmedhjælpere fra eksempelvis Vietnam, og hvis ansatte rejser eller bliver syge, er en landmand med to-tre ansatte meget mere sårbare, end et stort landbrug med mange dyr og mange ansatte er.

- De har et flow af praktikanter og medarbejdere, som gør, at de ikke rammes lige så hårdt, som mindre landmænd gør, fortæller Anders Peter Frederiksen, som er vicedirektør i landbrugsinteresseorganisationen Spiras.

Dansk nej til omfordelingsstøtte

Men ifølge Dansk Familielandbrug handler det også om, at ordninger, som kunne bruges til at omfordele landbrugsstøtte til de små landbrug, ikke bliver brugt i Danmark.

- Danmark har benyttet sig af muligheden for at blive undtaget fra at indføre den omfordelingsstøtte, som EU ellers har vedtaget – netop med det formål at kompensere de små landmænd for de forholdsmæssigt større udgifter, de har per produceret enhed, fortæller Antoni Stenger.

Ordningen betyder, at man for eksempel tager 10 procent af den samlede danske landbrugsstøtte og deler den ud til de første 60 hektar jord for alle landmænd, fortæller Antoni Stenger.

Faktisk kan man ifølge Antoni Stenger vælge at omfordele helt op til 30 procent af landbrugsstøtten.

- Det ville ellers betyde, at man tog fra de store og gav til de små, siger han.

Offentlig støtte er lig med kontrol

- Jeg synes det er drønærgerligt at man i Danmark ikke politisk prioriterer et mangfoldigt landbrug, som omfordelingsstøtten kunne bidrage til, siger formand for Familielandbruget Sydvest, Henrik Bertelsen.

At bureaukratiet også er en udfordring, er han enig i.

- Vi har på mange områder et enormt bureaukrati i Danmark, og der er behov for at tynde ud i antallet af regler. Ellers kan det virke kvælende for mindre erhvervsdrivende. 

Der er ingen tvivl om, at en medvirkende årsag til, at især mindre landmænd stopper, er, at regler og bureaukrati belaster både tidsmæssigt og økonomisk. 

Henrik Bertelsen peger på, at bureaukrati og regler altid følger med, når man får offentlig støtte, men det må ikke være unødigt tyngende, siger han.