Et maraton. 42 kilometers løb i stiv arm. 

Noget, som de fleste ville mene, er en yderst flot præsentation. Men maratonet har en storebror, som de færreste taler om, og som kan få selv garvede løbere til at ryste i løbeskoene. 

Ultraløbet tager maratonets distance til nye højder bogstavlig talt.

Her løber man hundredevis af kilometer gennem noget af klodens mest fjendtlige terræn.

David løber det, der hedder Backyard Ultra. Det er blot en ud af mange forskellige former for ultraløb.

- Så længe, du kan klare at komme i mål hver time, så er du med til næste runde. Og når du ikke kan det mere, så er du ude. Og så er det bare at fortsætte til last man standing, forklarer David Stoltenborg, der er ultraløber fra Egtved.

Som udgangspunkt er et ultraløb et løb, der er længere end maratondistancens klassiske 42 kilometer. De kan være alt imellem 50 og svimlende 200 kilometer. 

Og de bliver stadig længere.

For at det ikke bliver for nemt, er der selvfølgelig også en masse benspænd. 

Nogle ultraløb har fastlagt tidsrammer, hvor det handler om at se, hvor langt du kan løbe alt imellem 6 og 72 timer. Andre løb vare over flere dage, hvor løberne skal tilbagelægge en bestemt distance hver dag. Det er nærmest kun fantasien, som sætte grænser for formen.

Og nå ja - løbene så finder de sted i både Afrikas bagende sol, den bidende kulde på Antarktis og USA's mørke skove. Altid langt væk fra asfalten.

Forberedelse er vigtigt

Det er dog vigtigt at have styr på grundformen, inden man kaster sig ud i et ultraløb.

- Hvis man forbereder og bygger det stille og roligt op, er der næsten ingen grænser for, hvad kroppen kan tåle. Det er næsten mere usundt ikke at bruge sin krop, fortæller Jens Bojsen-Møller, der er lektor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet

- Det tager mange år, og det er selvfølgelig ikke alle mennesker, der kan opnå det, siger han.

Og det er noget David Stoltenborg tager alvorligt.

På en god uge løber han måske 100 kilometer, derudover tager han et par ture med god hældning på løbebåndet, en omgang styrketræning, og så topper han den lige af med en lang tur på jernhesten.

Hvordan løber man ultraløb?

Men hvordan i alverden kan man overskue at skulle løbe så mange kilometer? 

Det har David Stoltenborg et par gode tips og tricks til.

- Du bryder det ned. Man tager en runde eller 100 kilometer af gangen. Når du bliver presset, så er det bare hen til næste hjørne eller næste træ, forklarer han og fortsætter:

- Du forsøger at tænke på noget andet. Jeg tager musik i ørerne, og går dybt ned i sangene for at tænke på andre ting end ømheden og smerten.

Han har selvfølgelig også gode råd til, hvad man gør, hvis smerterne skulle presse sig på. Så man eventuelt prøve med klassiske Panodiler, og ellers kan smerten løbes væk. 

Kriser og forhindringer vil dog under alle omstændigheder komme, men det er en del af oplevelsen.

- Der kommer nogle kriser, men når du kommer igennem dem, så ved du, at der venter en god periode på den anden side. Så kommer der måske en endnu dybere krise, men så finder du også en måde at håndtere det på. Det handler meget om at udfordre sig selv både mentalt og fysisk, forklarer han.

Langvarige konsekvenser

Men skaderne er nu ikke noget at spøge med, hvis man spørger lektoren ved Syddansk Universitet.

- Hvis man ikke træner op ordentligt, kan man få halvakutte slidskader, fordi man laver den samme bevægelse igen og igen, siger han.

Hvis man som kvinde kaster sig ud i en ekstremsport som ultraløb, er det også nogle bivirkninger, man skal være opmærksom på.

- Homoncyklussen kan så i stå. Det kan have negativeffekt på kalkindholdet i knoglerne. Så kvinder, der træner meget, kan få ekstremt slidte knogler, når de kommer op i alderen, siger Jens Bojsen-Møller.

Går efter guldet

I maj slog David Stoltenborg den nordiske rekord i backyard ultra. Her gennemførte han løbet på 73 timer, hvor han tilbagelagde 486 kilometer, men det er ikke nok for løbeentusiasten. 

Til VM i efteråret går han efter den helt store titel.

- Jeg skal løbe i 103 timer. Det er cirka 700 kilometer. Så er jeg verdensmester og har sat verdensrekord. Det er målet.

- Løbe 103 timer. Er det ikke kedeligt?

- Det er meget kedeligt, hvis du gør det på asfalt. Men vi er ude i naturen og løber i terræn, trail og højdemeter, forklarer han og fortsætter:

- Og så er der altid nogen at snakke med.

Til sammenligning svarer 103 timer til at løbe i lidt over 4 dage, så David Stoltenborg er ikke i tvivl om, hvad der skal ske, når målet er nået.

- Jeg skal nok sove, griner han.