Forsker mener, at særlig afgrøde kan løse stort problem
Udgivet
Landmand dyrker kæmpe elefantgræs, fordi det er fremtidens afgrøde. Forsker synes, at han har en pointe.
Allan Aabling har et deltidslandbrug i Skærbæk i Tønder Kommune. Siden 2015 har han dyrket kæmpe elefantgræs. Han er nu blevet selvforsynende, fordi elefantgræsset kan bruges til fyring.
Men det er særligt elefantgræssets evne til at suge kvælstof, så det ikke ender i vandmiljøet, som Allan Aabling fremhæver. Det kan også bruges til proteinfoder som kan erstatte noget af den soja, som importeres fra især Sydamerika.
Allan Aabling har et deltidslandbrug i Skærbæk i Tønder Kommune. Siden 2015 har han dyrket kæmpe elefantgræs.
Foto: Anders Kaas Larsen
Men holder det vand? TV SYD har spurgt Uffe Jørgensen, Professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
Professor og proteiner
Ifølge professoren er elefantgræs meget bedre til at udvaske kvælstof fra jorden. Derudover fremhæver han også afgrødens evne til at blive dyrket stort set uden at tilføje gødning.
Allan Aabling har samme opfattelse.
- Så dermed er elefantgræsset meget god til at sikre en god grundvandskvalitet, siger Uffe Jørgensen.
Elefantgræs findes i flere forskellige sorter. Den mest interessante for landmænd er kæmpe elefantgræs, som kan blive to til tre meter høj.
Foto: Anders Kaas Larsen
Historisk set har landmænd mest brugt elefantgræs til at fyre op med, og han mener, at man i større skala kunne dyrke det med henblik på at afbrænding i kraftvarmeværker. Nogle af sorterne kan også bruges som tagrør.
Men hvis du regner med, at du kan sætte tænderne et saftigt stykke elefantgræs, så regn om igen. Det egner sig ikke til menneskeføde. Dog har professoren i år gang i et projekt, hvor den grønne top bliver høstet til bioraffinering. Det går kort sagt ud på at trække de kemiske bestanddele ud til brug. På den måde håber forskerne, at kunne trække proteiner ud, som kan omsættes til mad for mennesker.
Efter såning kan elefantgræs høstes i 20-25 år. Nu har Allan Aabling syv hektar og sælger stiklinger ud til 85 producenter.
Foto: Anders Kaas Larsen
- I første omgang kan det dog blive til dyrefoder, som kan erstatte noget af det sojaprotein, som vi importerer.
Derudover fremhæver Uffe Jørgensen elefantgræssets muligheder for at kunne blive omdannet til biokul. Potentielt ville det kunne føres tilbage til jorden og hjælpe med at optage CO2. I den grønne trepart er det et mål, at biokul skal fange og lagre 300.000 ton CO2.
Endeløse marker af elefantgræs?
Med de mange gode egenskaber, burde der så ikke være marker som strakte sig langt ud i horisonten med elefantgræs? Ifølge Uffe Jørgensen har halm længe kunne klare den opgave, som elefantgræsset kan. Men det er begyndt at knibe med at have halm nok til kraftvarmeværkerne.
- Så der er elefantgræs en mulighed. Så er det interessant, hvis man kan lave det i kombination med grundvands- og overfladevandsbeskyttelse. Det er afgrøden eminent til, siger Uffe Jørgensen, Professor ved Institut for Agroøkologi.
Tidligere har der været debat om, hvorvidt det er en god idé at fjerne fødevareafgrøder og plante energiafgrøder i stedet, da fødevaren så bliver produceret et andet sted.
- Men nu er beslutningen taget om fjerne fødevareafgrøden, og så synes jeg godt, at man kan bruge arealerne til at producere energiafgrøder. Dem har vi også brug for, slutter han.
Her er det ikke tilladt at snakke om spil
Holdet mødes flere gange ugentligt, hvor der er plads til det meste - bare ikke snak om betting.
Hos FC Haderslev 6100 har de lavet en ny regel, der skal hjælpe spillere ud af spilleafhængighed, og undgå at andre kommer dertil.
Udefra set er fodboldtræningen hos FC Haderslev 6100 præcis som alle andre steder. Men når døren bliver lukket til omklædningsrummet, sker der noget.
- Omklædningsrummet er jo egentligt lidt hemmeligt, men vi snakker om alt fra kærester/koner, til hvad folk har lavet i byen i weekenderne, eller hvad man laver på arbejde. Så meget hverdagsting, siger Martin Hedeager Jensen.
Her virker det måske stadig ikke så anderledes, men spørger man spillerne på holdet, så er snakken her noget helt andet end den, de har haft i tidligere klubber. Der har det nemlig handlet meget om betting.
- Normalt når man kommer ind fra træning, så er der altid nogen, der lige skal tjekke telefonen for at se om den ene oddskupon er gået hjem, eller om den ikke er. Eller om man skal lave en ny eller høre nogle råd fra nogle af de andre. Det har jeg ikke hørt på et eneste tidspunkt hernede, siger han.
Klubben har indgået et samarbejde med Center for Ludomani for at stoppe snakke om betting i klubben, og for at hjælpe dem som skulle være blevet afhængige af at spille.
Martin Hedeager Jensen har selv spillet en smule, men har oplevet flere, der har brugt store summer på at spille.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Store fristelser
Det kan begynde i det små, men ender som store problemer, når unge mennesker spiller på fodboldkampe eller andet sport. Og det er ikke svært at komme i gang, og fristelserne er mange.
- Før i tiden havde Danske Spil rimelig meget monopol på det, men nu kan man bare tage sin telefon frem, og så er der 20 forskellige udbydere, hvor man kan spille på alt fra finsk volleyball til ishockey i USA. Det bliver bare større og større, og vi frygter desværre, at det ikke er et problem, der går væk lige med det samme, siger Magnus Winterskov Møller, næstformand i klubben.
Derfor oplever de det også som et problem, når der bliver snakket om betting, for der skal ikke meget til, før man kommer ud på en glidebane.
Som næstforman i klubben er Magnus Winterskov Møller ikke bange for at sige, at de gerne går forrest. Også når det kommer til nye regler i omklædningsrummet.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
- Det er vores klare opfattelse, at det er et problem. Det er rigtig nemt at lægge ti kroner, hundrede kroner eller tusind kroner på en kamp. Det kan godt være mange penge, og det kan være rigtig svært, hvis man først har tabt nogle penge, og man så gerne vil vinde dem tilbage igen, siger han.
Martin Hedeager Jensen har selv spillet lidt, men han har også delt omklædningsrum med nogle af dem, der har vundet og tabt store summer på betting. Men det er ikke det eneste sted, man bliver mødt af betting.
- Op til en fodboldkamp er der jo typisk et hav af betting-reklamer, og det er der også i pausen. Så det er jo let at blive fristet af idéen om at tjene nogle hurtige penge, hvis man føler, man har lidt forstand på fodbold eller anden sport, siger han.
Holdet mødes flere gange ugentligt, hvor fokus skal ligge på alt andet end betting.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Brug for klare rammer
Hos Center for Ludomani oplever de en stor sammenhæng mellem sport og betting, og de ser det især i perioder, hvor der er meget sport på programmet.
- Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark elsker sport og at gamble. Man kunne se det så sent som i sommers, hvor vi havde en intens sportssommer. Vi har svært ved ikke at sige fodbold og sport uden at sige betting, siger Chani Yavin, forebyggelseskonsulent hos Center for Ludomani.
I tal fra Danske Spil kunne de se en fordobling af danskere, der havde lagt et bet i de første uger af sommeren. Ikke alle kan nødvendigvis kontrollere disse spil, og flere børn og unge, der egentlig ikke er gamle nok til at spille, har udviklet en afhængighed.
- Vi kigger ind i nogle ret bekymrende tal, hvor hver tiende dansker har pengespilsproblemer i en eller anden varierende grad. Det er på tide, man tager det alvorligt. Man skal ikke forbyde spil, men vi skal lave nogle rammer, der gør det trygt og sikre, at man kan spille ansvarligt, siger hun.
Det kan være ændringer i bettingfirmaers markedsføring og funktioner som velkomstbonusser og cashback, der fastholder folk i spil.
Kendetegn ved ludomani
Hos Center for Ludomani har de oplevet en stigning i antallet af unge under 30 år, der søger hjælp hos dem. I 2009 fyldte de 18 procent i statistikkerne, og i 2023 udgør de 46 procent.
Der findes forskellige kendetegn, og folk reagerer forskelligt, men der er en række kendetegn, som Center for Ludomani fremhæver.
Adfærdsmæssige kendetegn – aftalebrud, forklaringsproblemer, social isolation, kritisk og irritabel adfærd, manglende overblik, ubeslutsom og uengageret, mentalt fraværende, impulsiv.
Spilleafhængige er stærkt optaget af spil, praler af gevinsterne uden at nævne tabene, kan finde på at lyve om deres deltagelse i spil mv.
De ser mange fordele i et samarbejde med en fodboldklub som FCH 6100, hvor de kan komme ud til børn og unge med viden om ludomani.
- Det er vigtigt for os at samarbejde med forskellige parter, så vi lykkes med at komme ud med viden, men også at udstyre nøglepersoner som trænere og forældre med værktøjer til at kunne spotte tegn på uhensigtsmæssig spilleadfærd, men også vide hvor man kan søge hjælp, siger hun.
Hos Center for Ludomani tilbyder de gratis og anonym rådgivning og behandling til både spilafhængige og pårørende.
Det nye samarbejde betyder, at klubben har haft besøg af Center for Ludomani, og at der bliver lavet en ny spillerpolitik.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Mere fokus på sporten
Udover ønsket om at hjælpe unge mennesker, der spiller for meget, får klubben også noget tilbage. Når der er mindre fokus på betting og penge, bliver der et større fokus på fodbolden, der spilles på banen.
- Jeg synes det er så fint. Jeg føler, at man er mere til stede, og at folk ikke sidder og kigger ned i telefonen, men snakker om alle mulige andre ting, siger Martin Hedeager Jensen.
De håber, at flere klubber hopper med på deres vogn, så der kan komme et større fokus på de potentielle problmer med betting.
Under tilsynsbesøg blev børn set, mens de nedrev asbestholdige tagplader. En alvorlig sag, som politiet nu efterforsker.
Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker nu sagen om børn, der ulovligt har arbejdet på Snogbæk Nederbyvej 16 ved Sønderborg, hvor de har nedrevet asbestholdige eternittagplader.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Den 19 september besøgte Arbejdstilsynet adressen Snogbæk Nederby 16 ved Sønderborg. Her opdagede de, at to mindreårige på henholdsvis 14 og 15 år hjalp til med at fjerne det asbestholdige tag på den 550 kvadratmeter store lade helt uden opsyn eller lovpligtige værnemidler.
Efter tilsynsbesøget udstedte Arbejdstilsynet 14 strakspåbud for at stoppe det farlige og ulovlige arbejde, hvorefter sagen blev anmeldt til politiet.
Virksomheden bag nedtagningen af tagpladerne er LM Multiservices, som er fra Hørve på Sjælland. De mange stumper af asbestholdige bølgetagplader har, ifølge Arbejdstilsynet, medført en forurening af jorden på adressen.
- Der er tale om en alvorlig sag både i forhold til arbejdet med asbestholdige materialer og medarbejdernes alder, og vi er netop nu ved at danne os et overblik over den. Vi gennemgår allerførst det materiale, som vi har modtaget fra Arbejdstilsynet om tilsynsbesøget, og det materiale, vi har modtaget fra Midt- og Vestsjællands Politi, hvor børnene og det pågældende firma er bosiddende, lyder det fra vicepolitiinspektør Jan Rasmussen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Politiet oplyser i pressemeddelelsen, at de modtog anmeldelsen den 10. oktober, og at efterforskningen forventes at tage flere uger, da de har mistanke om, der kan være tale om flere overtrædelser:
- Vi efterforsker bredt, herunder om der også kan være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om menneskeudnyttelse. Her skal efterforskningen vise, om børnene er blevet rekrutteret til at arbejde under åbenlyst urimelige forhold, som det er formuleret i loven, udtaler Jan Rasmussen.
Selvom både nedbrydningsfirmaet LM Multiservice og de implicerede børn holder til på Sjælland, så er det Syd- og Sønderjyllands Politi, der står for efterforskningen i samarbejde med Midt- og Vestsjællands Politi.
Tip os
Har du oplevet noget i forbindelse med emnet, som du gerne vil dele?
Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på tvsyd@tvsyd.dk
Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.
Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.