Kommune tilbød krisehjælp efter voldssag på plejehjem – men der var ingen hjælp at få
Familien til en mand på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld blev tilbudt krisehjælp i medierne, men blev efterfølgende afvist.
Det lød godt, da Kolding Kommune sidste år meldte ud, at en 74-årig mand og hans pårørende ville blive tilbudt krisehjælp oven på en voldsom hændelse på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld.
Min søster sagde, at kommunen jo havde sagt i medierne, at begge familier ville blive tilbudt krisehjælp, men hun fik at vide, at det kunne vi ikke få
Søn til den 74-årige mand
Den 74-årige mand, der var beboer på plejehjemmet og lider af demens, forvildede sig om morgenen den 9. december ind i en anden beboers lejlighed. Her boede en 99-årig kvinde, og da hun ville have ham ud af sit hjem, udøvede den 74-årige mand ifølge anklageskriftet vold mod hende.
Kvinden fik brud på hofte, skulder og næsen og blev samme dag opereret for sine skader. Dagen efter fandt en laborant på Kolding Sygehus hende død.
Gå til egen læge
Efter hændelsen udtalte Kolding Kommunes senior-, sundheds- og fritidsdirektør Annette Lund sig til nyhedsbureauet Ritzau og oplyste, at ”man fra kommunens side yder krisehjælp til både beboere og medarbejdere på plejehjemmet, til den 74-årige mand og til parternes pårørende.”
Der er kommet et forventningspres om, at man tilbyder krisehjælp, og det gør nogle gange, at kommunerne er lidt for hurtige på aftrækkeren
Berith Bro, formand, Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab
Men da børnene til den 74-årige bad om krisehjælp til deres mor – den 74-årige mands hustru – blev de noget forbavsede.
- Plejehjemspersonalet spurgte, om ikke vi selv havde en forsikring, der dækkede det. Min søster sagde, at kommunen jo havde sagt i medierne, at begge familier ville blive tilbudt krisehjælp, men hun fik at vide, at det kunne vi ikke få, og at vi kunne gå til egen læge, fortæller den ene af sønnerne til den 74-årige mand.
Det siger eksperten:
Sten Schamburg-Müller er professor ved juridisk institut på Syddansk Universitet og blandt andet ekspert i offentlige ytringer.
Han siger om sagen:
En kommune har som enhver anden forvaltning en forpligtelse på blandt andet saglighed og rigtighed. Det betyder, at en kommune ikke bør stille ydelser i sigte, som den ikke kan levere.
Gør kommunen det, er det selvfølgelig kritisabelt og ikke i overensstemmelse med god forvaltningsskik.
Hans bror stod tidligere på året frem og fortalte om sin oplevelse af hændelsen til TV SYD, men han og søsteren ønsker ikke deres navne i medierne.
Den 17. december – otte dage efter hændelsen – skrev familien til sundhedsdirektøren for at sikre sig, at der ikke var tale om en misforståelse, men den var god nok.
Der var ingen krisehjælp at hente fra kommunen. Annette Lund svarede den 18. december således:
Vedrørende krisehjælp til pårørende, så er det korrekt, at jeg til avisen har udtalt, at vi også tager hånd om krisehjælp til de pårørende.
Jeg kan forstå, at (navn på Annette Lunds kollega, red.) har rådgivet din mor til at kontakte hendes egen læge, da det er den vej krisehjælp kan bevilges til pårørende.
Det er altså egen læge, I skal kontakte.
Det koster penge
Da den 74-åriges hustru henvendte sig til egen læge, fik hun ifølge sønnen oplyst, at der var tre måneders ventetid på at komme til psykolog, hvilket ikke var brugbart i forhold til den krise, hun stod i i december, og hun opgav derfor at få hjælp.
Berith Bro, der er krisepsykolog og formand for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab, fortæller, at der kan være god grund til at få krisehjælp som pårørende umiddelbart efter, en hændelse er sket.
- Formålet med krisehjælp er, at man strukturerer oplevelsen og går den igennem, så man får bedre greb om den og bedre kan strukturere følelserne, siger hun og tilføjer, at man ikke behøver at være involveret i selve hændelsen for at være påvirket af den.
- Der har tidligere været fokus på de involverede, men man fandt ud af, at dem, der stod i kredsen lige bagved, ofte var mere traumatiserede, fortæller hun.
Jeg tror slet ikke, jeg må, eller der er lovhjemmel til, at vi yder krisehjælp til pårørende
Annette Lund, senior-, sundheds- og fritidsdirektør, Kolding Kommune
Berith Bro har set flere eksempler på kommuner, der i medierne siger, at de vil tilbyde krisehjælp til borgerne i forskellige situationer, hvor det bagefter går op for dem, at det både er en stor og dyr opgave.
- Der er kommet et forventningspres om, at man tilbyder krisehjælp, og det gør nogle gange, at kommunerne er lidt for hurtige på aftrækkeren, men det er altså ikke i orden, hvis man ikke har styr på, hvad man kan tilbyde og ikke tilbyde, siger hun.
- Kolding Kommune kunne godt have valgt at tilbyde krisehjælp til familierne i den her sag. Så skulle de bare betale nogen for det, tilføjer hun.
Direktør: - Jeg udtrykte mig uklart
Kolding Kommunes senior-, sundheds- og fritidsdirektør Annette Lund siger til TV SYD, at det aldrig var hendes intention at stille familierne til de involverede parter kommunal krisehjælp i udsigt.
- Jeg har ikke udtrykt mig klart nok. Det, jeg mente, var, at vi ville sørge for at henvise de pårørende til krisehjælp. Jeg tror slet ikke, jeg må, eller der er lovhjemmel til, at vi yder krisehjælp til pårørende, siger hun.
Men kan du forstå, at familien til den 74-årige har opfattet det som om, den kunne få hjælp hos jer?
- Ja, det kan jeg sagtens forstå. Vi stod nærmest selv i en krisetilstand, og jeg kan kun beklage, at jeg ikke fik udtrykt mig klart nok, siger Annette Lund.
Den 74-årige mand blev 11. december varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling. Han er tiltalt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder med døden til følge.
Retssagen mod ham begynder mandag den 21. oktober. I grundlovsforhøret sidste år nægtede han sig gennem sin forsvarer skyldig i anklagerne.
