Han var ensom og uden selvtillid - men tilbud hjalp ham tilbage
Ifølge projektleder Anne Hvidtfeldt kigger mange kommuner i Koldings retning, når det kommer til at aktivere socialt udsatte i frivillige idrætstilbud.
I dag er Carl William Boesen en mand, der for det meste går rundt med rank ryg.
Han er i uddannelse som fysioterapeut og lige nu i praktik hos Kolding Sundhedscenter.
Men spoler man tiden tilbage til omkring 2018/2019, blev han efter dårlige oplevelser på sit arbejde som servicemedarbejder sygemeldt med stress.
Det isolerede ham ensom og alene i hans lejlighed.
- Jeg følte mig uduelig, og jeg så alle jeg kendte gå i gang med uddannelse og komme videre med deres liv, siger han.
Kort tid efter blev han diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse, der betyder, at han har social angst og at han reagerer, hvis han ikke lever op til sine høje forventninger. Hvilket var ret ofte.
- Det var destruktiv adfærd. Jeg straffede mig selv, hvis jeg fik en dårlig karakter ved ikke at deltage i ting, jeg egentlig gerne ville, fortæller han.
Flere som Carl
I Kolding Kommunes tilbud Mening og Mestring møder projektleder Anne Hvidtfeldt mange, der ligesom Carl William Boesen kæmper med at finde vej til et bedre liv og beskæftigelse.
Lige nu prioriterer kommunen en halv million kroner om året på projektet, som er med til at aktivere omkring 350 borgere, der betegnes som socialt udsatte.
- Der er mange kommuner, der kigger vores vej og spørger til, hvordan vi gør det. Vi har endnu ikke udarbejdet dokumentation for effekterne, men vi har en stærk indikation af at op til 25 procent kommer ud af offentlig forsørgelse, siger Anne Hvidtfeldt.
Socialt udsatte
Socialt udsatte voksne omfatter mennesker over 18 år med sociale problemer eller med risiko for at få det. Det drejer sig fx om hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser, prostitution eller vold i nære relationer, som giver behov for hjælp efter serviceloven.
Kilde: Social- og Boligministeriet.
I alt er der 14 forskellige hold og aktiviteter, hvor samarbejderne laves med det etablerede idrætsliv og de undervisere, der hører til i de enkelte klubber.
- Det er i forvejen ikke mange penge per borger, hvis man tager den økonomiske vinkel på det. Derudover går mange af pengene ud til vores foreninger, som får gavn af det, fortæller Anne Hvidtfeldt.
Giver selvtillid
For Carl William Boesen er der ingen tvivl om, at han gennemgik en stor udvikling, da han først begyndte på et kickboxinghold for socialt udsatte.
Fordelen for ham ved at starte på dét hold frem for et allerede etableret hold var, at ingen dømte ham.
- Når man har været isoleret og haft det skidt i så så lang tid, så bliver man skør og mister sine sociale kompetencer. Men her kunne jeg lære dem igen, fortæller han.
Det er ikke kun Carl William Boesen, der har oplevet en udvikling. Trine Møller Beck er 28 år og sygemeldt på tredje år med stress og depression.
I en alder af 18 år havde hun mistede begge sine forældre.
Hun er fortsat en aktiv del af kommunens tilbud først med yoga og nu på rideholdet, hvilket var et grænseoverskridende valg.
- Selvtilliden har taget et nyk op, for jeg gjorde noget jeg ikke rigtig turde, og som jeg aldrig havde prøvet før. Det giver mig troen på, at så kan jeg nok også andre ting, siger hun.
Idræt kan overføres til arbejde
Netop den udvikling som Trine Møller Beck og Carl William Boesen især har oplevet, giver god mening, fortæller Maja Pilgaard, der er chefanalytiker hos Idrættens Analyseinstitut med et særligt fokus på sårbare mennesker.
Hun mener, at mange af de situationer, du udsættes for i idrætslivet kan overføres direkte til arbejdssituationer.
- Man kommer lidt ud af hovedet og ned i kroppen. Måske mærker man, hvornår en træningsøvelse begynder at gøre ondt, og man må sige stop. Det er faktisk en øvebane i at sætte grænser og have sig selv med. Det er en god egenskab, når man skal fungere på en arbejdsplads eller tage en uddannelse, siger hun.
Hun ser frem til, at Kolding Kommune konkret kan dokumentere sine erfaringer, da hun mener, at kommunerne fremadrettet bør tænke idræt og motion ind i arbejdet med socialt udsatte.
- Det er ikke noget, som kommunerne arbejder systematisk med lige nu. Vi ser dog forskellige eksempler på, at man prøver det af i lokale projekter, fortæller hun.
Den tanke bakker Carl William Boesen op om. Han føler sig taknemmelig og forpligtet til at fortælle sin historie, så andre unge kan se, at man godt kan lykkes, når man tager imod hjælp.
I dag er han i uddannelse som fysioterapeut og er i praktik.
- Det er svært at indrømme, men jeg er vel stolt af, hvor jeg er nået til. I dag er jeg glad for mine karakterer, at jeg forsøger at opsøge sociale relationer og at jeg har vedligeholdt min træning, siger han.