Asgreen tager fusen på sprinterne og vinder i Touren

Foto: Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter en dag i udbrud sørgede koldingensiske Kasper Asgreen for en stor overraskelse med en sejr på Tourens 18. etape.

Sprinterne havde sat næsen op efter en massespurt, men Kasper Asgreen ville det anderledes på 18. etape af Tour de France.

Her tog den danske Quick-Step-rytter fusen på feltets hurtigste ryttere.

Asgreen, der er fra Kolding, sad med i dagens udbrud, som lige nøjagtigt ikke blev indhentet. På opløbningsstrækningen - med et frådende felt lige bag sig - kørte han på de sidste meter fra de ryttere, han var nået frem til mål med, og sejrede.

Jasper Philipsen i den grønne trøje vandt spurten i feltet, kun et par sekunder efter at Asgreen havde krydset stregen.

Det er den tredje danske etapesejr i dette års Tour de France og Kasper Asgreens første i en grand tour.

På grund af rutens udformning var klassementsrytterne ikke i fokus. Der skete derfor heller ingen forskydninger i stillingen, som Jonas Vingegaard dermed fortsat fører suverænt med 7 minutter og 35 sekunder ned til Tadej Pogacar.

Bevarede håb på umulig mission

Efter flere hårde etaper med enkeltstart og bjerge var der lagt op til en mere afslappende dag i feltet.

Etapeprofilen var overvejende flad, så forventningen var, at det skulle ende med en massespurt.

Sådanne etaper følger som regel et fast manuskript. Et udbrud - som ingen tror på, holder hjem - bliver hurtigt dannet for så at blive indhentet et stykke før mål, hvorefter sprinterne og deres hold tager spotlightet.

Men torsdag var der altså et plottwist. En trio bestående af Kasper Asgreen, belgiske Victor Campenaerts og norske Jonas Abrahamsen kom tidligt afsted. De blev holdt i meget kort snor og havde maksimalt lidt over halvandet minut ned til feltet.

- Selvfølgelig var det ikke ideelt. Jeg ville hellere have været af sted med seks-syv-otte mand. Men det er også den sidste uge i Touren, og vi kommer fra nogle hårde, hårde uger.

- Vi har set det før, at selv en lille gruppe kan snyde sprinterholdene. Jeg udelukkede det ikke, siger Kasper Asgreen i vinderinterviewet efter hans etapesejr.

Campenaerts holdkammerat Pascal Eenkhoorn gjorde fronttrioen til en kvartet med små 60 kilometer tilbage. Det gav udbruddet lidt nyt liv, og forspringet steg en smule. Det fik flere hold i feltet, hvor der måske begyndte at sprede sig en smule panik, til at tage del i jagten.

Udbruddets forspring blev mindre, men det gik ikke specielt hurtigt. Med fem kilometer til mål havde Asgreen og co. feltet 15 sekunder bag sig.

- De gjorde det alle fantastisk derude. For at være ærlig fortjente vi alle sejren med det arbejde, vi lagde.

- Men jeg er virkelig glad for at vinde, siger Asgreen.

Holdkammerat Michael Mørkøv fortæller, at holdet endda overvejede at bede Asgreen om at falde ned til feltet igen.

- Jeg oplevede egentlig et fuldstændig umuligt udbrud hele dagen. For feltet holdt dem på lige under et minut.

- Flere gange havde vi da også overvejelser om at kalde dem tilbage. For det virkede lidt håbløst, siger Mørkøv til TV 2 Sport.

En kilometer fra mål var der kun seks-syv sekunder ned til feltet. Det hele endte med at skulle afgøres på opløbsstrækningen, hvor udbryderne lige formåede at holde sprinterne bag sig.

Asgreen åbnede sin spurt omkring 250 meter fra mål og holdt Jonas Abrahamsen og Pascal Eenkhoorn bag sig.

Landmand om CO2-afgift: Det er temmelig åndssvagt

Foto: Michael Nielsen, TV SYD
Udgivet

Regeringen indgik mandag den grønne trepartsaftale, der blandt andet betyder, at landbruget skal betale for deres CO2-udledning.

Det er landmand, der har sit landbrug i Kastvrå, Peter Dalgaard Juhl ikke ligefrem tilfreds med.

- Det er temmelig åndssvagt, når man har noget af det bedste landbrugsjord. Det kan godt være, man skal have mere natur, men det behøver ikke være i hele Danmark. Man kunne godt finde de arealer, der er mest velegnet til det og så dyrke på de arealer, der er gode at dyrke på, siger han.

Parterne blev blandt andet enige om, at der i Danmark skal udtages i alt 140.000 hektar lavbundsjorde, og hvis Peter Dalgaard Juhl skal afgive det, der i gennemsnit skal lægges om, så vil han i fremtiden have 60 hektar mindre at dyrke på.

I stedet kan området blive en del af de 250.000 hektar skov, der skal etableres.

Landmanden mener, at det vil koste statskassen dyrt med de nye tiltag, da fødevareproduktion bliver mindre, og dermed vil der være et tab af indtægter fra eksporten.

- Jeg synes 250.000 hektar skov lyder som rigtig meget. Men hvis det er det, regeringen og danskerne vil, så må vi jo have råd til det, udmelder han.

Jørn Chemnitz har været naturvejleder i 40 år, og han mener, at det er et skridt i den rigtige retning i forsøget på at hjælpe naturen.

- Vi kommer til at se et helt nyt landskab med mange flere træet på sigt. Vi kommer til at se et landskab, hvor vores mose og enge vender tilbage, siger han.

De kommende år kan landmændene arbejde på at nedbringe deres CO2 udledning, men det vil Peter Dalgaard Juhl ikke bekymre sig for meget over. Han fortæller, at han tager det med ro og ser på, hvad fremtiden bringer.

Det mener landmanden, borgmesteren og venstremanden om skelsættende aftale

Udgivet

Borgmester i Vejle Kommune Jens Ejner Christensen (V) har noget på spil i forhold til den nye grønne aftale på flere måder.

Han er en del af det erhverv, som skal bære en ny afgift og står til at miste 1.000 arbejdspladser.

Samtidig er han borgmester i en kommune, som har en af de fjorde, der er hårdest ramt af iltsvind.

Endelig er han medlem af et regeringsparti, og derfor skal han forsvare og forklare aftalen overfor vælgerne.

Jens Ejner Christensen (V) har god grund til at nærlæse den nye grønne aftale, som regeringen har indgået med en række organisationer, for den påvirker ham på flere forskellige måder.

TV SYD har derfor stillet Jens Ejner Christensen en række spørgsmål om den nye grønne aftale - set fra tre forskellige perspektiver.

Landmanden: Svært at vide, hvad fremtiden bringer

Danmark skal reducere sin CO2-udledning markant, og det lader sig kun vanskeligt gøre uden at rammet landbruget, da erhvervet står for en stor del af udledningen.

Jens Ejner Christensen har drevet landbrug i Jelling siden 1995. Han har omkring 110 hektar land, hvor han driver planteavl.

- Jeg synes, det er en fin aftale. Det er en aftale, som skaber stabilitet, og reducerer CO2-udledningen, men som også giver noget klarhed i forhold til kvælstof på sigt, siger han.

Her er hovedpunkterne i den grønne aftale

  • Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030 og potentiale for op mod 2,6 millioner ton i 2035.

  • En CO2-afgift på udledninger fra husdyr. Der indføres en afgift på 300 kroner per ton CO2 i 2030 stigende til 750 kroner per ton CO2 i 2035 med et bundfradrag på 60 procent. Den effektive afgift vil dermed udgøre 120 kroner per ton i 2030 stigende til 300 kroner per ton i 2035.

  • Provenuet fra husdyrafgiften i 2030-31 tilbageføres som støtte til erhvervets grønne omstilling.

  • Etablering af Danmarks Grønne Arealfond, som vil omfatte aktiviteter for omtrent 40 milliarder kroner.

  • Rejsning af 250.000 hektar skov.

  • Udtagning af 140.000 hektar lavbundsjorde.

  • Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

Kilde: Ritzau.

Han synes at kravene til landbruget i aftalen er ambitiøse, men fornuftige ikke mindst, når man tager den tid, som landbruget har til at omstille sig i betragtning.

Danmark vil være det første land, der indfører CO2-afgift på landbrug. Vil det ikke være konkurrenceforvridende for danske landmænd i forhold til andre lande?

- Det er jo svært at sige, hvad fremtiden bringer. Der kan være to sider af den mønt. Hvis vi kommer til at evne at være dem, der kommer til at knække nøden i forhold til for alvor at nedbringe CO2-udslippet fra erhvervet, så kan det være godt.

Ville du turde anbefale din børn at gå ind i landbruget set i lyset af, at der nu kommer en CO2-afgift?

- Ja, det ville jeg da selvfølgelig.

Han tilføjer, at han altid ville anbefale sine børn at følge deres interesser. Der er i øvrigt ikke nogen af hans børn, som er beskæftiget indenfor landbruget.

Dele af landbruget har været særdeles kritiske overfor idéen om at indføre en CO2-afgift på landbruget.

Kan du godt forsvare det her overfor de landmænd, som er bekymrede?

- Jeg hæfter mig ved, at vi har fået en lang aftale med mange partier og parter bag. Den stabilitet, der ligger i det, og det at der nogen, det påtager sig et ansvar i politik, det sætter jeg utroligt stor pris på, siger han.

Borgmesteren: Løser ikke problemerne på 10 år

I mange fjorde og indre farvande lider havmiljøet på grund af af for meget kvælstof. Det gælder ikke mindst i Vejle Fjord, hvor 90 procent af ålegræsset er forsvundet.

En rapport fra SDU har vist, at omkring 80 procent af kvælstoffet i Vejle Fjord stammer fra landbruget.

Jens Ejner Christensen har selv som borgmester i Vejle Kommune stået i spidsen for, at kommunen har opkøbt lavbundet landbrugsjord for at tage den ud af drift, så mindre kvælstof ender i fjorden.

Han er derfor tilfreds med, at der bliver afsat 40 milliarder kroner til en fond, som blandt andet skal opkøbe lavbundet landbrugsjord og rejse skove.

- Det ser ud til, at der er sat ret meget økonomi af til at hjælpe kommunerne med de ting, som vi allerede gør i forvejen, og det hilser jeg meget velkomment, siger han.

Der er ifølge Danmarks Statistik omkring 2,6 millioner hektar landbrugsjord i Danmark. Med de mange milliarder vil staten tage omkring 140.000 hektar lavbundet landbrugsjord ud af drift.

Det er omkring fem procent af landbrugsjorden, som skal tages ud. Er det ambitiøst nok?

- Vi løser ikke problemerne i Vejle Fjord på fem eller ti år. Det har taget de sidste hundrede år at skabe den tilstand, som der er i øjeblikket i fjorden, og det vil nok tage mange år at få rettet op på det, men alle skridt i retning imod at løse det, er rigtige skridt.

Venstremanden: Sådan er politik

Endelig er Jens Ejner Christensen også medlem af Venstre, som er et af de tre partier, der sidder i regeringen. Derfor skal han også selv forsvare aftalen overfor vælgerne herunder de landmænd, som måske føler sig truet af den.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med, at vi som parti er lykkes med at lave en aftale med andre partier, der rækker langt ind i fremtiden, siger han.

- I Venstre vil vi gerne søge indflydelse. Det er derfor, at vi sidder i en regering, der til tider er udskældt, siger han.

Aftalen reducerer ifølge regerings beregninger CO2-udledningen med 1,8 millioner tons CO2 om året.

Det er jo en politisk aftale. Så det er det, man kunne blive enige om.

Jens Ejner Christensen (V), borgmester i Vejle Kommune.

Det er mindre end alle forslagene i den såkaldte Svarer Kommission, der med den tideligere overvismand i spidsen kom med forslag til, hvordan en CO2-afgift på landbruget kunne skrues sammen.

Set i det lys, er det så en tilfredsstillende aftale?

- Det er jo en politisk aftale. Så det er det, man kunne blive enige om. Sådan er politik jo. Det er en aftale, der tilgodeser alle de parter, der har været med til at forhandle aftalen. Det, synes jeg, er yderst fornuftigt.

Aftalen vil ifølge Fødevareminister Jacob Jensen (V) koste erhvervet omkring 1.000 arbejdspladser. Det fremgik ellers af regeringsgrundlaget, at det ikke måtte koste arbejdspladser.

Er det tilfredsstillende at aftalen alligevel ender med at koste arbejdspladser?

- Nej, det er jo aldrig tilfredstillende, hvis det ender med at koste arbejdspladser, men det med arbejdspladser, der kommer og går, det er jo noget, vi ser i hele arbejdsmarkedet.

- Jeg tror heldigvis, vi er i den situation i Danmark, at hvis der er nogle, der ikke længere skal arbejde i fødevareerhvervet, så er der rig mulighed for at få arbejde i andre sektorer, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com