Sidste skoledag ødelagt - barn fik karamel med nål

Foto: TV2 Grafik
Af Kenneth Elkjær
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland

Et efterhånden udbredt fænomen lagde onsdag en dæmper på en sidste skoledag i Horsens.

En fantastisk sidste skoledag onsdag blev spoleret af en træls afslutning på Hovedgård Skole.

Kort før resten af skolens elever havde fri, fandt en elev en nål i én af de karameller, der var blevet kastet ud af afgangseleverne.

Skoleleder Anette Frank udsendte straks beskeder til lærere og forældre om at smide de mange karameller ud.

- Klokken 14.00 får vi oplyst, at der er én i indskolingen, der har fundet noget i en karamel. Vi antager, at det er en nål, og så får vi travlt. Vi skal nå og ud have fat i alle de børn og klasser, vi kan nå, inden de tager hjem, siger hun til TV2 Østjylland.

- Karamellerne skal smides ud. Vi kan ikke risikere sådan noget, siger skolelederen.

Kasseret

I alt er der fundet fire karameller med nåle i, men antallet er uklart, da en stor del af karamellerne er blevet kasseret.

- De her karameller skulle bare kasseres. Jeg vil ikke tage ansvar for, at vi lader børn spise dem. Jeg ved godt, at der er nogle børn, der har taget karameller med hjem, siger hun og oplyser, at hun derfor har opfordret forældre til at kassere de karameller, børnene har fået med hjem.

Anette Frank er i kontakt med politiet i forhold til, hvad skolen skal gøre fremadrettet. Det er uafklaret, om sagen skal anmeldes til politiet.

Men sagen får konsekvenser.

- Det her kan vi ikke stå i. Skal de overhovedet have mulighed for at kaste med karameller? Og hvordan skal det foregå? Skal de aflevere dem i en forseglet pose på kontoret, og så kan de få dem udleveret sidste skoledag, siger hun.

Roser langt hovedparten 

Samtidig understreger Anette Frank, at langt de fleste afgangselever opførte sig eksemplarisk.

- Vi har faktisk haft en fantastisk sidste skoledag med vores afgangselever. Vi går og taler om, at det har været en rigtig god dag, da vi får den her besked, siger hun.

- Der er en stor gruppe børn, der har opført sig pænt. Vi skal ikke ødelægge den dag, de havde, siger Anette Frank.

Derfor sidder hun også tilbage med en træls smag i munden.

- Jeg er så ærgerlig over det. Det er så farligt, det, der er sket. Prøv at tænke, på hvis et barn havde slugt en karamel med en nål i? Vi tager det meget alvorligt, siger skolelederen.

Udbredt problem

Hun ved ikke, hvem der stod bag nålene i karamellerne.

Fænomenet med nåle i karameller er ikke nyt. En søgning viser, at mange skoler i hele landet har oplevet netop dét i forbindelse med afholdelse af sidste skoledag.

I maj måtte Nørre Boulevard Skolen i Holstebro tilkalde politiet efter fund af flere nåle i karameller uddelt af skolens ældste elever.

- Jeg er virkelig ked af det, for det sætter bare et enormt dumt aftryk. Der skal få til at ødelægge det for mange, for der er ikke noget, der har ledt op til det i løbet af dagen. Det er jo ganske, ganske alvorligt, og det vil vi kigge på med stor alvor, sagde skoleleder Peter Hatting til TV Midtvest i den forbindelse.

Breaking

Vild video: Kæmpe gren faldt ned over publikumsområde ved sommerspil

Video: Niels Kamp Brincker
Udgivet

Det udviklede sig dramatisk, da Varde Sommerspil var i gang søndag eftermiddag. Omkring en time efter at forestillingen var startet væltede en kæmpe gren fra et træ ned over publikumsområdet. Det bekræfter Jan Wessel Rasmussen, der er formand for Teateret 7-Kanten, og som selv var til stede.

- Det er korrekt, at der er væltet en gren ned over publikumsområdet, siger Jan Wessel Rasmussen.

Det var en snarrådig person i blandt publikum, der opdagede, at noget var galt.

- Under forestillingen er der en fra publikum, der konstaterer, at der kommer knagelyde fra træet. Heldigvis råber vedkommende højt, og så træder vores beredskab ind, og vi går ud og konstaterer, hvad det er, der sker, siger Jan Wessel Rasmussen.

I den forbindelse evakuerer arrangørerne alle folk fra området og stopper forestillingen, som er aflyst på dagen.

I øjeblikket fokuserede Jan Wessel Rasmussen på at få publikum væk fra området, og få informeret dem om, hvad der skete.

- Cirka tre-fire minutter efter, at vi havde fået alle væk fra området, der knækker grenen så af, fortæller Jan Wessel Rasmussen.

Han lægger ikke skjul på, at det var en chokerende oplevelse.

- Det er selvfølgelig noget, der rammer os alle sammen, at det kan ske, siger han.

Han tilføjer, at det ikke er hans ansvarsområde at sikre, at grene ikke kan falde ned over publikum. Det er derimod Vej og Park i Varde Kommune, der har til opgave at sikre det.

- Vi er mest glade for, at vi når at opdage det, og så er vi rigtig glade for, at det ikke skete under open air om fire uger, for så er jeg ikke sikker på, at der var nogen, der havde hørt, at den knækkede, siger Jan Wessel Rasmussen.

Forestillingerne er nu aflyst, ind til det er blevet undersøgt nærmere, hvad der er sket, og man har sikret sig, at der ikke er andre grene, der kan falde ned over området.

Alle blev evakueret fra om rådet i tide, og der er således ingen tilskadekomne.

Jan Wessel Rasmussen oplyser, at man er ved at fjerne det knækkede træ og sikre området. Teateret 7-Kanten forventer at kunne opføre forestillingen som planlagt tirsdag.

Præcisering: 18:18

Det fremgik tidligere af artiklen, at grenen faldt ned før forestillingen startede. Det er ikke korrekt, episoden skete cirka en time inde i forestillingen. TV SYD beklager fejlen.

TV SYD sender senere end normalt på grund af fodbold

Udgivet

På grund af EM i fodbold sender TV SYD i dag ikke klokken 19:30.

I stedet sender TV SYD en kortere nyhedsudsendelse klokken 21:56.

Udsendelsen varer 15 minutter.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com