Onsdag bliver dommens dag for kolonihaveejers hus og hjem

Foruden et hus på 98 m2 har Ole Grünberger en garage på 54m2. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag klokken 16.30 mødes Vejle Byråd og punkt syv på dagsordenen handler om lokalplaner for ti kolonihaveområder i Vejle Kommune. Det kan koste Ole Grünberger en stor del af hans hus.

Stormen har været undervejs et stykke tid. Faktisk siden 2017.

'I 2017-2018 blev der konstateret en række ulovlige forhold blandt andet i form af ulovlige byggerier', som der står i bilagene til byrådsmødet onsdag.

Se hele dagsordenen her.

Bag det gemmer sig en årelang praksis, hvor nogle beboere i Vejles kolonihaver har bygget for store huse - meget for store huse. Og det har stået på i årtier ifølge kolonihavefolket.

- Jeg anede ikke, at jeg gjorde noget ulovligt. Jeg gik ned på kommunen, da jeg købte kolonihavehuset og spurgte ind til, hvad reglerne var. Her blev jeg mødt med svaret, at jeg kunne gøre, hvad jeg ville, fortalte Ole Grünberger midt i december.

Ole Grünberger har haft kolonihavehus i Borchsminde i Vejle i mere end syv år. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Derudover er der nogle af haveejerne, der bor i deres huse hele året rundt, og det må man ikke ifølge Kolonihaveloven.

Skal reglerne ikke overholdes?

- Jo, det skal de. Men kommunen er kommet her dagligt og gået rundt og kigget, og der er ingen, der har sagt noget, lyder det fra Ole Ole Grünberger, der har boet i sit kolonihavehus i syv år.

Men nu skal det altså ikke sejle længere. Nu skal der strammes op.

- I mange år er husene blevet større og større i nogle af haveforeningerne. Vi vil gerne have, at haveforeninger bliver ved med at være haveforeninger, fortæller Alex Vejby Nielsen, (A), næstformand i Teknisk Udvalg.

Det betyder, at Ole Grünberger, der har et samlet areal på 188 kvadratmeter under tag, måske kommer til at skulle rive noget af sit hus og assorterede bygninger ned.

Foruden et hus på 98 m2 har Ole Grünberger en garage på 54m2. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Ifølge den forestående lokalplan må haver, der er mindre end 300 kvadratmeter, højst have 50 kvadratmeter bebygget areal, deraf to små huse på højst ti kvadratmeter hver. 

Haver, der er større end 300 kvadratmeter, må højst have 80 kvadratmeter under tag, heraf kan 30 kvadratmeter bruges til tre små bygninger. Her ryger Ole Grünbergers lille herregård gennem taget, hvis man må være tilladt en lille bygningsmetafor.

- Jeg må jo finde en løsning på det. Det ender jo med, at jeg må rive halvdelen af mit hjem ned, fortæller Ole Grünberger, der til al overflod også bor i sin have hele året.

Under høringsfasen, der varede det meste af 2023, blev det foreslået, at pensionister skulle have lov til at bo i deres haver hele året. Men det afviser forvaltningen i kommunen med, at det strider imod Kolonihavelovens paragraf 2 stk.4. Se hele loven her.

Kolonihaver i Vejle i sommertøj. Arkivbillede.

Med hensyn til husenes størrelse henviser beboerne til, at kommunen ikke har skredet ind i mange år - årtier er blevet nævnt. Men også det afviser forvaltningen.

- 'Der kan med lokalplanen ikke tages stilling til spørgsmålet om myndighedspassivitet', som det hedder i beslutningsforslaget til byrådsmødet. Læs hele lokalplanen her.

Det er min opfattelse, at vi skal gå i relativt store sko

Alex Vejby Nielsen, næstformand, (S), teknikudvalget, Vejle Kommune.

Men det er ikke som om, der ikke er blevet lyttet overhovedet. Nogle af reglerne om byggestørrelsen er blevet lempet. Kolonisterne må selv disponere over, hvor store eller hvor mange af de små huse, der skal være. Derudover vil drivhuse og legehuse ikke tælle med som bygninger.

Helårsophold er stadig ikke tilladt, men man kan undtagelsesvis overnatte i sin kolonihave i perioden mellem 1. marts og 30. september. 

Hvad der nu skal ske står ikke ganske klart.

- Nu skal vi have en god snak i byrådet om, hvordan lokalplanerne skal håndhæves, når de er blevet vedtaget. I et par af haveforeningerne er der en del meget store overskridelser af reglerne. Det er vi nødt til at gøre noget ved. Det handler også om brandsikkerhed. Samtidig er det min opfattelse, at vi skal gå i relativt store sko og være smidige i håndhævelsen, siger næstformand i teknisk udvalg, Alex Vejby Nielsen (A).

Kolonihaveforeningerne har hyret en advokat, men han vil ikke forholde sig til sagen, før der er noget mere konkret på bordet.

Stor uddannelsesinstitution lukker afdeling

Direktør i AMU Syd Asbjørn Nielsen. Foto: AMU Syd
A
Udgivet

AMU SYD samler alle uddannelser i Kolding og lukker kursuscentret Snepsgård syd for Ribe.

Plastmageruddannelsen udfases grundet faldende interesse, men kurser inden for plast, herunder plastsvejsning, fortsætter i Kolding. Uddannelser inden for gartnerområdet flytter også til Kolding.

Det skriver AMU Syd i en pressemeddelelse.

Direktør Asbjørn Nielsen forklarer, at beslutningen om at samle aktiviteterne i Kolding er nødvendig for at sikre en sund drift.

- Vi skal sikre en sund drift – både på uddannelser og bygninger. Og da interessen for at blive plastmager har været faldende gennem en årrække, er det besluttet ikke at optage flere elever fremover. Vi sørger selvfølgelig for, at de igangværende elever kan færdiggøre deres uddannelse,” fortæller Asbjørn Nielsen.

Tip os

Har du oplevet noget i forbindelse med emnet, som du gerne vil dele?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til os på tvsyd@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Husk at tilføje dit navn og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med dig.

Der vil forekomme få afskedigelser som følge af omstruktureringen. Samtidig justeres organisationen, så ansvaret for salg af kurser og uddannelser overgår til de enkelte uddannelseschefer, mens strategi, kommunikation og markedsføring samles i en stabsfunktion.

- Desværre kan vi ikke helt undgå afskedigelser, men der er tale om ganske få. Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, men det er den rigtige beslutning, da vi skal sikre, at vi også står stærkt som uddannelsessted i fremtiden, siger Asbjørn Nielsen.

Snepsgård, en stor ejendom med værksteder, 63 hektar jord og et skolehjem med 80 værelser, sættes til salg. Nielsen forventer, at ejendommen vil være attraktiv på markedet.

Ultraløber sikrer sig billet til VM efter næsten 41 timers løb

David Stoltenborg har i fire år dyrket løbedisciplinen backyard ultra. Han holder lige nu den nordiske rekord i disciplinen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet

Kunne du forestille dig at løbe 275 kilometer nonstop i næsten 41 timer? Det er lige præcis det, David Stoltenborg elsker, og som han netop har gjort.

David Stoltenborg har netop taget sejren i Backyard World Team Championship i ultraløb, hvor han løb 275 kilometer på knap 41 timer.

– Det gik stille og roligt for mig. Jeg kunne faktisk have fortsat, siger David Stoltenborg som på trods af en mindre hofteskade var spændt på, om han ville få mange kriser undervejs.

Men han endte som sidste mand på ruten, da modstanderne udgik af løbet, og det sikrede ham sejren.

- Det var helt vildt fedt at vinde, men det var samtidig antiklimatisk, fordi jeg sagtens kunne have fortsat et par timer endnu, siger David Stoltenborg.

David Stoltenborg har i fire år dyrket løbedisciplinen backyard ultra. Han holder lige nu den nordiske rekord i disciplinen. Foto: Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD

Ved et Backyard World Team Championship løb skal deltagerne løbe en rute i kuperet terræn på cirka 6,7 kilometer. Det skal deltagerne gøre på under en time, for efter 60 minutter begynder en ny omgang på 6,7 kilometer.

- Det betyder, at hvis man løber 6,7 kilometer på 47 minutter, så har du omkring 13 minutter til enten at få lidt mad, få en lur, skifte sko eller tøj. Det er muligheden for at restituere, siger David Stoltenborg.

Tennessee

Med sejren i hus har David Stoltenborg kvalificeret sig til verdensmesterskabet i USA, hvor de bedste ultraløbere fra hvert land skal dyste.

- Det er en sværere rute, vi skal løbe, siger David Stoltenborg, som kan se frem til 35 grader i dagtimerne, kuperet terræn og ulve i skovene om natten.

På trods af de mange nye parametre at tage højde for ser David Stoltenborg frem til løbet.

- Det er også med ærefrygt. Nu har jeg prøvet løbet en gang før, så det er klart en fordel for mig, siger David Stoltenborg.

Indtil turen går over Atlanten, sørger David Stoltenborg for at få spist så meget som muligt.

David Stoltenborg havde god energi under hele løbet, og kunne godt have fortsat efter de 41 timer.

- Jeg forbrænder omkring 700 kalorier i timen, når jeg løber. Derfor er det virkelig vigtigt, at jeg i mellemtiden får spist en masse, siger David Stoltenborg.

Det er de samme regler, der gør sig gældende ved verdensmesterskabet i USA. Hver deltager skal løbe omkring 6,7 kilometer på under en timer, indtil der kun er en løber tilbage.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.