Familie på seks følte aldrig de så hinanden - så tog de en stor beslutning

Det var lige før, at familien Bjørnskov Schalech måtte have fotoalbummet frem for at se hinanden i hverdagene. Det blev til sidst for meget for alle parter. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD
S
Udgivet

Alting gik op i logistik med arbejde, skole og fritidsinteresser, der alt sammen lå geografisk langt væk fra hinanden. Det blev til sidst for meget for familien Bjørnskov Schalech.

Ventetid, spildtid, køretid.

Alt blev målt op i tid hos familien Bjørnskov Schalech, da de boede i den lille by Vester Nebel nord for Kolding.

Familien med far Frank, mor Anne, sønnerne Malthe på 14 og Mikkel på 12 og døtrene Naya på 11 og Frida på syv brugte mange af ugens timer på transport, og forældrene følte, at de om eftermiddagen kun så hinanden på motorvejen, når de var på vej i hver sin retning med børnene.

At være en del af en garde er en livsstil, og derfor er man nødt til at investere meget tid i det, fortæller Mikkels mor Anne. Det gjorde forældrene også gerne, fordi Vejen Garden har givet deres to sønner store oplevelser og venner for livet som Mikkel (t.h.) og Viktor (t.v.) her. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Spildtiden i bil var irriterende

Både Malthe, Mikkel og Naya gik i skole 10-15 minutters kørsel fra hjemmet, og så havde de også alle fritidsinteresser en halv times kørsel fra hjemmet. Malthe og Mikkel gik i Vejen Garden og Naya i 6. Juli Garden i Fredericia. Med flere ganges træning om ugen og diverse udrykninger, som det hedder, når garden spiller i gaderne, blev der brugt rigtig mange timer i bilen.

- Børnene var splittede. De havde en følelse af aldrig at være hjemme, fordi der hele tiden var kørsel. Der var altid fokus på det næste, der skulle ske, fordi alt skulle planlægges, fortæller Anne Bjørnskov Schalech og uddyber, hvordan de ofte kørte i bil i en halv times tid, for at børnene skulle spille i 30 minutter og så en halv time retur igen.

Mikkel får her sin stjerne for at have været i uniform i Vejen Garden i tre år. Han er både ambitiøs og talentfuld, så han håber at få mange flere stjerner og medaljer på uniformen med tiden. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

- Det var irriterende, at hvis jeg for eksempel lavede noget, før jeg skulle til træning om onsdagen, så skulle jeg stoppe med det en halv time før, fordi jeg skulle bruge tid på den der køretur. Det var spildtid, siger Mikkel.

I programrækken ”Vejen til VM” kan du møde både Mikkel på 12 år og Malthe på 14 og høre, hvad det betyder for dem at være en del af Vejen Garden. 

Garden gav succes og sammenhold

Trods af de mange ugentlige timers spildtid på vejen var der dog ingen tvivl hos forældrene om, at børnenes store interesse for garden skulle prioriteres. For det var her især drengene havde det godt socialt og trivedes. Både Malthe og Mikkel havde været igennem en svær tid med mobning i skolen. Så Vejen Garden var deres fristed.

- Det var i garden, især Mikkel havde succeser. Det var her, han kunne det, han skulle kunne. Og det var ikke mindst her, han fungerede socialt og havde venner, fortæller hans mor Anne.

Vejen Garden

Vejen Garden kan i år fejre 70-års jubilæum.

Den succesfulde og prisvindende garde er et af de få tilbageværende garderkorps, der udelukkende er for drenge og mænd. Garden har i dag lidt over 80 medlemmer i aldersspændet ni til 50 år. Gennem tiden har flere end 1.000 drenge og mænd været med.

I sommeren 2024 vandt Vejen Garden VM i disciplinerne march og koncert. Verdensmesterskabet i Rastede i Tyskland var det største nogensinde med omkring 4.000 musikere fordelt på 86 korps fra 14 nationer.

Tidligere har Vejen Garden som den eneste garde vundet DM fem gange. Det er også blevet til tre EM-trofæer.

”I Vejen Garden gør vi hinanden gode”

Spørger man Mikkel, hvorfor Vejen Garden har så stærkt et sammenhold og fællesskab, er han slet ikke i tvivl. Den 12-årige skoledreng, som også spiller fodbold i sin fritid, kan nemt forklare forskellen på de to typer af holdsport.

- Fodbold er meget konkurrence, hvor man gerne skal være den bedste. I Vejen Garden handler det i høj grad om, at vi gør hinanden gode.

For Mikkel er det et frirum at være sammen med jævnaldrende drenge og voksne mænd på over 50 år, og han nyder både at have venner på samme alder i Vejen Garden og samtidig at kunne lære noget fra de mere erfarne. Det, kan mor Anne også mærke, smitter af på hendes søn.

- Det er megafedt at se, at vores drenge har mange relationer dernede. Når Mikkel kommer ned i Vejen Garden, hilser alle på ham. Ikke kun dem på hans egen alder. Det får man ikke til fodbold, hvor man mere er sammen med dem på sin egen alder, siger Anne Bjørnskov Schalech.

Mikkel er meget musikalsk og har spillet på slagtøj de fire år, han har været i Vejen Garden. Nu spiller han klarinet og er også begyndt på saxofon Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Kan cykle rundt selv

Efter tre år med kørsel frem og tilbage tog Anne og Frank Bjørnskov Schalech sidste år en beslutning om at flytte.

Naya var stoppet i garden i Fredericia, og Malthe var kommet ind på talentlinjen på musikskolen i Vejen, hvilket ville betyde endnu flere øvedage.

I december måned sidste år flyttede familien ind i deres nye hus midt i Vejen. Og faktisk har det vist sig både at spare tid og penge. Det dyre hus i Vester Nebel blev skiftet ud med et billigere i den sydjyske stationsby, og det kan også mærkes på økonomien, at bilerne ikke længere skal tankes så ofte.

Men det vigtigste for forældrene er uden tvivl, at alle børnene er faldet godt til. Og Mikkel elsker at bo i samme by som sine venner.

- Jeg er blevet meget mere social. Jeg kan cykle til alting nu i stedet for at sidde en halv time i bil. Og jeg kan komme hjem i pauserne og snakke med min familie og så tage af sted igen, fortæller Mikkel, som også mærker en tilfredshed ved, at han kan meget mere selv nu.

Mikkel og Viktor kender hinanden fra Vejen Garden, og spørger man Mikkel, er deres venskab blevet endnu stærkere, efter han er flyttet til Vejen og ”bare lige kan gå over til Viktor”. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

- Det var ikke særligt fedt, at mine forældre skulle køre mig til alt, både når jeg skulle se mine venner, og når jeg skulle i garden. Efter vi er flyttet, har jeg fået meget mere ansvar selv, og jeg er ikke så afhængig af mine forældre længere, lyder det fra den 12-årige.

Flytningen har kostet - for de voksne

Så selvom der er kommet 20 minutter længere i bilen på arbejde for Frank, og selvom både Anne og Frank indimellem kan savne de bekendtskaber, de havde i Vester Nebel, så er parret ikke i tvivl om, at den roligere hverdag familien har fået, var det hele værd.

Mikkel blev rykket op til de store som niårig, og derfor var han den yngste på harmoniholdet, som var med til at vinde VM i sommer. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

- Når jeg kigger tilbage, kan jeg slet ikke forstå, hvordan vi kunne komme igennem det, lyder det fra Anne.

Forældreparret nyder deres nye tilværelse med frie stunder om eftermiddagen. Og nu joker de begge med, at den ekstra tid kan ende med at gå to veje.

- Enten bliver vi tættere knyttet, eller også bliver vi skilt, fordi vi skal til at snakke sammen, siger Anne.

Hvis du synes, du kan genkende Mikkel, er det ikke nødvendigvis kun fra Vejen Garden. Den 12-årige garder er også skuespiller og spiller blandt andet med i DR Ultra-serien ”Klassen” og Ramasjang-serien ”Babylons stol”. Foto: Victor Emil Toftsø, Søren Quvang/STV/DR

Ny minister besøgte station med gamle redningsfartøjer

Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer

Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.

Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.

- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.

Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Giver søsyge

- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.

Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.

Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.

Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen Foto: Finn Grahndin

Længe ventet

De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.

- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.

Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).

Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere. Foto: Finn Grahndin

Minister ville lære mere

- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.

- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.

Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.

De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp. Foto: Finn Grahndin

Farlige sejlbådsejere

- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:

De danske redningsfartøjer

Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.

De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.

De fordeler sig således:

  • Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963

  • Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979

  • Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989

  • Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989

  • Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.

  • Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

Kilde: Forsvaret

- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.

Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.

- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.  

Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer. Foto: Finn Grahndin

Ministersvar sætter punktum i sag om dødsulykke

Peter Kofod (DF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Peter Kofod har nu fået svar på det spørgsmål han i august stillede justitsministeren om sag med en 51-årig, der blev påkørt og efterfølgende døde.

51-årige John Jesper Lund døde sidste år efter, at han blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde.

For det blev hun i august idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et år og en erstatning til afdødes familie på 35.000 kroner. Den dom er ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod alt for mild, og derfor stillede han efterfølgende et spørgsmål til Peter Hummelgaard (S).

Spørgsmålet fra Peter Kofod

Vil ministeren kommentere den ekstremt lave straf på fire måneders betinget fængsel til den 19-årige kvinde, der den 1. december sidste år påkørte og dræbte en person i Haderslev, flygtede efter påkørslen og først meldte sig selv til politiet efter tre dage, og vil ministeren redegøre for om dommen ankes af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, idet der henvises til artiklen "Afdøds familie grådkvalt efter dom” bragt på tv2syd.dk den 22. august 2024, hvoraf det fremgår, at familien til afdøde rystede på hovedet og græd, da der blev afsagt dom?

Det spørgsmål har ministeren fredag svaret på. Her er konklusionen, at der ikke sker mere i sagen.

"Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering", lyder det blandt andet i svaret.

Læs hele svaret fra ministeren her:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Syd- og Sønderjyllands Politi om en udtalelse. Syd og Sønderjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab), straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2 (undladt at yde hjælp til nogen i livsfare i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld), samt flere overtrædelser af færdselsloven. Der var under sagen nedlagt påstand om frakendelse af førerretten og om erstatning.

Den tiltalte blev ved Retten i Sønderborgs dom af 21. august 2024 idømt 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Den tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 1 år fra endelig dom og dømt til at betale erstatning.

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed, herunder at tiltalte var flygtet fra færdselsuheldet. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet og på tiltaltes særdeles gode personlige og uddannelsesmæssige forhold.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering.”

Ifølge Peter Kofod sætter det dermed et endeligt punktum i den konkrete sag.

- Jeg synes, det er et lavt strafniveau, så der er noget i mig, der synes, at det ville være sundt at prøve den som en ankesag for at se, om man var kommet frem til det samme i landsretten. Når det så er sagt, så er det myndighedernes vurdering, at der ikke var basis for det, og det skal myndighederne tro på, at der er, hvis sagen skal tages videre, siger han.

Peter Kofod oplyser dog, at han fortsat vil arbejde videre for, at man politisk får kigget på straf og erstatning til efterladte generelt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com