21-årig er sjælden verdensmester, men siger det ikke til pigerne

Antallet af medaljer på gardernes uniformer viser, hvor lang tid de har været med. Alexander Møller Larsen har været med i Vejen Garden i 13 år. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD
S
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mens antallet af gardere på landsplan falder, oplever verdensmestrene fra Vejen Garden stigende interesse fra nye medlemmer.

Tidligere vakte det stor respekt og tændte drengedrømmen hos små gutter, når den lokale garde trak i den fine uniform og marcherede i takt rundt i de små lokalsamfund. Lyden af musik, taktfaste skridt og klirrende medaljer fik folk til at stoppe op.

Antallet af medlemmer i en garde betyder meget, fordi det synes af mere og lyder bedre, jo flere der er. Vejen Garden fylder stadig godt i gadebilledet, når de marcherer frem. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

I dag vækker de tunge trommer og de blide fløjtelyde ikke den samme opmærksomhed, og mange korps oplever et så stort fald i medlemmer, at de har set sig nødsaget til at nedlægge deres garde.

I 2007 var der 70 garderkorps i Danmark. I 2023 var der 46. Over samme periode er antallet af medlemmer næsten halveret fra 3.399 til 1.711. Det viser de officielle årsberetninger fra Landsgardeforeningen.

I en ny programrække på TV SYD kan man komme helt tæt på garden fra den lille sydjyske stationsby Vejen. 'Vejen til VM' viser, hvordan medlemmerne i den 70 år gamle institution i byen træner hårdt og øver i månedsvis frem mod verdensmesterskaberne.

Vejen Garden går mod statistikken

I modsætning til den triste udvikling på landsplan er der hos Vejen Garden ingen slinger i geledderne, når det gælder antallet af medlemmer, og I sommer kunne den sydjyske garde føje endnu en titel til deres imponerende række af mesterskaber.

Nu kan de – udover at kalde sig femdobbelte danmarksmestre og tredobbelte europamestre – også kalde sig dobbelte verdensmestre. Og så kan de bryste sig af, at de kan fastholde deres medlemstal. De sidste mange år har Vejen Garden haft mellem 75 og 95 mænd og drenge. I dag tæller korpset 85 medlemmer, og lige nu venter flere drenge på at starte hos de nykårede verdensmestre.

Succes avler medlemmer

Landsgardeforeningen er sammenslutningen af de danske bygarder. Her er næstformand Sonja Christensen ikke i tvivl om, at de mange flotte resultater blandt andre tiltag er med til at trække medlemmer til. 

Vejen Garden

Vejen Garden kan i år fejre 70-års jubilæum.

Den succesfulde og prisvindende garde er et af tre tilbageværende garderkorps, der udelukkende er for drenge og mænd. De to andre er Horsens Garden og Roskilde Garden.

Vejen Garden har i dag lidt over 80 medlemmer i aldersspændet ni til 50 år. Gennem tiden har flere end 1.000 drenge og mænd været med.

I sommeren 2024 vandt Vejen Garden VM i disciplinerne march og koncert. Verdensmesterskabet i Rastede i Tyskland var det største nogensinde med omkring 4.000 musikere fordelt på 86 korps fra 14 nationer.

Tidligere har Vejen Garden som den eneste garde vundet DM fem gange. Det er også blevet til tre EM-trofæer.

- Der er mange unge gardere, som ser op til Vejen Garden. Det er dét niveau, man gerne vil nå op på, hvis man er garder. Og Vejen Garden tiltrækker også medlemmer fra andre byer, fortæller Sonja Christensen.

21-årige Alexander Møller Larsen har været med i Vejen Garden i 13 år. Og selvom der i starttyverne er mange andre spændende ting at give sig til end at gå rundt og spille på fløjte, så har den unge landbrugsmedarbejder fra Andst ikke i sinde at stoppe med sin fritidsinteresse.

Alexander er i gang med sit tredje ufrivillige sabbatår, fordi han ikke er kommet ind på sin uddannelse. Han arbejder som landbrugsarbejder, mens han venter. Og den verden passer ham faktisk lidt bedre end den polerede garderuniform. – Jeg er faktisk ikke til, at det er alt for fint og formelt. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Han har nogle af sine allerbedste venner i garden, og når uniformen bliver taget af, er det hele ikke længere så poleret og stift. Så er der plads til at være ung med fest og alkohol i det stærke fællesskab. Det tæller drenge i folkeskolealderen fra ni år og op til familiefædre op til 50-årsalderen.

Der bliver trænet og øvet intenst i Vejen Garden op til konkurrencer, men når der er pauser, er der plads til at hygge og være social. Og det gode sammenhold er altafgørende, fortæller Alexander. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Netop det, at de er så forskellige, styrker sammenholdet og fællesskabsfølelsen.

- Det gav mig noget, at jeg som lille dreng lærte at tale og omgås en på 45, som ikke var min familie. Det har da nok været med til at danne mig, og det er meget mangfoldiggørende, fortæller Alexander.

Ikke godt scoretrick at være garder

At det så kan give udfordringer på andre punkter at være en del af en mande- og drengegarde, for eksempel med damerne, tager landbrugsmedarbejderen med et smil. For det er de unge gardere også fælles om.

- Vi er alle sammen ret enige om, at det er bedst slet ikke at fortælle, man er garder, hvis man gerne vil score damer, siger han.

Alexander havde ingen musikalsk interesse, da han omkring 3. klasse begyndte i Vejen Garden og derfor heller ingen præferencer til instrument. Så da der blev nævnt, at de manglede fløjtespillere, slog han til. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Det hele går dog ikke op i øl og hornmusik. For det kræver sit at være en del af en garde. Og især en garde som Vejen Garden, der har ambitioner og stiller op til mesterskaber på stribe. For hvis man vil være en del af en succesfuld garde, så forpligter det, fortæller Alexander.

- Du kan ikke bare stoppe, hvis du bliver træt af det i en periode. Der er andre, der er afhængige af dig, og som forventer noget af dig. Du er en del af hele den her store maskine, som hedder garden. Alle skal bruges for, at det fungerer, og for at det lyder godt.

Særlig ordning for at fastholde de unge

Netop for at fastholde medlemmerne, når omstændighederne og prioriteringerne ændrer sig for de unge gardere, har Vejen Garden en uskreven ordning.

Hvis Alexander til vinter, som håbet, kommer ind på uddannelsen som maskinmester i Aarhus, behøver han ikke komme hver onsdag og hver weekend for at øve. Han kan nøjes med at være med til de fælles øvetimer hver anden weekend og at komme med ud at lave shows. Mod at han øver og holder sit fløjtespil ved lige derhjemme.

- Det betyder alt for mig, at jeg stadig kan være en del af garden og samtidig få den uddannelse, jeg drømmer om, fortæller Alexander.

Man bruger rigtig meget tid sammen med de andre i garden, og derfor bliver venskabet helt særligt. Især når mange har hængt ved i mange år, som det er tilfældet i Vejen Garden. Derfor ser Alexander mange af de andre medlemmer som familie. Foto: Presse-foto.dk

Ifølge Landsgardeforeningen er det vigtigt at gøre den ekstra indsats for at fastholde de unge medlemmer. Tal fra årsberetningerne viser, at mere end halvdelen af medlemmer under 30 år er faldet fra i årene fra 2007 til 2023.

- Det betyder meget, at Vejen Garden har været så gode til at fastholde deres medlemmer i mange år. Derfor har de mange erfarne gardere, og det er både godt i forhold til at hverve nye medlemmer, men det bidrager også til en fastholdelse af de etablerede gardere, siger næstformand i Landsgardeforeningen Sonja Christensen. 

Hævede ambitioner gav verdensmesterskab

Den særlige ordning for de unge er med til, at Vejen Garden kan arbejde med den samme grundstamme i flere år. Det gjorde, at garden allerede for år tilbage satte sig for at lave et ekstraordinært program til sommerens VM.

Der blev ansat professionelle instruktører, som hævede både niveauet og ambitionerne. Og i træningslokalerne er der blevet brugt masser af timer med at finpudse hver enkelt detalje i mere end et år forud for mesterskabet.

Anstrengelserne gav som bekendt resultat. Vejen Garden stillede op i to discipliner, march og koncert og vandt dem begge. Koncertdelen blev vundet med suveræne 97 point ud af 100 mulige.

Det er sjovere at være en del af en succes, og det mærker Vejen Garden på interessen. Foto: Rune Fonvig, Wasabi FIlm/ TV SYD

Ud over to trofæer til klublokalerne har VM givet en anden vigtig gevinst til Vejen Garden. Succesen er nemlig med til at trække nye medlemmer til den sydjyske garde.

Leder af Vejen Garden, Jørgen Schmidt, fortæller, at de nykårede verdensmestre har oplevet stor interesse fra lokalsamfundet. Der står allerede nye drenge klar til at starte indenfor få uger.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com