Billederne ligger spredt på sofabordet. John Jesper Lund smiler bredt på de fleste. Nogle gange sammen med en niece eller nevø. Andre gange på et foto kun af ham.

- Han var en kæmpe legeonkel, siger Maria Gellert.

Hun er svigerinde til John og sidder omkring bordet med sin kæreste Christian Straarup, der er Johns bror, Johns to søstre Line og Rikke Straarup og hans stedfar Peter Straarup.

Det er ni måneder siden, John blev kørt ned på Laurids Skaus Gade i Haderslev. Han var faldet på vejen, og kort tid efter kom en dengang 18-årig kvinde kørende. Hun havde ikke det lovpligtige nærlys på bilen og så ham ikke ligge på kørebanen.

Da hun kørte over ham, mærkede hun et bump, men syntes i bakspejlet, at det lignede en affaldspose, og derfor kørte hun videre.

Dagen efter hørte hun, at en mand var død og regnede ud, at det nok var ham, hun havde ramt, men først tre dage efter påkørslen meldte hun sig via sin far til politiet.

- Det var frygteligt. Jeg sad i et vindue i tre dage og ventede på svar, fordi jeg ikke forstod, hvad der var sket. Alle i familien græd og græd og græd. Vi vidste ikke, om det var nogen, der havde noget imod ham. Der var så mange tanker, fortæller Rikke Straarup.

Hun fælder en tåre, mens hun kigger på billederne. På et af dem kører John på en handicapscooter. Benene var begyndt at svigte, og han faldt nogle gange, når han gik.

Fredag den 1. december var han også på gåben, da han var på vej hjem omkring midnat. Han var påvirket af alkohol og havde ikke sin stok med sig, da han faldt på gaden midt i Haderslev by og blev kørt over.

To timer senere døde han af sine kvæstelser.

- Var hun bare stoppet

I Retten i Sønderborg blev den 19-årige kvinde idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste. Derudover blev hun frakendt kørekortet i et år og dømt til at betale en erstatning på 35.000 kroner til Johns mor.

De tre søskende, Maria Gellert og Johns stedfar var til stede i retten, da dommen blev afsagt. De var chokerede, græd og havde svært ved at forstå afgørelsen, som de mener er mild. Det har de stadig.

- Vi sidder jo med en følelse af, at det ingen konsekvenser har for hende. Hun kan fortsætte sit liv som før, mens vores liv er forandret for altid. Sorgen skal vi jo lære at leve med, lyder det fra Maria Gellert.

- Men hvem får noget ud af, at en ung kvinde kommer i fængsel eller får en længere betinget dom?

- Det her handler ikke om hævn. Jeg synes bare, at hun har gjort noget forkert. Hun vælger at køre videre. Var hun bare stoppet op, så havde vi set det på en helt anden måde. Lige nu føles det mest som om, hun er offeret, siger Line Straarup og hendes søster tilføjer:

- Jeg ved godt, hun ikke har gjort det med vilje, men jeg synes, at når man fejler, så må man også mærke, at der er en konsekvens, og det føler jeg ikke, at hun kommer til med den her dom, siger Rikke Straarup.

John var hverken gift eller havde børn. Hans mor stod derfor med udgifterne til begravelse, bedemand, gravsten, oprydning og flytning af hans lejlighed.

Derfor havde hun via sin bistandsadvokat bedt om en erstatning på 126.000 kroner og yderligere 75.000 kroner for den psykiske smerte, det har været at miste en søn og i tre dage gå i uvished om, hvem der havde påkørt ham.

Kravet blev fremført under retssagen, men dommeren nåede frem til, at en erstatning på 35.000 kroner var passende. Både Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod og SF´s Karina Lorentzen har kaldt beløbet en hån mod de efterladte, og familien har heller ikke selv meget til overs for den afgørelse.

- Det efterlader os med følelsen af at være en lille smule til grin. 35.000 kroner dækker ikke noget, og man kan også komme til at tænke, om det var det, et menneskeliv var værd, lyder det fra Maria Gellert.

- Jeg har en mor, der sidder med en kæmpegæld nu. Jeg synes, det skulle have været sådan, at de (den dømte og hendes familie red.) kunne have hjulpet med at betale noget af det, for det er ikke vores skyld, at han ikke er her mere, tilføjer Line Straarup.

Sagen er lukket

Billederne på bordet kalder minderne om John frem hos familien. De husker dengang, han grinende kom forbi, fordi han nærmest have købt en butik tom for chokolade til sine niecer og nevøer.

Eller dengang han red på kæphest i haven med en af niecerne i halvanden time.

- Han var den eneste voksne, der gad det, husker Maria Gellert.

- Børnene kunne få ham til hvad som helst, fortsætter hun med et smil.

Nu er legeonklen her ikke mere. I dag onsdag udløb fristen for at anke dommen, men det har hverken anklager eller forsvarer valgt at gøre. Da familien ikke er en del af retssagen, har de ingen mulighed for at sende sagen videre til landsretten.

- Vi kan ikke gøre noget for vores bror. Sagen er afsluttet, og det har været frygteligt bare at sidde som tilskuer til, at sagen om min bror blev afgjort, fortæller Rikke Straarup.

- Jeg håber, at der kommer mere fokus på de her domme fremover, så andre ikke skal sidde i samme situation som os. Den magtesløshed er så hård at være i, og der er ikke nogen, der lytter til os. Der er ikke nogen, der spørger, om vi er okay, fortsætter hun.

Peter Kofod (DF) har bedt justitsministeren kommentere på dommen til den 19-årige, men har endnu ikke fået svar.