19-årig kørte John ihjel - nu står familien tilbage med stor gæld

Fra venstre Rikke Straarup, Peter Straarup, Maria Gellert, Line Straarup og Christian Straarup. John Jesper Lund var den ældste af de fire søskende. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Onsdag udløb fristen for at anke den dom, som en 19-årig kvinde fik i august for at køre 51-årige John Jesper Lund ihjel. Sagen er slut nu, men familien er efterladt med gæld og en frustration over afgørelsen.

Billederne ligger spredt på sofabordet. John Jesper Lund smiler bredt på de fleste. Nogle gange sammen med en niece eller nevø. Andre gange på et foto kun af ham.

- Han var en kæmpe legeonkel, siger Maria Gellert.

Hun er svigerinde til John og sidder omkring bordet med sin kæreste Christian Straarup, der er Johns bror, Johns to søstre Line og Rikke Straarup og hans stedfar Peter Straarup.

Jeg har en mor, der sidder med en kæmpegæld nu

Line Straarup, søster til John Jesper Lund

Det er ni måneder siden, John blev kørt ned på Laurids Skaus Gade i Haderslev. Han var faldet på vejen, og kort tid efter kom en dengang 18-årig kvinde kørende. Hun havde ikke det lovpligtige nærlys på bilen og så ham ikke ligge på kørebanen.

Da hun kørte over ham, mærkede hun et bump, men syntes i bakspejlet, at det lignede en affaldspose, og derfor kørte hun videre.

Dagen efter hørte hun, at en mand var død og regnede ud, at det nok var ham, hun havde ramt, men først tre dage efter påkørslen meldte hun sig via sin far til politiet.

- Det var frygteligt. Jeg sad i et vindue i tre dage og ventede på svar, fordi jeg ikke forstod, hvad der var sket. Alle i familien græd og græd og græd. Vi vidste ikke, om det var nogen, der havde noget imod ham. Der var så mange tanker, fortæller Rikke Straarup.

John Jesper Lund havde problemer med benene. Den 1. december havde han bevæget sig ud uden handicapscooter og stok og var påvirket af alkohol, da han faldt på Laurids Skaus Gade. Foto: Privatfoto

Hun fælder en tåre, mens hun kigger på billederne. På et af dem kører John på en handicapscooter. Benene var begyndt at svigte, og han faldt nogle gange, når han gik.

Fredag den 1. december var han også på gåben, da han var på vej hjem omkring midnat. Han var påvirket af alkohol og havde ikke sin stok med sig, da han faldt på gaden midt i Haderslev by og blev kørt over.

To timer senere døde han af sine kvæstelser.

- Var hun bare stoppet

I Retten i Sønderborg blev den 19-årige kvinde idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste. Derudover blev hun frakendt kørekortet i et år og dømt til at betale en erstatning på 35.000 kroner til Johns mor.

Fra venstre Peter Straarup, Maria Gellert og Line Straarup. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

De tre søskende, Maria Gellert og Johns stedfar var til stede i retten, da dommen blev afsagt. De var chokerede, græd og havde svært ved at forstå afgørelsen, som de mener er mild. Det har de stadig.

- Vi sidder jo med en følelse af, at det ingen konsekvenser har for hende. Hun kan fortsætte sit liv som før, mens vores liv er forandret for altid. Sorgen skal vi jo lære at leve med, lyder det fra Maria Gellert.

- Men hvem får noget ud af, at en ung kvinde kommer i fængsel eller får en længere betinget dom?

- Det her handler ikke om hævn. Jeg synes bare, at hun har gjort noget forkert. Hun vælger at køre videre. Var hun bare stoppet op, så havde vi set det på en helt anden måde. Lige nu føles det mest som om, hun er offeret, siger Line Straarup og hendes søster tilføjer:

- Jeg ved godt, hun ikke har gjort det med vilje, men jeg synes, at når man fejler, så må man også mærke, at der er en konsekvens, og det føler jeg ikke, at hun kommer til med den her dom, siger Rikke Straarup.

John var hverken gift eller havde børn. Hans mor stod derfor med udgifterne til begravelse, bedemand, gravsten, oprydning og flytning af hans lejlighed.

John Jesper Lund var kendt som familiens legeonkel og altid klar på at hoppe på trampolin eller lege i haven. Foto: Privatfoto
Foto: Privatfoto
Foto: Helle Eriksen, TV SYD
John Jesper Lund som barn. Foto: Privatfoto

Derfor havde hun via sin bistandsadvokat bedt om en erstatning på 126.000 kroner og yderligere 75.000 kroner for den psykiske smerte, det har været at miste en søn og i tre dage gå i uvished om, hvem der havde påkørt ham.

Kravet blev fremført under retssagen, men dommeren nåede frem til, at en erstatning på 35.000 kroner var passende. Både Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod og SF´s Karina Lorentzen har kaldt beløbet en hån mod de efterladte, og familien har heller ikke selv meget til overs for den afgørelse.

- Det efterlader os med følelsen af at være en lille smule til grin. 35.000 kroner dækker ikke noget, og man kan også komme til at tænke, om det var det, et menneskeliv var værd, lyder det fra Maria Gellert.

- Jeg har en mor, der sidder med en kæmpegæld nu. Jeg synes, det skulle have været sådan, at de (den dømte og hendes familie red.) kunne have hjulpet med at betale noget af det, for det er ikke vores skyld, at han ikke er her mere, tilføjer Line Straarup.

Sagen er lukket

Billederne på bordet kalder minderne om John frem hos familien. De husker dengang, han grinende kom forbi, fordi han nærmest have købt en butik tom for chokolade til sine niecer og nevøer.

Eller dengang han red på kæphest i haven med en af niecerne i halvanden time.

- Han var den eneste voksne, der gad det, husker Maria Gellert.

- Børnene kunne få ham til hvad som helst, fortsætter hun med et smil.

Der blev lavet et mindested for John Jesper Lund på Laurids Skaus Gade i dagene efter hans død med lys, blomster og hilsner. Det varmede, fortæller familien. Foto: Privatfoto

Nu er legeonklen her ikke mere. I dag onsdag udløb fristen for at anke dommen, men det har hverken anklager eller forsvarer valgt at gøre. Da familien ikke er en del af retssagen, har de ingen mulighed for at sende sagen videre til landsretten.

- Vi kan ikke gøre noget for vores bror. Sagen er afsluttet, og det har været frygteligt bare at sidde som tilskuer til, at sagen om min bror blev afgjort, fortæller Rikke Straarup.

- Jeg håber, at der kommer mere fokus på de her domme fremover, så andre ikke skal sidde i samme situation som os. Den magtesløshed er så hård at være i, og der er ikke nogen, der lytter til os. Der er ikke nogen, der spørger, om vi er okay, fortsætter hun.

Peter Kofod (DF) har bedt justitsministeren kommentere på dommen til den 19-årige, men har endnu ikke fået svar.

Pendlere frygter ny grænsekontrols indvirken på hverdagen

Thiemo Koch pendler jævnligt over grænsen med sin virksomhed og frygter, at grænsekontrollen kan betyde tab af kunder. Foto: Thiemo Koch
M
Udgivet

Tyskland indfører mandag og seks måneder frem grænsekontrol til Danmark. Fire pendlere er spændt på omfanget af kontrollen og frygter, at det kommer til at påvirke deres hverdag.

Fra i dag og seks måneder frem indfører Tyskland grænsekontrol til Danmark og alle øvrige nabolande.

Hvor omfattende kontrol der venter, er endnu uvist, men ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi vil den tyske kontrol være stikprøvevis og finde sted ved skiftende grænseovergange.

Ifølge tal fra Region Sønderjylland-Schleswig pendler i omegnen af 14.000 fra Tyskland til Danmark, og de påvirkes altså nu af grænsekontrol i begge retninger.

Udsigten til grænsekontrol til og fra Danmark modtages blandet blandt pendlerne.

Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Sabrina Johansen pendler til Aabenraa, hvor hun arbejder, fra Flensborg.

- Personligt er jeg skuffet over det. Hvis de skal tjekke hver eneste bil, jamen, så tror jeg, at nogle af os giver op på grænsependling.

Sabrina beretter videre, at hun "frygter det værste, men håber på det bedste", og det bedste vil være stikprøvekontrol. Skal alle biler tjekkes, mener hun, at det får stor betydning i hverdagen.

- Det er rigtig skidt for grænseregionen, for det smadrer pendlingen fra begge sider. Vi er bange for ikke at kunne passe vores arbejde og nå at hente børn, hvis vi skal sidde i kø, beretter hun.

Morten Heilmann Sørensen kører til arbejde over Kruså-overgangen. Foto: Morten Heilmann Sørensen

Morten Heilmann Sørensen pendler dagligt til Tinglev Skole, hvor han er skoleleder. Han tror omvendt ikke, at grænsekontrollen bliver så indgribende.

- Jeg tænker ikke, at det bliver et stort problem, hvis bare det bliver som under EM. Langt de fleste gange er det ikke et problem, når det er stikprøver, siger han.

Til gengæld ærgrer det ham, at grænseovergangen øjensynligt ikke er så åben som tidligere.

- Jeg frygter, at det bliver mere permanent, som i Danmark, hvor den forlænges. Jeg synes det er megaærgerligt, at det ikke er så åbent, som før, afslutter Morten Heilmann Sørensen.

Thiemo Koch passere jævnligt grænsen med sit firma. Foto: Thiemo Koch

Thiemo Koch er medlem af den Sydslesvigske Vælgerforening SSW og indehaver af et møbelfirma. Derfor leverer han ofte møbler på begge sider af grænsen.

- Jeg har tyske og danske kunder i mit firma, og hvis jeg får lange transporttider eller måske ikke kan levere grundet grænsekontroller bremser mine spontane ture, kan jeg tabe kunder, siger han.

Han frygter særligt, at køen bliver stor, når weekend- og ferietrafikken rammer. At grænsekontrollen stopper efter de seks annoncerede måneder, forventer Thiemo ikke.

- Som bekendt er det en politisk beslutning. Jeg tror, at de forlænger grænsekontrollen, så de kan sige, at de har gjort, hvad de kunne mod flygtningestrømmen.

Marco Weber arbejder hos Frøslev Træ. Foto: Candofilm

Marco Weber kører dagligt til Frøslev fra Flensborg. Han forventer, at grænsekontrollen kommer til at betyde forlænget rejsetid.

- Turen til og fra arbejdspladsen på kontoret i Danmark tager fra mandag sikkert mere tid. Jeg regner med cirka 45-60 minutter. Jeg frygter, at jeg skal bruge mere end dobbelt så lang tid på arbejde de næste måneder, siger Marco Weber.

Håbet er hos Marco, at grænsekontrollen ind i Danmark, kommer til at minde om den danske til Tyskland.

- Med de danske kontroller har jeg personligt aldrig haft problemer, og de gik hurtigt. Tyskerne er dog ikke særligt rutinerede, hvad angår grænsekontrol, så der opstår hurtigt kø på vejen, forklarer Marco Weber.

Ministre åbner ny skole - den skal støtte den grønne omstilling

Flere unge kan nu tage uddannelser, der retter sig mod den grønne omstilling. For eksempel på Rybners i Esbjerg, hvor fotoet her er taget. Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg, TEC og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier udpeges af regeringen som de tre nye klimaerhvervsskoler. Skolerne skal arbejde målrettet med omlægning af energisektoren, grøn transport, klimavenligt landbrug og bæredygtigt byggeri.

Så skete det. Efter lang ventetid - og en lige ved og næsten-beslutning, men så kom der et valg - ja, så blev den røde snor klippet. Tre klimaerhvervsskoler i Danmark er nu åbnet. Den ene ligger i Esbjerg.

Det er Rybners, der skal stå for erhvervsklimaskolen for energi.

- Vi har i mere end to år kæmpet for at blive en af de tre nationale klimaerhvervsskoler. Nu er det lykkedes. Vi bliver den største af de tre skoler og glæder os til at komme i gang med opgaven, siger administrerende direktør på Rybners, Olaf Rye.

Olaf Rye, direktør for Rybners: - Vi har arbejdet i over to år på at blive klimaskole. Nu lykkedes det. Vi er meget glade.

Ny energi

Skolen her skal især arbejde med omlægning af energisektoren. Konkret betyder det, at skolen skal "udvikle og tilbyde undervisning i særlige teknologier inden for energiområdet, hvor der hele tiden udvikles ny viden for eksempel inden for vindenergi, varmepumper og solceller", som der står i pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det kommer til at sætte præg på Esbjergs erhvervsliv.

- Med over 200 virksomheder, herunder Esbjerg Havn, der støtter op om vores vision for klimaskolen, har vi vist værdien af at have en erhvervsuddannelsesinstitution, der kan uddanne fremtidens medarbejdere inden for den nyeste energiteknologi. Det er et samarbejde, der vil styrke både erhvervslivet og klimaindsatsen, siger Olaf Rye.

Elbiler og PtX

Rybners blev i dag åbnet af hele to ministre. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (A), og økonomiminister Stephanie Lose (V). De fik hilst på elever på personvognsmekanikeruddannelsen, som arbejder i værkstedet på elbiler.

Bagefter var de i svejseteknisk afdeling, hvor kursister arbejder med opbygning af energiløsninger. Kursisterne er alle i beskæftigelse og på kursus for at opnå nye certifikater til blandt andet fjernvarmeområdet, vindmølleindustrien samt det industrielle område med fokus på power-to-x.

Mattias Tesfaye, undervisningsminister, Socialdemokratiet Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Samle kræfterne

De to andre skoler er TEC i København og Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning.

- I mine øjne giver det rigtig god mening at samle kræfterne omkring nogle af de helt store klimaudfordringer i landbrug, byggeri, transport- og energisektoren. De tre skoler får mulighed for at løbe i forvejen og hjælpe andre skoler, så alle skoler ikke skal opfinde den dybe tallerken i forhold til, hvordan erhvervsuddannelserne kan arbejde med nogle af de alvorlige klimaudfordringer, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (A) i pressemeddelelsen fra ministeriet.

Om klimaerhvervsskolerne

Midlerne til klimaerhvervsskolerne er oprindeligt afsat med aftale om finansloven for 2023, hvor der er afsat cirka 100 millioner kroner årligt fra 2023-2028 og cirka 30 millioner kroner årligt fra 2029 og frem. Midlerne i 2023 er udmøntet som et særtilskud til de tekniske erhvervsuddannelser og landbrugsuddannelsen, mens midlerne fra 2024 og frem udmøntes til etablering af tre klimaerhvervsskoler.

Grønne vinkler

De tre skoler skal være med til at udvikle og formidle nye undervisningsforløb, iværksætte forsøg med udvikling og afprøvning af nye erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser og fag. Desuden skal de bidrage til faglig opkvalificering af undervisere, så elever og kursister får nyeste viden inden for nye teknologier og nye arbejdsmetoder inden for grøn omstilling.

For at løfte det formål skal klimaerhvervsskolerne investere markant i grønne og nytænkende fysiske rammer og udstyr, der vil markere dem som uddannelsesinstitutioner med høje ambitioner inden for den grønne omstilling.

Rybners skal derfor til at bygge nyt. Skolen har allerede en grund klar, hvor der skal ligge en ny bygning til netop denne uddannelse.

Rybners er:

  • Teknisk skole

  • Handelsskole (HG)

  • Gymnasium

  • Handelsgymnasium

  • Teknisk gymnasium

  • Kursuscenter

  • Rescue Center Denmark.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com