Socialrådgivere har langt flere sager end anbefalet - særligt to områder sprænger rammen

Socialrådgiver Michaela Lindblad, fællestillidsrepræsentant i Varde Kommune. Foto: Helle Eriksen, TVSYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I flere kommuner har socialrådgiverne langt flere sager, end Dansk Socialrådgiverforening anbefaler. Det øger risikoen for fejl og ventetider, mener foreningen.

Sagsmapperne hober sig op på socialrådgivernes skriveborde i flere kommuner her i Syd- og Sønderjylland.

Det viser aktindsigter, som TV SYD har fået i samtlige 14 kommuner i sendeområdet. 

Når jeg hører, at en socialrådgiver kan sidde med helt op til 150 borgere og pårørende, så ved vi godt, at vi ikke kan levere det, der er brug for

Mie Vode Moll, der er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, Region Syd

Flere steder ligger sagstallene langt over det, Dansk Socialrådgiverforening anbefaler. I Varde Kommune har den enkelte socialrådgiver helt op til 150 sager indenfor voksenhandicap- og voksenpsykiatriområdet. Det er over det dobbelte af socialrådgiverforeningens anbefaling på højst 70 sager. 

- Kollegaerne løber megastærkt, og når de sidder med over 100 sager, så kommer de ikke så tæt på borgerne, som de gerne vil og fagligt vurderer, at nogle borgere har behov for, fortæller socialrådgiver Michaela Lindblad, fællestillidsrepræsentant i Varde Kommune.

Dobbelt så mange som anbefalingerne

Særligt det specialiserede voksenområde, som psykiatri og handicap hører under, sprænger rammerne. 

I ni kommuner her i Syd- og Sønderjylland (Vejen, Tønder, Billund, Aabenraa, Varde, Horsens, Fredericia, Sønderborg, Vejle) ligger sagstallene per socialrådgiver over de vejledende tal på voksenpsykiatri- og voksenhandicapområdet. 

- Jeg oplever, at lavere sagstal på det specialiserede område ikke i samme grad er blevet prioriteret politisk som lavere sagstal på for eksempel børne- og ungeområdet. I mange kommuner er der kommet flere borgere med handicaps eller psykiske udfordringer, hvilket også har betydning for sagstallet, siger Mie Vode Moll, der er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, Region Syd.

Kommuner med sagstal over anbefalingerne:

Børne/familieområdet:

Vejledende sagstal: Ca. 20-30 børn med sociale problemer pr. socialrådgiver

  • Kolding Kommune: 49 sager (Børneområdet modtagelse) 25,3 sager (børneområdet)

  • Horsens Kommune: 33,5 sager

  • Sønderborg Kommune: 32 sager

  • Vejle Kommune: 37 sager

  • Hedensted Kommune: Familieteam: 24 sager, modtagerteam: 60 sager


Børnehandicapområdet:

Vejledende sagstal: Ca. 25-30 syge eller handicappede børn pr. socialrådgiver

  • Vejen Kommune: 47-60 sager

  • Kolding Kommune: 68 sager (børnehandicap modtagelse) 35,9 sager (børnehandicap)

  • Varde Kommune: 38 sager

  • Hedensted Kommune: 31 sager


Voksenhandicap:

Vejledende sagstal: Ca. 55-70 borgere med handicap pr. socialrådgiver

  • Vejen Kommune: 65-80 sager

  • Tønder Kommune: 73 sager

  • Billund Kommune: 83 sager

  • Aabenraa Kommune: 90 sager

  • Varde Kommune: 100-150 sager

  • Horsens Kommune: 78 sager

  • Fredericia Kommune: 90 sager på social og handicap

  • Sønderborg Kommune: 126,58 sager

  • Vejle Kommune: 83 sager (social og psykiatri)


Voksenpsykiatri: 

Vejledende sagstal: Ca. 50-65 borgere med psykisk sygdom pr. socialrådgiver

  • Billund Kommune: 83 sager

  • Aabenraa Kommune: 90 sager

  • Vejen Kommune: 65-80 sager

  • Varde Kommune: 100-150 sager

  • Horsens Kommune: 78 sager

  • Fredericia Kommune: 90 sager på social og handicap

  • Sønderborg Kommune: 126,58 sager

  • Vejle Kommune: 83 sager (social og psykiatri)


Kontanthjælpsområdet for ledige jobparate borgere over 30 år

Vejledende sagstal: Ca. 35-55 jobparate borgere pr. socialrådgiver

  • Esbjerg Kommune: 25-56 sager



Kontanthjælpsområdet for ledige aktivitetsparate borgere over 30 år

Vejledende sagstal: Ca. 30-50 aktivitetsparate borgere pr. socialrådgiver

  • Varde Kommune: 50-55 sager

  • Esbjerg Kommune: 53 sager

  • Tønder Kommune: 54 sager


Kontanthjælpsområdet for ledige job- og uddannelsesparate borgere under 30 år

Vejledende sagstal: Ca. 30-50 job- og uddannelsesparate borgere pr. socialrådgiver

  • Kolding Kommune: 61 sager

  • Fredericia Kommune: 52 sager

  • Esbjerg Kommune: 29-71 sager


Kontanthjælpsområdet for ledige aktivitetsparate borgere under 30 år

Vejledende sagstal: Ca. 25-45 aktivitetsparate borgere pr. socialrådgiver

  • Kolding Kommune: 48 sager

  • Esbjerg Kommune: 48-74 sager


Sygedagpengeområdet

Vejledende sagstal: Ca. 35-50 sygemeldte borgere pr. socialrådgiver

  • Vejen Kommune: 50-55 sager

  • Fredericia Kommune: Sygedagpenge tidlig indsats – 59

  • Fredericia Kommune: Sygedagpenge styrket indsats – 54 sager

  • Esbjerg Kommune: 51-74 sager

  • Sønderborg Kommune: 53 sager


Ressourceforløb, afklaring af førtidspension og fleksjob

Vejledende sagstal: Ca. 30-45 borgere med nedsat arbejdsevne pr. socialrådgiver

  • Aabenraa Kommune: 40-50 sager

  • Kolding Kommune: 46 sager

  • Esbjerg Kommune: 53-82 sager


Integrationsområdet

Vejledende sagstal: Ca. 35-50 borgere pr. socialrådgiver

  • Vejen Kommune: 80 sager

  • Kolding Kommune: 54 sager

  • Varde Kommune: 80 sager

  • Fredericia Kommune: 59 sager

  • Tønder Kommune: 77 sager

  • Hedensted Kommune: 12 børn & unge sager + 66 voksensager pr. rådgiver

Kilde: De vejledende sagstal er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforening.

De vejledende sagstal baserer sig på undersøgelser, der er foretaget ved hjælp af socialrådgivernes tillidsrepræsentanter, som har spurgt socialrådgiverne på arbejdspladserne. I nogle tilfælde er der desuden foretaget undersøgelser og interviews af faggruppernes medlemmer.

Foreningen anbefaler, at rådgiverne højst har 70 sager indenfor voksenhandicapområdet og højst 65 sager, når det gælder voksenpsykiatriområdet, men i eksempelvis Sønderborg Kommune er sagstallet 126,58 per rådgiver, og i Varde er tallet 100-150 sager.

- Når en socialrådgiver kan sidde med helt op til 150 borgere og pårørende, så ved vi godt, at vi ikke kan levere det, der er brug for. Det kan betyde længere ventetid på indsatser og mindre tid til den gode samtale, så det bekymrer selvfølgelig, siger Mie Vode Moll.

I Varde Kommune er Michaela Lindblad sammen med sin ledelse og arbejdsmiljørepræsentant i øjeblikket i gang med at udarbejde et oplæg til politikerne i kommunen om, hvad de høje sagstal har af betydning. De så gerne, at der blev tilført flere kolleger til at håndtere de mange sager.

- Hvis man kan lave opfølgning på borgerne oftere, kan man omvisitere et tilbud løbende, så det matcher den enkelte. Det er været vigtigt for os ikke at love, at vi kan spare en masse penge ved at kigge på det her, men jeg tror på, at det på sigt - udover at give faglig mening for både socialrådgiverne, borgerne og de pårørende - kan være en økonomisk gevinst at følge borgerne tættere, siger Michaela Lindblad.

I Sønderborg Kommune blev politikerne i Social-, Senior- og Handicapudvalget i sidste uge præsenteret for de høje tal i forbindelse med en sag om opfølgningspraksis på voksensocialområdet. 

Her var oplægget fra forvaltningen, at der skulle mindst syv et halvt årsværk til for at leve op til anbefalingerne fra Dansk Socialrådgiverforening, hvis man ville ændre opfølgningspraksissen. Politikerne valgte dog at fortsætte med den nuværende praksis.

Udvalgsformand Tina Agergaard Hansen (V) erkender, at sagstallene er høje, og nu skal de finde ud af, hvad der skal gøres ved dem. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

I Varde Kommune skal de høje sagstal undersøges, inden politikerne vil tage stilling til, hvordan puklen kan nedbringes.

- Det kom bag på mig, at tallene var så høje, og nu skal vi kigge på, hvorfor de er det, siger Tina Agergaard Hansen (V), der er formand for udvalget for social og sundhed i Varde Kommune. 

- Ofte er flere ressourcer det første, der bliver tænkt på, men der er flere håndtag at skrue på. Kan vi flytte nogle ressourcer fra et andet område midlertidigt? Er der nogle arbejdsgange, der skal forbedres? Nu skal vi have vendt alle sten, og så skal vi se på, hvad der ligger til grund for tallene, siger Tina Agergaard Hansen.

Galleri: Stort arkæologisk fund i Hedensted

Udgravningen har stået på længe, men det er først nu, at Vejle Museerne fortæller om deres usædvanlige fund ved Løsning Søndermark. Foto: Vejle Museerne
Udgivet

Langs motorvej E45 ved Hedensted har Vejle Museerne gravet en meget sjælden skat frem, der vidner og et krigerisk og rigt samfund. Se billederne fra fundet her.

Bilerne suser forbi Løsning Søndermark lige på kanten af E45, hvor der i øjeblikket bliver udviddet. De særligt opmærksomme bilister har fra tid til anden kunne bemærke jublende arkæologerne fra Vejlemuseerne, der efter eget udsagn har haft svært ved at få armene ned. De er nemlig i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

Størrelsen og betydningen kan udtrykkes klart.

- Udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Herunder kan du se billederne fra udgravningen.

Ved udgravningen blev det fundet to edsringe. Et kendt magtsymbol fra jernalderen. Foto: Vejle Museerne
Det er ikke kun våben, der blev fundet, her viser arkæologen et komplet offerkar frem. Foto: Vejle Museerne
Her ses sværd og andre våben. Foto: Vejle Museerne
En stor lanse var blandt de i alt 199 lanser og spyd, der blev fundet. Foto: Vejle Museerne
Her ses ringbrynjen, som betegnes som det største fund ved udgravningen. - Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen. Foto: Vejle Museerne
Her ses flere spyd- og lansehoveder. - Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer arkæolog Dorthe Horn Christensen. Foto: Vejle Museerne
De mange skatte er fundet i forbindelse udvidelsen af E45 ved Hedensted. Her er flere sværd fundet. - Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller arkæolog Elias Witte Thomasen. Foto: Vejle Museerne
Flere sværd og ringbrynjen. Brynjen blev desuden fjernet fra udgravningen med jorden omkring, da den skal graves frem på museet. Foto: Vejle Museerne

Person er fundet død i forbindelse med brand

Arkivfoto. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Efter brand i en villa på Leos Allé i Tønder lørdag morgen, oplyser Syd- og Sønderjyllands politi, at en beboer er død.

Alarmen om flammer og røg i villaen kom lidt efter klokken syv, og godt to timer efter oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at beboeren har mistet livet.

De pårørende til den 84-årige mand er blevet underrettet.

Da brandvæsenet kom frem, var ilden ganske voldsom, oplyser politiets vagtchef.

Årsagen til brandens opståen vil først blive klarlagt senere. Opgaven overgår til politiets specialister.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com