Socialrådgivere har langt flere sager end anbefalet - særligt to områder sprænger rammen

Socialrådgiver Michaela Lindblad, fællestillidsrepræsentant i Varde Kommune. Foto: Helle Eriksen, TVSYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I flere kommuner har socialrådgiverne langt flere sager, end Dansk Socialrådgiverforening anbefaler. Det øger risikoen for fejl og ventetider, mener foreningen.

Sagsmapperne hober sig op på socialrådgivernes skriveborde i flere kommuner her i Syd- og Sønderjylland.

Det viser aktindsigter, som TV SYD har fået i samtlige 14 kommuner i sendeområdet. 

Når jeg hører, at en socialrådgiver kan sidde med helt op til 150 borgere og pårørende, så ved vi godt, at vi ikke kan levere det, der er brug for

Mie Vode Moll, der er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, Region Syd

Flere steder ligger sagstallene langt over det, Dansk Socialrådgiverforening anbefaler. I Varde Kommune har den enkelte socialrådgiver helt op til 150 sager indenfor voksenhandicap- og voksenpsykiatriområdet. Det er over det dobbelte af socialrådgiverforeningens anbefaling på højst 70 sager. 

- Kollegaerne løber megastærkt, og når de sidder med over 100 sager, så kommer de ikke så tæt på borgerne, som de gerne vil og fagligt vurderer, at nogle borgere har behov for, fortæller socialrådgiver Michaela Lindblad, fællestillidsrepræsentant i Varde Kommune.

Dobbelt så mange som anbefalingerne

Særligt det specialiserede voksenområde, som psykiatri og handicap hører under, sprænger rammerne. 

I ni kommuner her i Syd- og Sønderjylland (Vejen, Tønder, Billund, Aabenraa, Varde, Horsens, Fredericia, Sønderborg, Vejle) ligger sagstallene per socialrådgiver over de vejledende tal på voksenpsykiatri- og voksenhandicapområdet. 

- Jeg oplever, at lavere sagstal på det specialiserede område ikke i samme grad er blevet prioriteret politisk som lavere sagstal på for eksempel børne- og ungeområdet. I mange kommuner er der kommet flere borgere med handicaps eller psykiske udfordringer, hvilket også har betydning for sagstallet, siger Mie Vode Moll, der er forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening, Region Syd.

Kommuner med sagstal over anbefalingerne:

Børne/familieområdet:

Vejledende sagstal: Ca. 20-30 børn med sociale problemer pr. socialrådgiver

  • Kolding Kommune: 49 sager (Børneområdet modtagelse) 25,3 sager (børneområdet)

  • Horsens Kommune: 33,5 sager

  • Sønderborg Kommune: 32 sager

  • Vejle Kommune: 37 sager

  • Hedensted Kommune: Familieteam: 24 sager, modtagerteam: 60 sager


Børnehandicapområdet:

Vejledende sagstal: Ca. 25-30 syge eller handicappede børn pr. socialrådgiver

  • Vejen Kommune: 47-60 sager

  • Kolding Kommune: 68 sager (børnehandicap modtagelse) 35,9 sager (børnehandicap)

  • Varde Kommune: 38 sager

  • Hedensted Kommune: 31 sager


Voksenhandicap:

Vejledende sagstal: Ca. 55-70 borgere med handicap pr. socialrådgiver

  • Vejen Kommune: 65-80 sager

  • Tønder Kommune: 73 sager

  • Billund Kommune: 83 sager

  • Aabenraa Kommune: 90 sager

  • Varde Kommune: 100-150 sager

  • Horsens Kommune: 78 sager

  • Fredericia Kommune: 90 sager på social og handicap

  • Sønderborg Kommune: 126,58 sager

  • Vejle Kommune: 83 sager (social og psykiatri)


Voksenpsykiatri: 

Vejledende sagstal: Ca. 50-65 borgere med psykisk sygdom pr. socialrådgiver

  • Billund Kommune: 83 sager

  • Aabenraa Kommune: 90 sager

  • Vejen Kommune: 65-80 sager

  • Varde Kommune: 100-150 sager

  • Horsens Kommune: 78 sager

  • Fredericia Kommune: 90 sager på social og handicap

  • Sønderborg Kommune: 126,58 sager

  • Vejle Kommune: 83 sager (social og psykiatri)


Kontanthjælpsområdet for ledige jobparate borgere over 30 år

Vejledende sagstal: Ca. 35-55 jobparate borgere pr. socialrådgiver

  • Esbjerg Kommune: 25-56 sager



Kontanthjælpsområdet for ledige aktivitetsparate borgere over 30 år

Vejledende sagstal: Ca. 30-50 aktivitetsparate borgere pr. socialrådgiver

  • Varde Kommune: 50-55 sager

  • Esbjerg Kommune: 53 sager

  • Tønder Kommune: 54 sager


Kontanthjælpsområdet for ledige job- og uddannelsesparate borgere under 30 år

Vejledende sagstal: Ca. 30-50 job- og uddannelsesparate borgere pr. socialrådgiver

  • Kolding Kommune: 61 sager

  • Fredericia Kommune: 52 sager

  • Esbjerg Kommune: 29-71 sager


Kontanthjælpsområdet for ledige aktivitetsparate borgere under 30 år

Vejledende sagstal: Ca. 25-45 aktivitetsparate borgere pr. socialrådgiver

  • Kolding Kommune: 48 sager

  • Esbjerg Kommune: 48-74 sager


Sygedagpengeområdet

Vejledende sagstal: Ca. 35-50 sygemeldte borgere pr. socialrådgiver

  • Vejen Kommune: 50-55 sager

  • Fredericia Kommune: Sygedagpenge tidlig indsats – 59

  • Fredericia Kommune: Sygedagpenge styrket indsats – 54 sager

  • Esbjerg Kommune: 51-74 sager

  • Sønderborg Kommune: 53 sager


Ressourceforløb, afklaring af førtidspension og fleksjob

Vejledende sagstal: Ca. 30-45 borgere med nedsat arbejdsevne pr. socialrådgiver

  • Aabenraa Kommune: 40-50 sager

  • Kolding Kommune: 46 sager

  • Esbjerg Kommune: 53-82 sager


Integrationsområdet

Vejledende sagstal: Ca. 35-50 borgere pr. socialrådgiver

  • Vejen Kommune: 80 sager

  • Kolding Kommune: 54 sager

  • Varde Kommune: 80 sager

  • Fredericia Kommune: 59 sager

  • Tønder Kommune: 77 sager

  • Hedensted Kommune: 12 børn & unge sager + 66 voksensager pr. rådgiver

Kilde: De vejledende sagstal er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforening.

De vejledende sagstal baserer sig på undersøgelser, der er foretaget ved hjælp af socialrådgivernes tillidsrepræsentanter, som har spurgt socialrådgiverne på arbejdspladserne. I nogle tilfælde er der desuden foretaget undersøgelser og interviews af faggruppernes medlemmer.

Foreningen anbefaler, at rådgiverne højst har 70 sager indenfor voksenhandicapområdet og højst 65 sager, når det gælder voksenpsykiatriområdet, men i eksempelvis Sønderborg Kommune er sagstallet 126,58 per rådgiver, og i Varde er tallet 100-150 sager.

- Når en socialrådgiver kan sidde med helt op til 150 borgere og pårørende, så ved vi godt, at vi ikke kan levere det, der er brug for. Det kan betyde længere ventetid på indsatser og mindre tid til den gode samtale, så det bekymrer selvfølgelig, siger Mie Vode Moll.

I Varde Kommune er Michaela Lindblad sammen med sin ledelse og arbejdsmiljørepræsentant i øjeblikket i gang med at udarbejde et oplæg til politikerne i kommunen om, hvad de høje sagstal har af betydning. De så gerne, at der blev tilført flere kolleger til at håndtere de mange sager.

- Hvis man kan lave opfølgning på borgerne oftere, kan man omvisitere et tilbud løbende, så det matcher den enkelte. Det er været vigtigt for os ikke at love, at vi kan spare en masse penge ved at kigge på det her, men jeg tror på, at det på sigt - udover at give faglig mening for både socialrådgiverne, borgerne og de pårørende - kan være en økonomisk gevinst at følge borgerne tættere, siger Michaela Lindblad.

I Sønderborg Kommune blev politikerne i Social-, Senior- og Handicapudvalget i sidste uge præsenteret for de høje tal i forbindelse med en sag om opfølgningspraksis på voksensocialområdet. 

Her var oplægget fra forvaltningen, at der skulle mindst syv et halvt årsværk til for at leve op til anbefalingerne fra Dansk Socialrådgiverforening, hvis man ville ændre opfølgningspraksissen. Politikerne valgte dog at fortsætte med den nuværende praksis.

Udvalgsformand Tina Agergaard Hansen (V) erkender, at sagstallene er høje, og nu skal de finde ud af, hvad der skal gøres ved dem. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

I Varde Kommune skal de høje sagstal undersøges, inden politikerne vil tage stilling til, hvordan puklen kan nedbringes.

- Det kom bag på mig, at tallene var så høje, og nu skal vi kigge på, hvorfor de er det, siger Tina Agergaard Hansen (V), der er formand for udvalget for social og sundhed i Varde Kommune. 

- Ofte er flere ressourcer det første, der bliver tænkt på, men der er flere håndtag at skrue på. Kan vi flytte nogle ressourcer fra et andet område midlertidigt? Er der nogle arbejdsgange, der skal forbedres? Nu skal vi have vendt alle sten, og så skal vi se på, hvad der ligger til grund for tallene, siger Tina Agergaard Hansen.

Kæmperegning på vej til skandalefirma - løj på genbrugspladsen

Arbejdstilsynets billeder fra asbestejendom ved Snogbæk Nederby 16 ved Sønderborg. Foto: Arbejdstilsynet
Udgivet

LM Multiservices får nu en regning på 19.200 kroner plus moms for at aflevere asbestaffald på genbrugsplads i Sønderborg.

Livsfarligt og ulovlig børnearbejde, manglende sikkerhed på arbejdspladsen og ubetalte regninger.

Som om listen af møgsager ikke kunne blive længere, bliver LM Multiservices nu en præsenteret for en kæmperegning fra Sønderborg Kommune.

Efter at have fjernet det asbestholdige tag fra en 550 kvadratmeter stor lade ved Sønderborg i september, transporterede firmaet asbestholdige tagplader til genbrugspladsen i Skodsbøl. Der var 19 paller i alt - til en samlet pris på 23.200 kroner plus moms.

Luini Joe Mammen ejer LM Multiservices og kan nu se frem til en stor regning for affald. Foto: TV2.dk

Skeptisk medarbejder

Private borgere har lov gratis at aflevere den slags affald på genbrugspladsen, og erhvervskunder skal betale pr palle.

I denne sag viste det sig, at den, der afleverede affaldet, nok ikke holdt sig til sandheden. Kommunen og Sonfor er nemlig overbeviste om, at det drejer sig om erhvervsaffald fra nedrivningsarbejdet hos Nick Horup på adressen Snogbæk Nederby 16.

- En af vore medarbejdere blev opmærksom på den anselige mængde af tagplader, som så lidt for spændende ud til at være privataffald, og spurgte chaufføren, om det var privat- eller erhvervsaffald. Svaret var, at det var privat, fortæller Jesper Ryegaard Rasmussen, Genbrug og Affalds Chef hos Sonfor, som er Sønderborgs forsyningsselskab.

Asbestpladerne blev afleveret i dagene 20.-21. september, og den store mængde fik alarmklokkerne til at ringe på genbrugspladsen.

- Vi tjekkede yderligere op på sagen, og med hjælp fra kommunen fik vi lavet en kobling til LM Multiservices, der stod for arbejdet på Snogbæk Nederby, siger affaldschefen.

Der er tale om eternittaget på denne bygning, som indeholder asbest og ikke er fjernet efter reglerne. Foto: TV 2

Byggeaffald i naturen

Sønderborg Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at der efter weekenden 21.-22. september er fundet byggeaffald i naturen to steder. 

I rundkørslen på Nybølvej ved Sønderborgmotorvejen og på en mark ved Bøgevej/Nybølvej.

Der er efterfølgende sendt en partshøring til bygherre og firmaet, der udførte arbejdet, og de skal begge to nu svare på, om de vil vedkende sig byggeaffaldet. Herefter vurderer Sønderborg Kommune, om der skal foretages yderligere.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nick Horup, der ejer ejendommen på Snogbæk Nederby 16, eller LM Multiservices. Ingen af parterne er vendt tilbage på vores henvendelser.

Tema

Asbestsagen

Hvorfor skal der nu være et luftværn i Oksbøl? Militæranalytiker giver svaret

Video: Rheinmetall
Udgivet

Oksbøl er det helt rigtige valg at placere det nye kortrækkende luftværnssystem, siger militæranalytiker.

Danmark styrker nu det nationale luftforsvar med et kortrækkende luftværnssystem, der skal beskytte en brigade på 4.000 mand. Luftværnssystemet bliver placeret på Oksbøl Kaserne.

Valget er faldet på den tyskproducerede luftværnskanon Skyranger 30 fra Rheinmetall, der kommer til at sidde på en Piranha pansret mandskabsvogn på otte hjul.

Her skal sidde en Oerlikon-kanon, og senere skal forsvaret så vælge det egentlige missilsystem, der skal bygges oven på Skyrangeren.

Sådan ser opbygningen ud af luftværnssystemet ud. Der skal efter planen være 16 enheder på Oksbøl Kaserne. Foto: Forsvarskommandoen / Lasse Lund Hansen, TV SYD

Efter planen bliver der indkøbt 16 styk, siger militæranalytiker i luft- og rumoperationer ved Forsvarsakademiet, Rasmus Ross, som også siger, at Oksbøl Kaserne er en oplagt placering for luftværnet.

- I Oksbøl har man allerede artilleriet stående, så der er mulighed for et samspil og forståelse af brug af luftrummet, og der er allerede en viden i Oksbøl. Derudover ligger kasernen godt centralt i Jylland med de andre hærenheder og med et øvelsesterræn. Ud fra min betragtning er det et godt valg, siger Rasmus Ross.

Piranhaen, hvor luftværnssystemet skal sidde på, vil kunne køre langt over 100 kilometer i timen men vil stadig kunne ramme fly, helikoptere og droner i luften med præcision under kørslen.

Fakta om luftværnssystemet

Kanonen

  • Skyranger-systemet er aktuelt udviklet med to forskellige kanoner, og den kanon, Danmark har valgt, er en Oerlikon 30 mm med en skudkadence på 1200 skud pr. minut. Den høje skudkadence gør den velegnet til at nedkæmpe luftmål helt ned til hobbydrone-størrelse. Maskinkanonen kan skyde med programmerbar ammunition, der laver en ’air-burst’ ved målet og sender en byge af 160 tungstenskugler ud for at øge chancen for at ramme.

Missiler

  • De præcise luftværnsmissiler til de danske Skyrangere er endnu ikke valgt, men det vil være gængse jord-til-luft-missiler.

Sensorer

  • Hvert Skyranger-tårn har sit eget radarsystem, der dækker luftrummet 360 grader omkring køretøjet ved hjælp af faste pladeantenner – det betyder, at der i modsætning til traditionelle radarsystemer ikke er en roterende antenne. Skyranger-systemet kan dele sine sensordata med andre luftværnssystemer og dermed også skyde på mål, som en anden enhed har erkendt med sine sensorer.

  • Foruden radaren har Skyrangeren også et infrarødt termisk kamera til at tracke mål passivt – det vil sige, at det, i modsætning til de aktive pladesensorer, ikke udsender energi, der kan afsløre enhedens position.

Fleksibel platform

  • Skyrangertårnet kan både operere selvstændigt og arbejde sammen med andre systemer om at opdage og nedkæmpe fly, helikoptere, missiler eller droner. Oerlikon-kanonen er desuden velafprøvet fra flere forskellige platforme i både enkeltstående konfiguration med alle de nødvendige systemer i sig selv og i kombination med eksterne systemer, for eksempel i en skibsbaseret version med integration til sensorer og andre af skibets systemer.

Kilde: Forsvaret

Luftværnssystemet skal kunne fungere som støtte til hærens enheder under en eventuel fremrykning, og Rasmus Ross betegner det som et yderst fleksibelt system, der potentielt kan række uendeligt, så længe der er brændstof.

Selve missilsystemet er dog endnu ikke købt, og derfor kan han ikke sige noget om rækkevidden på systemet.

Ifølge Forsvarsministeriet vil det kræve omkring 110 medarbejdere og soldater på Oksbøl Kaserne at betjene luftværnet, som også vil kræve en del uddannelse, forudser Rasmus Ross.

Det gør, at vi kan integrere med resten af NATO, så vi kan samarbejde bedre

Rasmus Ross, militæranalytiker i luft- og rumoperationer, Forsvarsakademiet

Fra internationalt til nationalt forsvar

Det var i forbindelse med forsvarsforliget for 2018-2023, at det blev besluttet at købe et kortrækkende luftværnssystem.

Det inkluderede også en beslutning om at opbygge en brigade på 4.000 personer, der skal kunne indgå i NATOs kollektive forsvar og i ekstraordinære sikkerhedspolitiske situationer.

Og som en del af aftalen for forsvarsforliget 2024-2033 er det også blevet besluttet netop at færdiggøre opbygningen af en kortrækkende luftværnskapacitet, der skal beskytte brigaden mod trusler fra luften.

- Det er en kapacitet, vi får tilbage igen, for vi nedlagde det for 10-15 år siden. Man gik over til en mere ekspeditionsopbygning, hvor vi tog til steder som Irak og Afghanistan, hvor vi var beskyttet af andre landes systemer. Nu er vi gået over til et nationalt forsvar, hvor man som nation selv skal kunne forsvare sig. Det er en tendens, vi ser i hele i hele Europa. Det gør, at vi kan integrere med resten af NATO, så vi kan samarbejde bedre.

Vil luftværnet hæve trusselsniveauet mod Oksbøl Kaserne?

- Ikke som udgangspunkt. Ikke mere end andre militærinstallationer i forvejen.

Vil fremmede magter lægge mærke til, at vi placerer et luftværn i Oksbøl?

- Ja, selvfølgelig vil de det. Man følger hinandens udvikling både i fred, krise og krig. Men NATO har også en interesse i, at Danmark genopbygger et kapabelt luftforsvar, siger Rasmus Ross.

Der skal også indkøbes henholdsvis et mellem- og langtrækkende luftværn til Danmark. Her forudser Rasmus Ross, at det langtrækkende luftværn bliver placeret på Sjælland, så det kan dække vigtige installationer, herunder hovedstaden.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.