Hvorfor skal der nu være et luftværn i Oksbøl? Militæranalytiker giver svaret
Oksbøl er det helt rigtige valg at placere det nye kortrækkende luftværnssystem, siger militæranalytiker.
Danmark styrker nu det nationale luftforsvar med et kortrækkende luftværnssystem, der skal beskytte en brigade på 4.000 mand. Luftværnssystemet bliver placeret på Oksbøl Kaserne.
Valget er faldet på den tyskproducerede luftværnskanon Skyranger 30 fra Rheinmetall, der kommer til at sidde på en Piranha pansret mandskabsvogn på otte hjul.
Her skal sidde en Oerlikon-kanon, og senere skal forsvaret så vælge det egentlige missilsystem, der skal bygges oven på Skyrangeren.
Efter planen bliver der indkøbt 16 styk, siger militæranalytiker i luft- og rumoperationer ved Forsvarsakademiet, Rasmus Ross, som også siger, at Oksbøl Kaserne er en oplagt placering for luftværnet.
- I Oksbøl har man allerede artilleriet stående, så der er mulighed for et samspil og forståelse af brug af luftrummet, og der er allerede en viden i Oksbøl. Derudover ligger kasernen godt centralt i Jylland med de andre hærenheder og med et øvelsesterræn. Ud fra min betragtning er det et godt valg, siger Rasmus Ross.
Piranhaen, hvor luftværnssystemet skal sidde på, vil kunne køre langt over 100 kilometer i timen men vil stadig kunne ramme fly, helikoptere og droner i luften med præcision under kørslen.
Fakta om luftværnssystemet
Kanonen
Skyranger-systemet er aktuelt udviklet med to forskellige kanoner, og den kanon, Danmark har valgt, er en Oerlikon 30 mm med en skudkadence på 1200 skud pr. minut. Den høje skudkadence gør den velegnet til at nedkæmpe luftmål helt ned til hobbydrone-størrelse. Maskinkanonen kan skyde med programmerbar ammunition, der laver en ’air-burst’ ved målet og sender en byge af 160 tungstenskugler ud for at øge chancen for at ramme.
Missiler
De præcise luftværnsmissiler til de danske Skyrangere er endnu ikke valgt, men det vil være gængse jord-til-luft-missiler.
Sensorer
Hvert Skyranger-tårn har sit eget radarsystem, der dækker luftrummet 360 grader omkring køretøjet ved hjælp af faste pladeantenner – det betyder, at der i modsætning til traditionelle radarsystemer ikke er en roterende antenne. Skyranger-systemet kan dele sine sensordata med andre luftværnssystemer og dermed også skyde på mål, som en anden enhed har erkendt med sine sensorer.
Foruden radaren har Skyrangeren også et infrarødt termisk kamera til at tracke mål passivt – det vil sige, at det, i modsætning til de aktive pladesensorer, ikke udsender energi, der kan afsløre enhedens position.
Fleksibel platform
Skyrangertårnet kan både operere selvstændigt og arbejde sammen med andre systemer om at opdage og nedkæmpe fly, helikoptere, missiler eller droner. Oerlikon-kanonen er desuden velafprøvet fra flere forskellige platforme i både enkeltstående konfiguration med alle de nødvendige systemer i sig selv og i kombination med eksterne systemer, for eksempel i en skibsbaseret version med integration til sensorer og andre af skibets systemer.
Luftværnssystemet skal kunne fungere som støtte til hærens enheder under en eventuel fremrykning, og Rasmus Ross betegner det som et yderst fleksibelt system, der potentielt kan række uendeligt, så længe der er brændstof.
Selve missilsystemet er dog endnu ikke købt, og derfor kan han ikke sige noget om rækkevidden på systemet.
Ifølge Forsvarsministeriet vil det kræve omkring 110 medarbejdere og soldater på Oksbøl Kaserne at betjene luftværnet, som også vil kræve en del uddannelse, forudser Rasmus Ross.
Det gør, at vi kan integrere med resten af NATO, så vi kan samarbejde bedre
Rasmus Ross, militæranalytiker i luft- og rumoperationer, Forsvarsakademiet
Fra internationalt til nationalt forsvar
Det var i forbindelse med forsvarsforliget for 2018-2023, at det blev besluttet at købe et kortrækkende luftværnssystem.
Det inkluderede også en beslutning om at opbygge en brigade på 4.000 personer, der skal kunne indgå i NATOs kollektive forsvar og i ekstraordinære sikkerhedspolitiske situationer.
Og som en del af aftalen for forsvarsforliget 2024-2033 er det også blevet besluttet netop at færdiggøre opbygningen af en kortrækkende luftværnskapacitet, der skal beskytte brigaden mod trusler fra luften.
- Det er en kapacitet, vi får tilbage igen, for vi nedlagde det for 10-15 år siden. Man gik over til en mere ekspeditionsopbygning, hvor vi tog til steder som Irak og Afghanistan, hvor vi var beskyttet af andre landes systemer. Nu er vi gået over til et nationalt forsvar, hvor man som nation selv skal kunne forsvare sig. Det er en tendens, vi ser i hele i hele Europa. Det gør, at vi kan integrere med resten af NATO, så vi kan samarbejde bedre.
Vil luftværnet hæve trusselsniveauet mod Oksbøl Kaserne?
- Ikke som udgangspunkt. Ikke mere end andre militærinstallationer i forvejen.
Vil fremmede magter lægge mærke til, at vi placerer et luftværn i Oksbøl?
- Ja, selvfølgelig vil de det. Man følger hinandens udvikling både i fred, krise og krig. Men NATO har også en interesse i, at Danmark genopbygger et kapabelt luftforsvar, siger Rasmus Ross.
Der skal også indkøbes henholdsvis et mellem- og langtrækkende luftværn til Danmark. Her forudser Rasmus Ross, at det langtrækkende luftværn bliver placeret på Sjælland, så det kan dække vigtige installationer, herunder hovedstaden.
