Familie hyrede privat rådgiver og så fik deres psykisk syge datter hjælp

Sofies mor, Lene Jensen, er glad for, at det endelig er lykkedes familien at få et permanent botilbud til Sofie, men hun er ærgerlig over, at det krævede en privat socialrådgiver.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I halvandet år forsøgte Lene Jensen at få hjælp til sin psykisk syge datter uden held. Da en privat socialrådgiver gik ind i sagen, lykkedes det på fire måneder.

De står standby døgnet rundt, de henter hende, når hun stikker af fra psykiatrisk afdeling, og de frygter jævnligt, at hun tager sit eget liv. 

Oveni føler Lene Jensen og hendes mand, at de har skullet kæmpe med Aabenraa Kommune om et permanent botilbud til deres psykisk syge datter. Derfor valgte de i december at hyre en privat socialrådgiver. 

- Vi var som familie slidt op, vi var desperate, og vi var simpelthen bange for, at vores datter ikke ville overleve på sigt, hvis hjælpen ikke kom, fortæller Lene Jensen, der er mor til Sofie.

Jeg synes, det er en falliterklæring for velfærdsstaten, at private socialrådgivere og advokater lever af at sørge for, at folk får det, som de rent faktisk er berettiget til

Karin B. Nissen, privat socialrådgiver

Sofie er 26 år og lider blandt andet af paranoid skizofreni. Det betyder, at hun ofte hører stemmer, der for eksempel fortæller hende, at hun ikke skal tage sin medicin, eller at hun skal gøre skade på sig selv, og hun har flere gange forsøgt at begå selvmord, når diagnoserne blev for meget. 

Sofie har adskillige tatoveringer, der hver har betydning for hende. Blandt andet har hun fået sin bedstefars underskrift foreviget, og så har hun fået en hjerterytme tatoveret på håndleddet til påmindelse om, at hun stadig er i live.

Sofie har brug for hjælp døgnet rundt, og derfor har hun de seneste fire år boet på et midlertidigt bosted i Aabenraa. 

I løbet af de fire år har Sofie været indlagt på psykiatrisk afdeling over 20 gange, og der var stor udskiftning i personalet. Derfor ønskede hun selv og familien hende flyttet, men de følte, at det var svært at trænge igennem til kommunen.

- Jeg følte, at det var fordi, jeg ikke kendte Sofies rettigheder og muligheder, så når jeg ikke vidste, at hun for eksempel havde mulighed for at søge et længerevarende botilbud, så blev jeg bare spist af med, at man arbejdede på at gøre Sofie klar til at bo i egen lejlighed, siger Lene Jensen.

Hjælp på fire måneder

Lene Jensen har siden 2021 flere gange gjort opmærksom på, at hun ikke mener, Sofie skal bo for sig selv. Men det var først, da hun hyrede en privat socialrådgiver i slutningen af december sidste år, at det lykkedes familien at få bevilliget et andet botilbud til Sofie i slutningen af marts. 

- Jeg var i stand til at sige, det er et paragraf 108-tilbud, vi beder om, men det er jo egentligt, det samme familien har bedt om. De har bedt om et alternativ til det, der ikke fungerer, og det er de ikke blevet hørt i, lyder det fra Karin B. Nissen, der er familiens private socialrådgiver.

Det siger Aabenraa Kommune til kritikken

TV SYD har talt med Karen Storgaard Larsen, direktør for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune, og foreholdt hende kritikken. Sofie har givet tilladelse til, at hun udtaler sig om hendes sag, så vi bad hende blandt andet svare på, hvorfor familien kom i en situation, hvor de følte sig presset til at sige ja til, at Sofie skulle i egen bolig:

- Helt grundlæggende er det sådan, at vi kan ikke presse Sofie, tage imod støtte på en bestemt måde, som hun ikke ønsker at tage imod, og derfor var det heller ikke endt med, at hun var presset til en løsning, som hun ikke var interesseret i.

Hvordan kommer I som kommune frem til, at Sofie skal prøve at bo i egen bolig, når hun har det her massive behov for hjælp?

- Når vi har med en borger at gøre, som er alvorligt psykisk syg og alvorligt plagede af de gener, som den sygdom giver, så har jeg ikke lyst til at udtale mig om vores vurderinger af sygdommen og hendes støttebehov. Vi har brug for at kunne have en dialog med borgeren, og det forestiller jeg mig simpelthen ikke kan blive værdigt, at vi skal gøre i medierne.

- I den her sag tænker jeg ikke, at det har haft afgørende indflydelse, at der har været en privat sagsbehandler på, for vi sagsbehandler den ansøgning, som vi får. Vi bevilliger det ansøgte, og på den måde får borgeren fuldstændig medhold i det, som hun søger om.

Men følelsen i den her sag er, at fordi familien ikke lige kunne sætte den rigtige paragraf på, så blev man heller ikke peget i retning af, at det var det her tilbud, de skulle søge, og derfor hjalp det at få en privat socialrådgiver indover.

- Jeg tænker sådan set ikke, at de drøftelser, vi har haft med Sofie og hendes familie undervejs, har handlet om at putte paragraffer på eller ej. Det har handlet om at få et fornuftigt samarbejde op at stå, og hvis det er sådan, at det samarbejde kunne have været bedre, så tager vi gerne ved lære af det.

Udover det nye botilbud lykkedes det Karin B. Nissen at få tilkendt Sofie et tilskud til medicin, som hun allerede selv havde søgt om og fået afslag på. Dermed fik hun pengene med tilbagevirkende kraft. 

Hvad tænker du om det?

- Jeg synes, det er en falliterklæring for velfærdsstaten, at private socialrådgivere lever af at sørge for, at folk får det, som de rent faktisk er berettiget til.

Det tog socialrådgiver Karin B. Nissen fire måneder at få et permanent boltilbud til Sofie.

Lene Jensen og hendes mand har indtil videre brugt 45.000 kroner på at få hjælp til deres datter. De er glade for, at Sofie nu er på et permanent bosted, men de ærgrer sig over, at der skulle penge til at få hul igennem.

- Jeg synes, det er en skævvridning af samfundet. Det er ikke, fordi vi lige havde pengene liggende, men vi fandt dem og valgte at bruge dem på det her. Det er ikke alle, der har den mulighed, og så får de måske ikke hjælp. Det, synes jeg, er meget forkert, siger Lene Jensen.

Sofie har ofte svært ved at falde i søvn, fordi hun hører stemmer. Hun har hængt to drømmefangere op ved sin seng, så de måske kan hjælpe hende ind i søvnen.

Hun, Sofie og Karin B. Nissen holdt i sidste uge møde med Michael Christensen (SF), der er formand for Social- og Seniorudvalget og Karen Storgaard Larsen, der er direktør for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune. Familien ville gerne fortælle dem om deres oplevelser med kommunen og den sagsbehandling, de har været igennem.

- Det berører mig altid, når nogen ikke synes, de føler sig godt behandlet, og jeg mødes gerne med borgere og hører deres side af sagen, men jeg har ikke den faglige ekspertise til at vurdere sagerne, siger Michael Christensen.

- Det er ingen hemmelighed, at alle kommuner er pressede på socialområdet, men det er ikke politisk bestemt, hvilket bosted en borger skal på. Udgangspunktet er ifølge loven altid, at man skal finde det bedste og billigste tilbud, der fungerer, siger han.

LIVSLINIEN

De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. Har du tanker om selvmord, kan du kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

Se mere på www.livslinien.dk

Kæmperegning på vej til skandalefirma - løj på genbrugspladsen

Arbejdstilsynets billeder fra asbestejendom ved Snogbæk Nederby 16 ved Sønderborg. Foto: Arbejdstilsynet
Udgivet

LM Multiservices får nu en regning på 19.200 kroner plus moms for at aflevere asbestaffald på genbrugsplads i Sønderborg.

Livsfarligt og ulovlig børnearbejde, manglende sikkerhed på arbejdspladsen og ubetalte regninger.

Som om listen af møgsager ikke kunne blive længere, bliver LM Multiservices nu en præsenteret for en kæmperegning fra Sønderborg Kommune.

Efter at have fjernet det asbestholdige tag fra en 550 kvadratmeter stor lade ved Sønderborg i september, transporterede firmaet asbestholdige tagplader til genbrugspladsen i Skodsbøl. Der var 19 paller i alt - til en samlet pris på 23.200 kroner plus moms.

Luini Joe Mammen ejer LM Multiservices og kan nu se frem til en stor regning for affald. Foto: TV2.dk

Skeptisk medarbejder

Private borgere har lov gratis at aflevere den slags affald på genbrugspladsen, og erhvervskunder skal betale pr palle.

I denne sag viste det sig, at den, der afleverede affaldet, nok ikke holdt sig til sandheden. Kommunen og Sonfor er nemlig overbeviste om, at det drejer sig om erhvervsaffald fra nedrivningsarbejdet hos Nick Horup på adressen Snogbæk Nederby 16.

- En af vore medarbejdere blev opmærksom på den anselige mængde af tagplader, som så lidt for spændende ud til at være privataffald, og spurgte chaufføren, om det var privat- eller erhvervsaffald. Svaret var, at det var privat, fortæller Jesper Ryegaard Rasmussen, Genbrug og Affalds Chef hos Sonfor, som er Sønderborgs forsyningsselskab.

Asbestpladerne blev afleveret i dagene 20.-21. september, og den store mængde fik alarmklokkerne til at ringe på genbrugspladsen.

- Vi tjekkede yderligere op på sagen, og med hjælp fra kommunen fik vi lavet en kobling til LM Multiservices, der stod for arbejdet på Snogbæk Nederby, siger affaldschefen.

Der er tale om eternittaget på denne bygning, som indeholder asbest og ikke er fjernet efter reglerne. Foto: TV 2

Byggeaffald i naturen

Sønderborg Kommune oplyser i en pressemeddelelse, at der efter weekenden 21.-22. september er fundet byggeaffald i naturen to steder. 

I rundkørslen på Nybølvej ved Sønderborgmotorvejen og på en mark ved Bøgevej/Nybølvej.

Der er efterfølgende sendt en partshøring til bygherre og firmaet, der udførte arbejdet, og de skal begge to nu svare på, om de vil vedkende sig byggeaffaldet. Herefter vurderer Sønderborg Kommune, om der skal foretages yderligere.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nick Horup, der ejer ejendommen på Snogbæk Nederby 16, eller LM Multiservices. Ingen af parterne er vendt tilbage på vores henvendelser.

Tema

Asbestsagen

Hvorfor skal der nu være et luftværn i Oksbøl? Militæranalytiker giver svaret

Video: Rheinmetall
Udgivet

Oksbøl er det helt rigtige valg at placere det nye kortrækkende luftværnssystem, siger militæranalytiker.

Danmark styrker nu det nationale luftforsvar med et kortrækkende luftværnssystem, der skal beskytte en brigade på 4.000 mand. Luftværnssystemet bliver placeret på Oksbøl Kaserne.

Valget er faldet på den tyskproducerede luftværnskanon Skyranger 30 fra Rheinmetall, der kommer til at sidde på en Piranha pansret mandskabsvogn på otte hjul.

Her skal sidde en Oerlikon-kanon, og senere skal forsvaret så vælge det egentlige missilsystem, der skal bygges oven på Skyrangeren.

Sådan ser opbygningen ud af luftværnssystemet ud. Der skal efter planen være 16 enheder på Oksbøl Kaserne. Foto: Forsvarskommandoen / Lasse Lund Hansen, TV SYD

Efter planen bliver der indkøbt 16 styk, siger militæranalytiker i luft- og rumoperationer ved Forsvarsakademiet, Rasmus Ross, som også siger, at Oksbøl Kaserne er en oplagt placering for luftværnet.

- I Oksbøl har man allerede artilleriet stående, så der er mulighed for et samspil og forståelse af brug af luftrummet, og der er allerede en viden i Oksbøl. Derudover ligger kasernen godt centralt i Jylland med de andre hærenheder og med et øvelsesterræn. Ud fra min betragtning er det et godt valg, siger Rasmus Ross.

Piranhaen, hvor luftværnssystemet skal sidde på, vil kunne køre langt over 100 kilometer i timen men vil stadig kunne ramme fly, helikoptere og droner i luften med præcision under kørslen.

Fakta om luftværnssystemet

Kanonen

  • Skyranger-systemet er aktuelt udviklet med to forskellige kanoner, og den kanon, Danmark har valgt, er en Oerlikon 30 mm med en skudkadence på 1200 skud pr. minut. Den høje skudkadence gør den velegnet til at nedkæmpe luftmål helt ned til hobbydrone-størrelse. Maskinkanonen kan skyde med programmerbar ammunition, der laver en ’air-burst’ ved målet og sender en byge af 160 tungstenskugler ud for at øge chancen for at ramme.

Missiler

  • De præcise luftværnsmissiler til de danske Skyrangere er endnu ikke valgt, men det vil være gængse jord-til-luft-missiler.

Sensorer

  • Hvert Skyranger-tårn har sit eget radarsystem, der dækker luftrummet 360 grader omkring køretøjet ved hjælp af faste pladeantenner – det betyder, at der i modsætning til traditionelle radarsystemer ikke er en roterende antenne. Skyranger-systemet kan dele sine sensordata med andre luftværnssystemer og dermed også skyde på mål, som en anden enhed har erkendt med sine sensorer.

  • Foruden radaren har Skyrangeren også et infrarødt termisk kamera til at tracke mål passivt – det vil sige, at det, i modsætning til de aktive pladesensorer, ikke udsender energi, der kan afsløre enhedens position.

Fleksibel platform

  • Skyrangertårnet kan både operere selvstændigt og arbejde sammen med andre systemer om at opdage og nedkæmpe fly, helikoptere, missiler eller droner. Oerlikon-kanonen er desuden velafprøvet fra flere forskellige platforme i både enkeltstående konfiguration med alle de nødvendige systemer i sig selv og i kombination med eksterne systemer, for eksempel i en skibsbaseret version med integration til sensorer og andre af skibets systemer.

Kilde: Forsvaret

Luftværnssystemet skal kunne fungere som støtte til hærens enheder under en eventuel fremrykning, og Rasmus Ross betegner det som et yderst fleksibelt system, der potentielt kan række uendeligt, så længe der er brændstof.

Selve missilsystemet er dog endnu ikke købt, og derfor kan han ikke sige noget om rækkevidden på systemet.

Ifølge Forsvarsministeriet vil det kræve omkring 110 medarbejdere og soldater på Oksbøl Kaserne at betjene luftværnet, som også vil kræve en del uddannelse, forudser Rasmus Ross.

Det gør, at vi kan integrere med resten af NATO, så vi kan samarbejde bedre

Rasmus Ross, militæranalytiker i luft- og rumoperationer, Forsvarsakademiet

Fra internationalt til nationalt forsvar

Det var i forbindelse med forsvarsforliget for 2018-2023, at det blev besluttet at købe et kortrækkende luftværnssystem.

Det inkluderede også en beslutning om at opbygge en brigade på 4.000 personer, der skal kunne indgå i NATOs kollektive forsvar og i ekstraordinære sikkerhedspolitiske situationer.

Og som en del af aftalen for forsvarsforliget 2024-2033 er det også blevet besluttet netop at færdiggøre opbygningen af en kortrækkende luftværnskapacitet, der skal beskytte brigaden mod trusler fra luften.

- Det er en kapacitet, vi får tilbage igen, for vi nedlagde det for 10-15 år siden. Man gik over til en mere ekspeditionsopbygning, hvor vi tog til steder som Irak og Afghanistan, hvor vi var beskyttet af andre landes systemer. Nu er vi gået over til et nationalt forsvar, hvor man som nation selv skal kunne forsvare sig. Det er en tendens, vi ser i hele i hele Europa. Det gør, at vi kan integrere med resten af NATO, så vi kan samarbejde bedre.

Vil luftværnet hæve trusselsniveauet mod Oksbøl Kaserne?

- Ikke som udgangspunkt. Ikke mere end andre militærinstallationer i forvejen.

Vil fremmede magter lægge mærke til, at vi placerer et luftværn i Oksbøl?

- Ja, selvfølgelig vil de det. Man følger hinandens udvikling både i fred, krise og krig. Men NATO har også en interesse i, at Danmark genopbygger et kapabelt luftforsvar, siger Rasmus Ross.

Der skal også indkøbes henholdsvis et mellem- og langtrækkende luftværn til Danmark. Her forudser Rasmus Ross, at det langtrækkende luftværn bliver placeret på Sjælland, så det kan dække vigtige installationer, herunder hovedstaden.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.