Danske landmænd døjer med det ekstreme vejr – spild af gode fødevarer, siger kartoffelavler
Klimaforandringerne gør det danske vejr mere og mere vådt.
Vi er på vej mod det vådeste år i dansk vejrhistorie, hvilket skaber udfordringer for de danske landmænd.
I november har det regnet hver eneste dag, og den nedslående statistik kommer efter den 5. vådeste oktober i 150 år.
Problemerne ses tydeligt, mens TV 2 aflægger kartoffelavler Kristian Rosenlund fra Vojens et besøg i hans marker. Vandet står op mellem rækkerne, og kartoffelavleren synker i den våde jord.
- Det er godt tv, griner han. Men udfordringerne på markerne er reelle nok. Jorden er så våd og klistret, at det ikke er muligt at få alle kartoflerne op.
- Det er problemstillingen, simpelthen. Her kan vi ikke være med en maskine, der vejer ti tons. Og når vi kommer kørende her, kan vi heller ikke få kartoflerne ind i optrækkeren, siger han.
Kartoflerne skubbes rundt
Kristian Rosenlunds marker er gennemvædede af de store mængder regn hen over efteråret, og situationen er bare blevet værre og værre.
Torsdag ser det ud til at blive endnu værre.
- De sidste otte til ti dage er det blevet rigtig ekstremt. Så selv jorder, vi normalt ville kunne køre på, er blevet meget våde og bløde, så vi simpelthen ikke kan køre der, siger han.
Når avleren så alligevel forsøger at få kartoflerne op, sker der det, at de bliver skubbet afsted og ikke kommer med op i optrækkeren.
Konsekvenserne for Kristian Rosenlund er et lavere høstudbytte, men grundlæggende er det også et samfundsproblem. Det er samfundsressourcer, der ender med at rådne på marken.
- Vi kan ikke høste afgrøderne, og det er jo en skam. Det er spild af gode fødevarer, siger han.
Kristian Rosenlund mangler omkring 15 procent af sine marker og håber på tørvejr, selvom det ikke er det, der umiddelbart ligger i vejrudsigterne. Kartoflerne skal op, inden frosten får for godt fast. Ellers går de til spilde.
Hveden kvæles uden ilt
På Sjælland giver de våde marker også hovedbrud hos hvedeavler Søren Gammelby i Kalundborg.
På hans marker er der sået for omkring en måned siden. Nu ligger lavningerne under vand, og dermed bliver der ikke brød af den såning. De oversvømmede områder skal sås om til foråret.
- Det korn, der står under vand her, bliver ikke til noget. Det er præmissen i det her, siger han, mens han kigger ud over de våde marker.
Søren Gammelby er klar til at investere i bedre dræning af sine marker, men problemet slutter ikke i skel. Vandet skal kunne løbe væk i vandløbene, og det er heller ikke muligt.
- Vi kan se, at vandløbene på nuværende tidspunkt er fuldstændig overfyldte, siger han.
Faktisk er Søren Gammelbys marker allerede drænede, men rørene er lagt for 100 år siden og dermed ikke dimensionerede til de mere ekstreme regnmængder, der følger med klimaforandringerne.
Og så er der lige det med, at hvis drænrørene ender ude i et oversvømmet vandløb, kommer vandstanden ikke til at falde på marken.
- Jeg så gerne, at vi i fællesskab med både stat og kommuner kunne få lavet noget bedre vandløbsrestaurering, så vores vandløb kunne tage det vand, der kommer, siger Søren Gammelby.
1000 våde fodboldbaner
Søren Gammelby råder over omkring 500 hektar svarende til cirka 1000 fodboldbaner, og problemet med den øgede nedbør er omfattende, selvom det naturligvis er værre nogle steder end andre.
- Selv her, hvor vi kigger hen over marken, står vandet jo og svupper op imellem afgrøderne, og når rødderne ikke får ilt, så stopper væksten. Så jeg vil sige, at vi er påvirket hele vejen rundt, siger han.