Det sydvestlige Jylland er hårdest ramt af skybrud, viser nyt studie
Et nyt studie viser den historiske fordeling af skybrudslignende hændelser, hvilket kan styrke en langsigtet byplanlægning, siger klimaforsker.
Floder af vand, der løber gennem gaderne, er et syn, der af og til opstår, når kraftige skybrud rammer.
Nu viser et nyt studie fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI, at nogle dele af landet får markant flere skybrud end andre – og det er et overraskende resultat, skriver forskerne bag studiet.
Forskellen mellem de forskellige landsdele i den nye forskning er nemlig væsentlig større end i tidligere studier.
Niveauet for skybrud vil nok blive hævet i fremtiden
Torben Schmidt, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI
Studiet kortlægger for første gang hyppigheden af skybrud i Danmark over de seneste 100 år.
Mens fordelingen af skybrud kommer som en overraskelse for forskerne, er det mere forventeligt, at de mest intense regnskyl forekommer i sommerhalvåret.
En varmere atmosfære kan nemlig indeholde mere vanddamp, hvilket øger risikoen for blandt andet skybrud.
Dobbelt op på skybrud
Det er særligt Jylland, der er hårdt ramt af skybrud, hvis man sammenligner med resten af landet.
Og i særdeleshed er det den sydlige og vestlige del af Jylland, der svømmer i de kraftige regnskyl.
Skybrud
I Danmark defineres skybrud som en nedbørintensitet på mere end 15 millimeter på 30 minutter eller derunder.
Skybrud kan forekomme som helt separate byger, men de kan også forekomme som ekstra kraftige celler inde i et mere almindeligt langvarigt regnvejr.
Klimaforandringer ventes at medføre mere og flere ekstreme vejrhændelser, herunder skybrud.
- Vi har fundet ud af, at der i Sydvestjylland især er dobbelt så høj forekomst af skybrud som i resten af landet, lyder det fra Torben Schmith, der er klimaforsker ved DMI og en af hovedforfatterne bag studiet, til TV 2.
- For eksempel kan man forvente 15 millimeter på en time hvert andet år, mens der på Vestsjælland i gennemsnit går fem år mellem sådan en hændelse, forklarer han.
De nye resultater er meget pålideligt, hvilket ifølge Torben Schmith skyldes, at man har haft et større datagrundlag til rådighed.
Sådan gjorde forskerne
I forskningsarbejder er der blevet udviklet en statistisk model, som på basis af moderne observationer med nedbørsmålinger på timebasis – hvor frekvensen af skybrudslignende regn derfor er kendt – kan rekonstruere frekvensen i ældre nedbørsmålinger, hvor nedbøren kun er opgjort på døgnbasis.
Modellen er efterfølgende anvendt på historiske nedbørsserier, hvor nedbøren er opgjort på døgnbasis, hvilket giver estimerede hyppigheder for skybrudslignende regn over hele Danmark.
Studiet viser, at hyppigheden af skybrudslignende regn varierer på tværs af Danmark og på en systematisk måde med mere end dobbelt så mange skybrudslignende hændelser i den syd- og vestlige del af Jylland sammenlignet med resten af landet.
En metode som denne åbner op for en lignende brug af historiske datasæt af daglige nedbørssummer fra hele verden.
Kilde: Nationalt Center for Klimaforskning
Man ved endnu ikke med sikkerhed, hvad årsagen er, men en hypotese er, at skybruddene ofte kommer fra syd og har fri passage op gennem Jylland.
Men skal skybruddene eksempelvis til Sjælland, skal de passere havet, og det tager kraften ud af dem, fortæller Torben Schmith.
Styrker klimatilpasningen
Skybrud kan være en bekostelig affære for samfundet, da de kan resultere i voldsomme oversvømmelser.
De store mængder nedbør, der kommer i løbet af kort tid, er nemlig med til blandt andet at belaste kloaknettet.
Derfor er det vigtigt med den nye viden om den lokale risiko for skybrud, da det giver mulighed for langsigtet byplanlægning og klimatilpasning.
Ifølge Torben Schmidt giver et indblik i den historiske fordeling af skybrudslignende hændelser mulighed for mere præcist at dimensionere for eksempel kloakker og regnvandsbassiner til at håndtere de store vandmængder.
Flere skybrud i fremtiden
I takt med at klimaet bliver varmere, må vi forvente flere skybrud frem mod år 2100. Det viser data fra DMI's klimaatlas.
- Niveauet for skybrud vil nok blive hævet i fremtiden, uddyber Torben Schmidt.
Hvis den globale opvarmning begrænses til 2 grader, vil antallet af skybrud stige med 30 procent i slutningen af århundredet.
Men skulle udledning af drivhusgasser eskalere, vil stigningen være på hele 70 procent.
Til gengæld er det usikkert, om forskellen mellem landsdelene bliver større i fremtiden.
