Alle danskere vil blive tilbudt et tredje stik med coronavaccine

Arkiv.
Af Carl-Emil Søe
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

En Megafon-måling fra 1. oktober foretaget for TV 2 viste, at der er bred opbakning til et tredje stik.

Danskerne kan godt gøre sig klar til at smøge ærmerne op.

Alle inviteres til at få et tredje stik med coronavaccine for at styrke immunforsvaret.

I første omgang bliver det personer i aldersgruppen 65-84 år samt sundheds- og ældrepersonale, der indkaldes.

Det meddeler sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Vi har nu en plan for udrulningen af det tredje vaccinestik. Danskerne inviteres seks måneder og 14 dage efter, at de har fået andet stik. Vi vil de kommende måneder vaccinere halvanden million borgere med det tredje stik, siger han.

Revaccinationen skal styrke vaccinens effekt, der falder over tid.

Indkaldelsen af de +65-årige sker efter at plejehjemsbeboere og folk med meget svækket immunforsvar allerede har lagt overarm til et tredje booster-stik.

Ligeledes er de knap 50.000 danskere, som har fået enkeltdosisvaccinen fra Johnson & Johnson gennem den frivillige tilvalgsordning, også blevet indkaldt til et ekstra stik tidligere.

Hvad er afgørende for timing af et eventuelt tredje stik?

Tid: Viden fra studier og kliniske forsøg finder tegn på, at antistofniveauet efter vaccination mod covid-19 falder over tid, men det er endnu uafklaret, præcis hvilket niveau af antistoffer, der giver beskyttelse mod covid-19.

Alder: : Immunrespons efter vaccination afhænger af alder. Det svageste og kortest varende immunrespons generelt ses hos de allerældste, mens børn og unge generelt har et mere effektivt immunrespons

Personer med udvalgte sygdomme og tilstande: Personer med nogle sygdomme og tilstande kan have et utilstrækkeligt immunrespons efter første vaccination mod covid-19. Nogle af disse personer vil samtidig have en øget risiko for et alvorligt forløb, hvis de bliver syge med covid-19.

Virusvarianter og mutationer: Nye virusvarianter kan give anledning til øget smittespredning, øget sygdom og død, nedsat følsomhed over for antistoffer, og nedsat effektivitet af vaccinerne.

Kilde: Notat, SST

Opbakning til tredje stik

En Megafon-måling fra 1. oktober foretaget for TV 2 viste, at der er bred opbakning til et tredje stik.

84 procent af de 1.029 adspurgte vaccinerede personer, ville sige ja tak til et tredje stik, mens otte procent svarede nej. Syv procent var i tvivl.

Dermed ligger tilslutningen til tredje vaccinedosis på nogenlunde samme niveau, som den har været til de to første stik, som indtil videre 86 procent af de danske voksne har fået.

Vil du tage imod et booster-stik?

84 procent: Ja.

1 procent: Ja, har allerede fået det.

8 procent: Nej.

7 procent: Ved ikke.

Alle adspurgte havde i forvejen modtaget to stik.

Flere end 700 smittede to dage i træk

Udmeldingen om et tredje stik kommer, efter at antallet af coronasmittede har været stigende.

Torsdag blev der for anden dag i streg registreret flere end 700 smittede.

Tendensen med et stigende antal smittetilfælde har næsten ikke rykket ved antallet af personer indlagt med corona, som har været nogenlunde stabilt de seneste uger.

Antallet af coronapatienter er på 90.

Hvordan kan det overhovedet gå så galt? Forskere svarer på jeres spørgsmål om børns brug af syntetisk cannabis

Grafik: Benjamin René Klint Nielsen
Udgivet

Sammen med to forskere forsøger vi at svare på jeres spørgsmål om e-cigaretter og syntetisk cannabis.

Ulovlige e-cigaretter. De dufter som en slikbutik, men konsekvenserne ved at ryge dem kan være katastrofale. Særligt hvis man ryger nogle af dem, der bliver solgt på det sorte marked og indeholder langt farligere stoffer end nikotin.

I sidste uge fortale TV SYD historien om 15-årige Frida Hansen, der kollapsede efter at have røget en e-cigaret med smag af bubbelgum og syntetisk cannabis.

Samtidig har vi talt med Sydøstjyllands Politi og SSP i Vejle, der begge kender til problemet med ulovlige e-cigaretter med syntetisk cannabis.

Vi ved, at når man bruger de her e-cigaretter, så kan det være en gateway til at blive afhængig af andre rusmidler, for eksempel alkohol eller hash eller cigaretter

Marie Bergmann, seniorforsker Kræftens Bekæmpelse

Og det har fået jer læsere til at dele jeres erfaringer og stille en masse spørgsmål. I spørger både ind til, hvorfor det kan gå så galt, og om syntetisk cannabis overhovedet er farligere end at ryge en joint med "helt almindelig cannabis". Og I undrer jer også over, hvorfor unge som Frida ender med at få en overdosis midt på dagen på en banegård.

Derfor har vi allieret os med to forskere, der skal hjælpe med at besvare jeres spørgsmål.

Sinikka Lehmann Kvamme, postdoc ved Rusmiddelcenteret på Aarhus Universitet. Her forsker man blandt andet i syntetisk cannabis og unges kendskab til det. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Sinikka Lehmann Kvamme er postdoc ved Aarhus Universitet og forsker i cannabis. Hun forklarer, at det netop kan ende meget galt, når man eksperimenter med syntetisk cannabis, fordi det er fremstillet i et laboratorie til at give maksimal effekt.

- Det kommer til udtryk ved, at det er mere sandsynligt, at man får det dårligt, når man bruger syntetisk cannabis. Og det kan være svært at styre doserne, fordi det er kraftigere end det, man kan betegne som almindelig cannabis. Men begge dele er jo svære at dosere, fordi begge dele er ulovligt, så man har ikke en indholdsfortegnelse på produkterne, fordi det kommer fra et ureguleret marked, siger Sinikka Lehmann Kvamme.

Nogle af jer undrer jer også over, at der bliver advaret om, at brug af syntetisk cannabis kan føre til dødsfald. Men ifølge Sinikka Lehmann Kvamme er der dokumenterede dødsfald i andre lande, som er forbundet med brug af syntetisk cannabis.

Lovgivning e-cigaretter

E-cigaretter består af et batteri, en brænder og en beholder med væske. Nogle kan genopfyldes, mens andre er til engangsbrug.

Der må højst være 20 milligram nikotin per milliliter væske og 1. april 2022 blev det forbrudt at sælge e-væsker og aroma til e-cigaretterne med andre smage end tobak og mentol. Et politisk tiltag, der skulle sikre, at unge ikke finder e-cigaretter med sliksmag fristende.

1. juli 2024 blev det så helt forbudt at både købe og indføre ulovlige e-cigaretprodukter med nikotin. Dog må du som privatperson medbringe op til 10 ulovlige e-cigaretter med nikotin fra udlandet til privatbrug.

Og den 5. september 2024 valgte Sundhedsministeren at forbyde syntetisk og semi-syntetisk cannabis, som er det, vi nu skal se nærmere på.

Der er ikke fuldkommen data på, hvor udbredt syntetisk cannabis egentlig er, men på Center for Rusmiddelforskning har de i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Institut for Retsmedicin i 2018 undersøgt, om brug af syntetisk cannabis var udbredt herhjemme.

- Dengang fandt vi frem til, at det ikke var udbredt. Men der er jo noget, der kunne tyde på, at der er en anden situation i dag, med de historier vi ser i medierne og med konfiskeringer af vapes med syntetisk cannabis. Derfor er det selvfølgelig noget, vi skal være opmærksomme på. Og noget, vi skal advare de unge om, kan være farligt, siger Sinikka Lehmann Kvamme.

Har du erfaring med at bruge cannabis?

Center for Rusmiddelforskning undersøger lige nu brug af cannabis.

Læs mere om deres undersøgelse her: crf.au.dk/caninfo

Vejen fra nikotin til stoffer er kortere, end du tror

Nytter det overhovedet at advare om syntetisk cannabis? Flere af jer har undret jer over, hvorfor de unge opsøger farlige rusmidler, og hvorfor de ikke siger nej, når de får rusmidlerne tilbudt.

Kræftens Bekæmpelse er ved at lave en undersøgelse blandt børn og unge i aldersgruppen 13-21 år. Her kommer det frem, at det har betydning for børnene og de unge, hvad de hører fra deres forældre om nikotinprodukter.

Lige så snart man så har købt noget, så bliver man faktisk eksponeret i sit feed for forskellige andre produkter

Marie Bergmann, seniorprojektleder ved Kræftens Bekæmpelse

Ifølge Marie Bergmann, der er seniorprojektleder ved Kræftens Bekæmpelse, er det derfor vigtigt, at forældre tager en snak med deres børn og unge om netop nikotinprodukter og gør dem bekendt med de risici, der er ved at bruge dem.

- Vi ved, at når man bruger e-cigaretter kan man blive afhængig, og de kan også være en gateway til andre rusmidler som for eksempel cigaretter, siger Marie Bergmann.

Har dit barn brug for hjælp til at slippe nikotinen?

Stoplinien tilbyder gratis og anonym telefonisk rådgivning til dig, der er tæt på en teenager, som bruger nikotin

Send en sms med teksten ”Rygestop” eller ”Snusfri” til 1231. Så bliver du ringet op af en rådgiver i løbet af 1-3 hverdage. Du kan også ringe direkte på 80 31 31 31

Hun påpeger desuden, at en af udfordringerne ved, at børn og unge kommer i gang med at købe de ulovlige nikotinprodukter, som oftest foregår over sociale medier, er, at de kan blive lokket til ting, der er meget farligere.

- Lige så snart man så har købt noget, så bliver man faktisk eksponeret i sit feed for forskellige andre produkter som for eksempel hårde stoffer. Derfor kan man hurtigt komme ud i noget, der ligner ubehagelige kriminelle miljøer.

Tema

Farlig Damp

Kræftens Bekæmpelse opfordrer derfor til, at man som forældre tager en snak med sine børn om nikotinprodukter.

- Det er vigtigt, at man som forældre viser sin holdning, for den betyder meget, siger Marie Bergmann og kommer med et konkret råd til forældrene:

- Du kan åbne snakken ved at spørge ind til, om dit barn kender nogen, der tager det. Vores undersøgelser viser, at det har stor betydning for de unge, hvad deres vennegruppe gør. Spørg også gerne ind til, om dit barn har følt sig presset til at prøve det, siger Marie Bergmann.

Har du erfaring med at bruge cannabis?

Så vil Aarhus Universitet gerne have din hjælp til at besvare et spørgeskema, som en del af forskningsprojektet CanInfo, som udføres af Aarhus Universitet med støtte fra Helsefonden.
Undersøgelsen skal hjælpe dem med at blive klogere på brugernes perspektiver på cannabis.

Link findes her.

Til slut pointerer hun, at det også handler om at tale ind i konsekvenserne, der påvirker barnets livsverden lige nu og her. For selvom de sundhedsmæssige konsekvenser i fremtiden kan være store, så er det ikke nødvendigvis det, der betyder noget, når man er teenager.

- I vores nye undersøgelse blandt børn og unge nævner flere af de unge, at de ikke ønsker at være afhængige. Både fordi det er ubehageligt og nogle oplever det som pinligt, men også fordi det er dyrt. Det er de færreste unge, der har lyst til at bruge mange penge på snus, vapes og cigaretter, siger Marie Bergmann og giver et eksempel:

- Hvis du tager en pakke snus om dagen, koster det cirka 20.000 kroner om året.   

En anden konsekvens, som også påvirker barnet eller den unges livsverden, er ifølge Marie Bergmann de skader på tandkødet, som nikotinposer/snus kan give. Nikotin kan desuden også give koncentrationsbesvær, angst og depression, påpeger hun.

Kirkens fyr skal have den sidste olie

Kirkegængere og medarbejdere har frosset i Underup Kirke, fordi oliefyret ikke kunne varme kirken ordentlig op. Derfor har menighedsrådsformand Helle Tiphede Snedker og kirkeværge Keld Illemann længe arbejdet for at udskifte olie med el og dermed også spare penge og CO2. Foto: Troels Sørensen
Udgivet

Mange kirker og præstegårde varmes op med olie, og det er besværligt at udskifte med grønnere varmekilder. Der kan spares store mængder af CO2 med udskiftningen.

Du har sikkert prøvet at sidde på en bænk i kirken og fryse. Helt ind i knoglerne.

Men Guds Hus kan blive varmere - og grønnere. Sådan bliver det fra årsskiftet i Underup Kirke ved Brædstrup, hvor oliefyret nu udskiftes med elvarme.

Vores præst har haft kolde tæer i kirken

Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Vi har haft 16 grader i kirken og i de rigtigt hårde vintre helt ned til 11 grader. Så har folk jo ikke lyst til at komme i kirke, og det går også ud over medarbejderne. Vores organist har ikke kunnet holde varmen, når han skulle sidde og spille, og vores præst har haft kolde tæer i kirken, siger Helle Tiphede Snedker, som er formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

9900 tons CO2

Nu kommer der varme i sæderne, og samtidig sparer menighedsrådet penge og tjekker ind i klimakampen.

Andre må meget gerne følge Underup Kirkes eksempel ifølge Jesper Rønn Kristiansen, der er projektleder fra Folkekirkens Grønne Omstilling.

- Der står mellem 500 og 600 oliefyr i danske kirker og præstegårde med mere, og der kan spares 9900 tons CO2 om året, hvis man skifter dem alle sammen ud med grønnere energikilder. Samtidig tjener investeringerne sig hjem på længere sigt. Desuden håber vi, at hvis den lokale kirke foretager de ændringer, så kan det inspirere borgerne til at gøre det samme, siger Jesper Rønn Kristiansen.

App giver varmen

Kirken holdes lukket indtil nytår, for skiftet fra olie til el er meget omfattende. Men hvor man hidtil har skullet tænde oliefyret en dag før, hvis der skulle være bryllup eller begravelse i kirken, så bliver det meget mere fleksibelt med el.

Så det lønner sig, også hvis man kigger ind i fremtiden, mener Keld Illemann, som er kirkeværge i Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Graveren vil have en app, hvor hun kan lægge gudstjenester ind. Hun skal bare trykke på nogle knapper, og så kommer der varme på. Udskiftningen betyder jo også, at kirken bliver tørret lidt mere ud, og så holder den forhåbentlig i længere tid, siger Keld Illemann.

Plant en skov

Menighedsrådet vil også gerne være grønnere på andre områder.

- Vi har blandt andet talt om at plante noget skov på vores jord for at spare CO2 og bidrage til biodiversiteten. På vores kirkegårde kan vi plante stauder i stedet for at købe afskårne blomster fra Afrika, og vi kan måske droppe pyntegran, siger Helle Tiphede Snedker.

Grøn omstilling er en forholdsvis ny opgave for menighedsrådene. Det er også et tema op til menighedsrådsvalget tirsdag den 17. september.

Hvis man vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted

Helle Tiphede Snedker, formand for Nim- Underups Sogns menighedsråd.

- Jeg tænker da, at hvis man gerne vil bidrage til grøn omstilling, så er menighedsrådene et godt sted at gøre det, siger Helle Tiphede Snedker.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com