Foto: DMI

Husk regntøjet hvis du skal se EM-kamp på storskærm i det fri

Hvis du skal se Danmarks første EM-kamp på storskærm i det fri søndag aften, bør du tage paraply og regntøj med.

Specielt hvis du befinder dig i Jylland og på Fyn.

Sådan lyder rådet fra vagthavende meteorolog Erik Hansen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det ser ustadigt ud, og der vil være en del byger rundt om i landet, specielt i den vestlige del. Bygerne kan også være kraftige og med torden.

DMI har udsendt et såkaldt risikovarsel for skybrud og torden, og det gælder Jylland og den vestlige halvdel af Fyn.

Skybrud er, når der falder mere end 15 millimeter vand på en halv time. Risikoen gælder frem til klokken 20.

Med kampstart klokken 18 er det ifølge meteorologen en "god idé at tage paraply og regntøj med, hvis man skal se fodbold udenfor".

Selv om risikovarslet ikke gælder den østlige del af landet, skal man også her ifølge meteorologen være beredt på byger.

Men det vil formentlig ikke være byger med skybrudsintensitet som dem, der kan ramme Jylland og dele af Fyn.

Foto: TV 2
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Handicappet ung mand skreg på hjælp i en time og 14 minutter – men ansat løj over for mor

Mathias Hansen er 19 år gammel og multihandicappet. I ny dokumentarfilm på TV 2 bliver det dokumenteret, at han ikke får hjælp, selvom han skriger i over en time på sit værelse på bostedet Odinsgård i Haderslev Kommune.

Men det er ikke alt. 

Da Mathias Hansen vil ringe til sin mor, instruerer medarbejderen Mathias "i at sige sandheden" som det kan høres på nedenstående optagelse med skjult mikrofon.

- Mathias siger ingenting, fordi han ved godt, at nu "lyver han for mor", siger Lis Hansen, som er mor til Mathias og som har hørt optagelserne.

Psykolog Bo Elven kalder det absurd, at en medarbejder prøver at få Mathias til at lyve for sin mor.

- Det hører ingen steder hjemme. Mathias står jo i et dilemma, hvor han er afhængig af medarbejderen, og medarbejderen siger, hvad han skal sige. Mathias må ikke sige det, han gerne vil sige, og det skaber utryghed, siger han til TV 2.

Episoden er en af flere, som TV 2 har afdækket med skjult mikrofon efter Lis Hansen henvendte sig med mistanke om, at hendes søn mistrivedes.

Læs mere her:

Foto: Finn Grahndin
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgmester mister venner - kritiserer dem for magt- og pengebegær

Tirsdag kom det frem, at Socialdemokratiet og Venstre på Fanø har revet konstitueringsaftalen over. De fik nok af det, de kalder manglende samarbejde.

Aftalen var indgået mellem Radikale Venstre, Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet for byrådsperioden indtil 2025.

- Vi har meget tydeligt i december sidste år fortalt Frank (borgmester Frank Jensen (RV) red.), at vi var meget utilfredse med samarbejdet, fortæller Johan Brink Jensen (S).

Ifølge Erik Nørreby (V) er det bedste at gå hvert til sit, når man ikke er enige.

- Når man ikke får de informationer, man skal have, så fungerer et samarbejde jo ikke optimalt, siger han.

Dråben, der fik bægeret til at flyde over for de to partier var, da Radikale Venstre med borgmester Frank Jensen i front ved seneste byrådsmøde valgte at stemme nej til det storstilede projekt Lycium. Partiet har ellers tidligere været for projektet.

Lycium skulle have været et oplevelsescenter, der skulle formidle Vadehavet.

Byrådet i Fanø Kommune

Byrådet består af 11 personer

  • Borgmester Frank Jensen (RV)

  • Viceborgmester Erik Nørreby (V)

  • Anders Frey (V)

  • Christian Lorenzen (K)

  • Johan Brink Jensen (S)

  • Kurt Kirkegaard (K)

  • Lasse Harder Schousboe (EL)

  • Melissa Gilroy (RV)

  • Mille Renée Larsen (S)

  • Niels Fischer-Nielsen (K)

  • Olav Nielsen (RV)

Borgmesteren er skuffet over de to partier og mener, at der stikker noget andet og mere under. 

- Jeg tror, det handler om noget så almindelig som magt og formandshonorar, siger han.

Ifølge konstitueringsaftalen skulle formandsposten i Social- og Sundhedsudvalget overgå fra socialdemokratiets Johan Brink Jensen til Radikale Ventres Melissa Gilroy halvvejs i valgperioden.

Da aftalen nu er revet over, betyder det, at Johan Brink Jensen fortsætter som udvalgsformand.

På tirsdagens møde i udvalget skulle aftalen bekræftes, men da konstitueringsaftalen var blevet opsagt på dagen, faldt den aftale til jorden.

Udvalgsformanden, Johan Brink Jensen, afviser, at det ligger til grund for, at de forlod aftalen.

- Det er lidt ærgerligt, at det kommer til at skygge for vores kritik af Lycium-beslutningen, siger han.

Selvom borgmester Frank Jensen nu kun har 4 ud af 11 byrådsmedlemmer bag sig, så har han ikke tænkt sig at lægge borgmesterkæden før tid.

Den nuværende situation betyder dog, at han skal prøve at finde flertal fra sag til sag. 

Venstres Erik Nørreby tror dog ikke, at det bliver et handlingslammet byråd. 

- Overhovedet ikke. Det er der ikke nogen på Fanø, der behøver at være bange for, siger han.

Politisk analytiker om sagen på Fanø

Rikke Baltzer er nyhedsredaktør ved JydskeVestkysten og politisk analytiker for TV SYD.

- De garvede fra Venstre og Socialdemokratiet har været med til at gøre Frank Jensen til borgmester, og de forventer altså, at når de nu har gjort ham til borgmester, så lytter han til dem.

- Frank Jensen, som tilhører den nye gruppe, føler, at han står i egen ret og kan træffe sine egne beslutninger, og der opstår altså et mismatch der.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

AC Horsens sælges til amerikansk investor

Mere end 99 procent af aktionærerne i AC Horsens har på en ekstraordinær generalforsamling stemt ja til at sælge fodboldklubben til amerikanske Carlisle Capital Corporation for 27 millioner kroner.

Det oplyser bestyrelsesformanden i Horsens, Claus Olsen.

Carlisle Capital sidder med aktieemissionen nu på cirka 55 procent af aktierne i klubben.

- Jeg synes, det er super spændende, at vi får den mulighed for at bringe AC Horsens videre, fra der hvor alle de gamle koryfæer har bragt det til.

- Men jeg ved også godt, at der ligger en masse arbejde nu med de penge, vi får til, siger Claus Olsen.

Overtagelsen betyder også, at der tirsdag aften blev foretaget valg til en ny bestyrelse.

Bill Binnie, der står i spidsen for Carlisle Capital, bliver bestyrelsesformand, mens hans to sønner, Adam og Colin Binnie, også tiltræder bestyrelsen.

Foto: TV 2 Dokumentar
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mor sover på søns bosted efter afsløringer i dokumentar

Multihandicappede Mathias Hansen lå en nat på sit bosted Odinsgård i Vojens og græd og råbte på hjælp i en time og 14 minutter uden, at der kom noget personale ind for at hjælpe ham.

Det er én af de ting, som TV 2-dokumentaren "Operation X - Nødråb fra natten" afslører. Her satte TV 2 efter aftale med familien en mikrofon op i Mathias Hansens lejlighed. 

På lydoptagelserne kunne man høre, at Mathias Hansen ikke fik hjælp til de basale behov, og det har nu fået hans forældre til at overnatte hos ham hver nat. 

Hans mor, Lis Hansen, fortæller, at der bliver sat en skærm op om aftenen, så medarbejderne ikke bliver generet af forældrene.

Er du tryg ved, at han bor der?

- Så længe vi sover der om natten, så er jeg tryg, siger hun og oplyser, at hun ikke har det godt med, at hendes søn stadig bor på Odinsgård. Hun mener, at det vil være for svært for Mathias at flytte til en anden adresse og håber på at forholdene på Odinsgård bliver bedre.

På lydoptagelserne fra Mathias Hansens værelse på bostedet Odinsgård kunne man høre, at han ikke fik hjælp til helt basale behov såsom at få noget at drikke, at komme på toilettet eller at få en ren ble. Foto: TV 2

Ifølge Lis Hansen er der blevet ansat en ekstern vikar på bostedet, som tager sig af besøgene hos Mathias.

- Det hedder sig, at personalet ikke har lyst til at passe Mathias, fordi de er bange for at blive filmet og blive optaget, siger hun med reference til de skjulte optagelser, der kan opleves i dokumentaren.

Hun mener dog ikke, at forholdene er blevet bedre for hendes søn på Odinsgård. 

- Det er nøjagtig det samme. Der er ikke sket noget som helst på trods af, at kommunen har hørt optagelserne tilbage i juni, siger Lis Hansen.

Social- og Handicapudvalget i Haderslev Kommune har i dag haft et ekstraordinært møde om situationen på Odinsgård.

Lene Bierbaum (V) er formand for udvalget, og hun oplyser, at man vil "afvikle det Odinsgård, som vi kender og genetablere et nyt Odinsgård". 

- Det er os meget magtpåliggende, at vi er et andet sted med Odinsgård, når vi når frem til foråret 2024, end vi er nu, siger udvalgsformanden.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Endnu en familie politianmelder bosted

Mandag meldte meldte Annette og Kim Brobak opholdsstedet Odinsgård i Vojens samt Haderslev Kommune til politiet for omsorgssvigt med fysisk og psykisk vold mod deres 33-årige handicappede datter.

De mener, at deres 33-årige datter er blevet hånet, ydmyget og fastholdt i sengen med tvang af personale på Odinsgård i Vojens.

- Hun blev kaldt en hund, og at hun lugter som en lort og er blevet talt meget nedladende til. Desuden har en medarbejder med tvang holdt hende fast i sengen, fordi hun skulle været stået op om natten, fortæller en rystet Annette Brobak, der er bonusmor til den 33-årige Jeanet Brobak. 

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Team Esbjerg henter dansk landsholdsprofil på lang aftale

Team Esbjerg har sikret sig en markant forstærkning til forsvaret fra den kommende sæson.

Til sommer vender landsholdsspilleren Line Haugsted nemlig hjem til Danmark fra den ungarske storklub Györ. Hun har skrevet under på en fireårig aftale, meddeler vestjyderne i en pressemeddelelse.

Haugsted skiftede i sommeren 2022 fra Viborg til Györ, men er blevet lokket af Esbjergs projekt.

- Da muligheden for at komme tilbage til Danmark bød sig, kunne jeg mærke, at det var det, jeg skulle. Team Esbjerg er en virkelig spændende klub, der i snart mange år har vist, at den vil være med i toppen af dansk og europæisk klubhåndbold, siger Line Haugsted.

Foto: TV 2 Dokumentar
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Socialminister reagerer på dokumentar og indkalder til møde

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) reagerer nu på en TV 2-dokumentar med optagelser fra to bosteder for personer med handicap. Det ene er botilbuddet Odinsgård i Vojens, mens det andet ligger i Københavns Kommune.

Dokumentaren "Operation X - Nødråb fra natten" beskriver blandt andet, hvordan multihandicappede Mathias Hansen har grædt og forgæves råbt på hjælp i en time og 14 minutter om natten.

Ministeren skriver på det sociale medie X, at der er tale om "forfærdelige, hjerteskærende historier".

- Mangel på ledelse, forråelse, mangel på oplæring og uddannelse og et menneskesyn, der er helt galt, skriver ministeren.

Pernille Rosenkrantz-Theil skriver på X, at hun på baggrund af dokumentaren har bedt parterne på handicapområdet om at mødes, så "vi i fællesskab kan få ændret fundamentalt på handicapområdet".

Parterne, der skal mødes med ministeren, er blandt andet Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, forbundene FOA og Socialpædagogerne.

Det fremgår ikke, hvornår mødet afholdes.

Foto: Foto: Ritzau Scanpix
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Oktober slår rekord i Billund Lufthavn

I løbet af oktober måned har der været massiv passagervækst i Billund Lufthavn.

Det skriver Billund Lufthavn i en pressemeddelelse.

Denne oktober er den bedste oktober måned nogensinde for Billund Lufthavn målt på antal passagerer. 

I løbet af måneden er der gået 412.374 passagerer gennem terminalerne.

Sammenligner man efterårsferien 2022 og 2023, er det sket en stigning på otte procent.

- Der har været en forrygende stemning i den fyldte terminal, især i efterårsferien, hvor aktiviteten lignede én af de mest travle rejseuger i sommerferien, fortæller Jan Hessellund, der er administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Det er ikke kun oktober der har budt på vækst. Indtil videre er 3.552.448 passagerer fløjet fra eller ankommet til Billund Lufthavn.

Det er en vækst på 8,4 procent i forhold til de første ti måneder sidste år.

Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mand sigtet i hunde-sagen fra Kvie Sø

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en mand i sagen om hunden Tenka, der blev skudt ved Kvie Sø og senere døde.

Det skriver JydskeVestkysten i dag.

Hunden blev skudt i september, hvor den blev ramt af et projektil i baglåret. Det blev anmeldt til politiet og ejeren, Jesper Petersen, mente der var tale om tre unge drenge, der havde skudt hunden. 

Kent Brynielsen, der er stationsleder ved Varde Politi, bekræfter overfor TV SYD, at de har sigtet en mand fra Grindsted-området, men han har ikke yderligere kommentarer til sagen. 

- Jeg vil gerne takke borgene i lokalområdet for deres mange henvendelser til politiet. Jeg kan også sige, at vi har afhørt mange, deriblandt børn, i sagen om hunden Tenka. De har alle været meget hjælpsomme og forstående overfor politiets arbejde. Det er vi yderst taknemmelige overfor, lyder det fra Kent Brynielsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com