![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjMvMDkvMDEva3ZpZS1zb2UuanBlZw==/kvie-soe.jpeg?fm=jpg&w=4032&h=3024&s=4ed782733f1352b83147a23a30d026aa)
Mand sigtet i hunde-sagen fra Kvie Sø
Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en mand i sagen om hunden Tenka, der blev skudt ved Kvie Sø og senere døde.
Det skriver JydskeVestkysten i dag.
Hunden blev skudt i september, hvor den blev ramt af et projektil i baglåret. Det blev anmeldt til politiet og ejeren, Jesper Petersen, mente der var tale om tre unge drenge, der havde skudt hunden.
Kent Brynielsen, der er stationsleder ved Varde Politi, bekræfter overfor TV SYD, at de har sigtet en mand fra Grindsted-området, men han har ikke yderligere kommentarer til sagen.
- Jeg vil gerne takke borgene i lokalområdet for deres mange henvendelser til politiet. Jeg kan også sige, at vi har afhørt mange, deriblandt børn, i sagen om hunden Tenka. De har alle været meget hjælpsomme og forstående overfor politiets arbejde. Det er vi yderst taknemmelige overfor, lyder det fra Kent Brynielsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.