Rektor tilfreds trods tilbagegang for landsdelens største uddannelsesinstitution

Udgivet

Antallet af kvote 1-ansøgere til UC SYD er faldet med 11,2 procent sammenlignet med sidste år. Alligevel er skolens rektor godt tilfreds.

5. juli er altid en meget spændende dag for landets uddannelsesinstitutioner, da det er her, der er kvote 1-ansøgningsfrist.

Dermed har de mange uddannelsesinstitutioner nu fået overblikket over, hvor mange personer, der totalt set ønsker at læse hos dem. 

På landsdelens største uddannelsesinstitution, UC SYD, har de i alt modtaget 1399 førsteprioritetsansøgninger, og selvom det er noget mindre end sidste år, hvor antallet af førsteprioritetsansøgninger lå på 1576, så er skolens rektor godt tilfreds.

- Vi har fået 1399 førsteprioritetsansøgninger, og det er vi utroligt glade for, siger rektor Alexander von Oettingen fra UC SYD, der særligt hæfter sig ved en markant fremgang på hele 48 procent på sygeplejeuddannelsen i Aabenraa og en fremgang på ti procent på socialrådgiveruddannelsen i Esbjerg.

Rektor på UC SYD Alexander Von Oettingen giver i høj grad politikerne skylden for, at mange unge søger mod universiteterne Foto: Helle Eriksen, TV SYD

De fire største uddannelser er stadig pædagog, lærer, socialrådgiver og sygeplejerske, og det er vigtige professioner.   

- Det er svært at forestille sig et samfund, hvor vores børn ikke kan blive passet, hvor de ikke lærer noget i skolen, hvor man ikke kan få hjælp, hvis man er på kanten af samfundet eller pleje, når livet nærmer sig sin afslutning. Derfor er jeg glad for de mange ansøgere her, forklarer rektoren.

Sådan fordeler antallet af kvote 1-ansøgere sig på de mange uddannelser, som UC SYD udbyder.

Et forventet fald

Selvom enkelte uddannelser på UC SYD har oplevet fremgang, så er der samlet set tale om et fald på 11,2 procent i antallet af førsteprioritetsansøgninger.

Selvom det umiddelbart kan lyde alarmerende, så er der ifølge rektoren blot tale om en fortsættelse af de seneste års tendenser.

- Faldet har hele tiden været forventet, men det er altid lidt spændende at se, hvor stort det er blevet, siger Alexander von Oettingen og uddyber.   

- Det er meget svært præcist at sige, hvorfor vi oplever faldene på de enkelte uddannelser, men det er en national tendens i disse år, og vores demografiske udvikling i Syd- og Sønderjylland gør det ikke bedre. Vi har en øget fraflytning fra landsdelen, og vores uddannelser har det, vi kaldet et fald i attraktivitet.  

Landsdækkende tendens

Hvorvidt de enkelte uddannelser er attraktive eller ej, er rigtig svært for en institution som UC SYD at gøre noget ved.   

- Det drejer sig om, at politikerne gennem mange år har bedt vores yngre generationer om at søge mod universiteterne sammenholdt med mange negative historier om lav løn og dårligt arbejdsmiljø på velfærdsuddannelserne. Det er en farlig cocktail, hvis vi rent faktisk ønsker at få flere unge ind på velfærdsuddannelserne, vurderer Alexander von Oettingen. 

Og det er da heller ikke kun på UC SYD, at de store velfærdsuddannelser igen i år bløder.

Antallet af førsteprioritetsansøgninger til uddannelserne som lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver falder samlet set med seks procent på landsplan siden sidste år.

Det viser nye tal fra Danske Professionshøjskoler, efter der fredag klokken 12 var deadline for ansøgninger til videregående uddannelser.

- Jeg må sige, at jeg er rigtig ærgerlig over det. Jeg havde håbet, at vi i det mindste kunne se, at det fladede ud på den nedadgående kurve, men det går i stedet endnu et stykke nedad i år, siger Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.

I 2015 var der 33.506 ansøgere til landets professionshøjskoler, mens det i 2024 er 22.913.

Ansøgningerne til lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen falder, mens sygeplejerskerne oplever en stigning på en enkelt procent.

Biodiesel fra Daka kommer næppe til at køre på danske landeveje i nær fremtid

Udgivet

Hensynet til transportsektoren vejer tungt, når folketingsmedlem Henrik Frandsen (M) skal forholde sig til, at klimavenlig biodiesel sendes ud af landet.

Det er måske ikke verdens bedste idé at transportere anden generations-biodiesel fra Daka i Hedensted til Italien og Tyskland i stedet for at bruge den mere klimavenlige biodiesel i Danmark, hvor den er produceret.

Det erkender energi-, klima- og forsyningsordfører, Henrik Frandsen (M).

Daka i Hedensted laver anden generations-biodiesel ud af affaldsfedt fra døde dyr. Det er væsentligt mere klimavenligt end første generations-biodiesel, som laves af energiafgrøder dyrket på markerne.

Anden generations-biodieslen er væsentligt dyrere, men da den også er mere klimavenlig, var den derfor indtil 2020 underlagt en regel, som betød, at den talte dobbelt i klimaregnskabet, når den blev blandet op med fossil diesel og hældt på person- og lastbiler.

Da reglen blev fjernet, kunne den klimavenlige biodiesel ikke mere konkurrere, og siden er den blevet eksporteret.

Ikke ok at lave en halv liter om til en hel

Henrik Frandsen erkender, man bør se på problemet, men mener ikke, man skal tilbage til det gamle system, hvor en halv liter anden-generations biodiesel gør det ud for en hel liter første-generations biodiesel, så den bedre kan konkurrere.

Energi-, klima- og forsyningsordfører, Henrik Frandsen (M), erkender, der bør findes en løsning, så dansk-produceret, klimavenlig anden generations-biodiesel får dansk asfalt at køre på. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

- Det kræver, at der tages en politisk beslutning, hvis vi skal tvinge transportbranchen til at bruge den dyre anden generations-biodiesel, siger Henrik Frandsen.

- Hvis man fra politisk hold går ind og tvinger brugen af det her igennem, så kommer forbrugere i den anden ende til at skulle betale den regning. Det gør den almindelige bilist, men det gør erhvervslivet, som jo har et stort transportbehov i Danmark, også, siger Henrik Frandsen.

Han peger på, at det er brancher, der er meget afhængige af eksport, der kommer til at betale regningen.

- Om det er den vej vi vil gå, eller om vi f.eks. vil satse på elektrificering, eller om man vil bruge andre ting – gas eller biogas for eksempel, det er jo den afvejning, vi skal tage som politikere, siger Henrik Frandsen.

Børn fra udsatte boligområder får ferieminder på fodboldskolen

Foto: Sari Vangbæk Thyssen, TV SYD
Udgivet

Fodboldglade børn og unge fra udsatte boligområder i Haderslev deltager i denne uge på en særlig fodboldskole, hvor det ikke er økonomien, der spænder ben for, om man kan deltage.

50 børn og unge fra Haderslev mødte mandag hinanden for første gang med en ambition om at blive bedre til fodbold.

Nogle af dem ville ikke komme på en almindelige fodboldskole af økonomiske grunde

Teddy Pedersen, fodboldskoleleder

De deltager alle i DBU og DIF's fodboldskole Get2sport i Haderslev Fodboldklub, der er for børn og unge fra socialt udsatte områder.

- Jamen, det er helt banalt. Nogle af dem ville ikke komme på en almindelige fodboldskole af økonomiske grunde, og derfor er vores deltagergebyr af mere symbolsk betydning, siger Teddy Pedersen, der er fodboldskoleleder i Haderslev Fodboldklub.

- Vi vil gerne bidrage til, at børn, der bor i udsatte boligområder, også får et foreningstilbud, siger han.

Nye venner

Det er tiende gang, fodboldskolen bliver afholdt, og deltagerne er mellem syv og 14 år.

12-årige Tasnimal Ahmad og Habiba Kaisshuker er med for anden gang og glade for at være tilbage.

- Det er sjovt og hyggeligt, og man får nye venner, fortæller Tasnimal Ahmad, der ikke spiller fodbold hver dag, men ofte.

- Vi laver afleveringsøvelser og træner skud, supplerer Habiba Kaisshuker.

Habiba Kaisshuker og Tasnimal Ahmad på fodboldskole for anden gang. Foto: Sari Vangbæk Thyssen, TV SYD

Næste generationer

17-årige Yahya Marrati har deltaget i samtlige af fodboldskolerne i Haderslev. I år er han med som frivillig træner.

- Jeg har spillet med siden 2015, men i år er jeg kommet for at føre det videre til de næste generationer. Jeg kan godt lide at lære dem noget. Især om sommeren, hvor de fleste ikke har noget at lave, siger den unge træner.

Fodboldskolen samarbejder også med den boligsociale helhedsplan i Haderslev. De er støttet af blandt andet kommunen og den almene boligorganisation HAB.

Haderslev Fodboldklub forventer at gennemføre fire Get2sport-fodboldskoler i løbet af 2024.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com