![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjQvMDcvMDUvNTA0NmEwZTItYjA5NC00NzI4LWE3MzgtZDc4OTY4MzYwMDMxLTE3MjAxOTE2MTAuanBn/5046a0e2-b094-4728-a738-d78968360031-1720191610.jpg?fm=jpg&w=1920&h=1280&s=130619e274bb41b48b9af590516c8702)
Vejle sælger angriber - 'levede aldrig op til forventningerne'
Vejle Boldklub har solgt angriberen Jasin Assehnoun til græske Volos F.C, meddeler klubben på sin hjemmeside.
Den finske angriber skiftede til Vejle i juli 2023, hvor han kom til fra FC Emmen. Her nåede han at spille 15 kampe og score tre mål, heraf blot ét i 3F Superliga, før han et halvt år efter blev sendt på en lejeaftale til selvsamme Volos F.C.
Forløbet med angriberen, der har to landskampe under bæltet, blev aldrig nogen succes, hvilket Vejle Boldklubs sportschef Marius Nicolae ikke lægger skjul på.
- Det er ingen hemmelighed, at Jasins periode i Vejle Boldklub aldrig nåede at leve op til hverken vores eller spillerens forventninger, og at vi, som følge heraf, gensidigt og respektfuldt har afsøgt mulighederne for en permanent aftale andetsteds. Jeg vil beskrive aftalen som et godt salg for Vejle Boldklub, siger sportschefen.
Jasin Assehnouns aftale med VB stod til at udløb sommeren 2025.