Hun blev kaldt en hund og blev fortalt, at hun lugter som en lort – nu er bosted meldt til politiet

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Endnu et forældrepar anmelder bosted for omsorgssvigt. De mener, at deres 33-årige datter er blevet hånet, ydmyget og fastholdt i sengen med tvang af personale på Odinsgård i Vojens.

Mandag meldte meldte Annette og Kim Brobak opholdsstedet Odinsgård i Vojens og Haderslev Kommune til politiet for omsorgssvigt med fysisk og psykisk vold mod deres 33-årige datter.

- Hun blev kaldt en hund, og at hun lugter som en lort og er blevet talt meget nedladende til. Desuden har en medarbejder med tvang holdt hende fast i sengen, fordi hun skulle været stået op om natten, fortæller en rystet Annette Brobak, der er bonusmor til den 33-årige Jeanet Brobak. 

Politianmeldelse Bostedet Odinsgård i Vojens

Bostedet Odinsgården er også i dag, onsdag, blevet politianmeldt.

Det er Lis Hansen, der har sin søn Mathias Hansen på bostedet, der har anmeldt bostedet.

Odinsgård er anmeldt til Syd- og Sønderjyllands Politi for overgreb og psykisk vold.

TV2 har set politianmeldelsen.

TV SYD har set politianmeldelsen, som kommer efter en artikel i JydskeVestkysten fredag den 26. oktober.
Her beskriver avisen to tilfælde af grænseoverskridende adfærd overfor en beboer, som den 18. og 28. august blev indberettet til Haderslev Kommune af henholdsvis en anonym whistleblower og en ekstern vikar. 

Anmeldelsen kommer i kølvandet på TV 2's nye dokumentar 'Operation X - Nødråb i natten', hvor TV 2 har optaget lyd i fire dage i Mathias Hansens lejlighed på Odinsgård. Mathias er en 19-årig multihandicappet mand, og hans mor, Lis Hansen, kontaktede TV 2, efter at hun adskillige gange uden held havde råbt op om sin søns situation over for personalet og ledelsen på Odinsgård og over for kommunens sagsbehandler.

På lydoptagelserne kan man høre, at Mathias ikke fik hjælp til helt basale behov – som at få noget at drikke, at komme på toilettet eller at få en ren ble.

Lis Hansen har onsdag også politianmeldt Odinsgård for omsorgssvigt og fysisk og psykisk vold mod deres søn.

Samtidig var en journalist ansat som muldvarp på botilbuddet Lynghuset i Københavns Kommune. Her dokumenterede muldvarpen gennem tre måneder talrige eksempler, som eksperter betegner som omsorgssvigt og forrået kultur blandt medarbejderne. 

Jeanet Brobaks værelse på bostedet Odinsgård i Vojens er ifølge forældrene ofte rodet og uhumsk. Foto: Privat

Chok og forfærdelse

- Det er simpelthen så forfærdeligt, det der foregår på stedet. Jeg er i chok over, at mennesker kan behandle helt sagesløse personer på en så umenneskelig og brutal måde. Det er uforståeligt, siger Annette Brobak, der først blev klar over, at det var deres datter, som var blevet udsat for den meget grove behandling på Odinsgård med JydskeVestkystens aktindsigt.

- Vi er desværre endnu ikke værge for Jeanet, da hun ikke er umyndiggjort. Derfor går indberetningerne ikke til os, og de (Odinsgård red.) fortæller os intet under dække af tavshedspligt. Vi har dog tilbage i marts måned søgt i familieretshuset om at blive værge for Jeanet, men vi har endnu intet hørt, fortæller Annette Brobak.

Kim og Annette Brobak ønsker at beskytte Jeanet, så derfor er der ikke billeder af datteren. Foto: Privat

Jeanet er 33 år og udviklingshæmmet. Ifølge hendes bonusmor er hendes mentale udvikling som en to- eller treårig. Jeanet har boet på Odinsgård i 12 år. De første år på opholdsstedet fungerede ifølge familien upåklageligt.

- Her var der mange flere medarbejdere ansat, og vi oplevede, at der var aktiviteter for dem, som de trivedes i. Jeanet havde det godt på Odinsgård.

Tiltagende svigt og mistrivsel

Men de seneste fem til seks år har forældrene i stigende grad oplevet flere og flere bekymrende episoder med svigt og manglende omsorg for deres datter.

- Vi er for eksempel utallige gange kommet for at besøge Jeanet, hvor vi finder hende i sengen midt på eftermiddagen, uden hun har været oppe om morgenen. Hun er også ofte meget snavset og har tydeligvis ikke været i bad længe og lugter. Derfor er vi begyndt at tage hende hjem, så vi er sikker på, hun bliver vasket og får rent tøj på, fortæller Annette Brobak.

Sidste år hentede forældrene også Jeanet hjem i hele december måned. De ville selv aflevere hende på det beskyttede værksted, hun er tilknyttet i hverdagen. De opdagede nemlig ved et tilfælde, at hun gennem mange uger ikke havde været der.

Udeblev fra beskyttet værksted uden forælderens vidende

- Da vi kom, var personalet glade for, at se Jeanet efter langt tids fravær. Vi anede ikke, at hun ikke havde været der, og det undrede os virkelig meget, for vi ved, hun er utrolig glad for at komme der, siger Annette Brobak.

Hvorfor Jeanett ikke er kommet til det beskyttede værksted gennem så lang tid, står ikke helt klart for Kim og Annette Brobak, da det beskyttede værksted heller ikke må udtale sig om forhold vedrørende Jeanets ve og vel. Men de fik at vide, at Jeanet ikke havde vist sig i næsten halvanden måned.

Odinsgård er et botilbud for 33 fysisk og psykisk voksne handicappede i Haderslev Kommune. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

- Vi formoder, det er flere forhold, som gør, hun ikke kommer op om morgenen. Jeanet kan lide at sove længe, og hun kan være udadreagerende, når hun presses. Og så det har sikkert  været lettere ikke at hjælpe hende, siger Annette Brobak og fortsætter.

- Men at de helt opgav at få hende ud af sengen og afsted, det har vi været chokeret over. 

Har i overvejet at tage Jeanet hjem?

- Ja, det har vi selvfølgelig. Men selvom vi er meget ulykkelige over hele situationen, så er det ikke realistisk for os, at have Jeanet hver dag ugen rundt. Hun har brug for en meget struktureret hverdag, og den kan vi ikke give hende, når vi også skal på arbejde, siger Annette Brobak.

Odinsgård nedlægges for at genopstå

Haderslev Kommune oplyser onsdag efter et ekstraordinært udvalgsmøde i Social- og Handicapudvalget, hvor forholdene på Odinsgård udelukkende var på dagsordenen, at de nu vil lave et nyt bosted.

- Den her gang har vi sagt, at vi afvikler det Odinsgård, som vi kender og genetablerer et nyt Odinsgård. Det gør vi på den måde, at vi kigger på ledelsen, vi kigger på medarbejderen, og vi kigger selvfølgelig ind i, hvad det er for et pårørendearbejde, vi vil se, siger Lene Bierbaum (V),  der er formand for udvalget.

Odinsgård nedlægges, oplyser Haderslev Kommune onsdag. Foto: Kristina Højer Nørgaard, TV SYD

Kommer det til at virke?

- Ja, det håber jeg sørme, at det gør. Det er absolut intentionen. Det er os meget magtpåliggende, at vi er et andet sted med Odinsgård, når vi når frem til foråret 2024, end vi er nu, siger udvalgsformanden.

Socialminister kaldes i samråd

- De kritisable forhold på handicapområdet, som vises i TV 2-dokumentaren ’Operation X Nødråb i natten, hører på ingen måde hjemme i et velfærdssamfund som det danske, lyder det fra Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, der på baggrund af sagen kalder socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i samråd.

- Jeg synes, det er fuldstændig uacceptabelt og hjerteskærende, hvad vi ser i dokumentaren. Hvad er det for en måde at behandle mennesker på? Det er en dehumanisering af mennesker med handicap, siger Rosa Lund til TV 2.

I Vojens afventer familien Brobak nu at høre, om politiet vil efterforske sagen, samt at høre, hvad Haderslev Kommune har tænkt sig at gøre ved anmeldelsen og ikke mindst forholdene på bostedet.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com