Multihandicappet beboer råbte og græd i 74 minutter før nattevagt reagerede

Det er Mathias Hansen, en multihandicappet ung mand, som flere gange ikke får helt basal hjælp som en tår vand eller en tør ble. På Odinsgård i Haderslev Kommune lå Mathias og græd og råbte efter hjælp i 74 minutter uden at få hjælp. Foto: TV 2 Dokumentar
Af Allan Spangsberg Hansen, Faton Nesimi & Kasper Randrup-Thomsen og Kristina Højer Nørgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Ifølge eksperter er der tale om forrået kultur, ledelsessvigt og et menneskesyn, som minder om tiden med åndssvageforsorgen.

Omsorgssvigt. Voldsomme overgreb. Psykisk vold.

Det er nogle af de udtryk, som to eksperter bruger om den behandling af mennesker med handicap, som TV2 dokumenterer i den nye dokumentar ‘Operation X – Nødråb i natten’.

Det minder om det, vi havde i 60'erne og 30'erne. På det mentale sygehus – eller åndssvageforsorgen

Bo Hejlskov Elvén, psykolog

TV 2 har optaget lyd fra botilbuddet Odinsgård i Vojens og haft en journalist ansat som muldvarp på botilbuddet Lynghuset i København, som har filmet med skjult kamera.

På Odinsgård i Vojens bor der 33 borgere over 18 år med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Alle vores borgere har behov for massiv støtte, hjælp og vejledning. Foto: TV 2 Dokumentar

Begge botilbud er sat i verden for at hjælpe og understøtte voksne med handicap. Men optagelserne dokumenterer en lang række svigt af nogle af landets mest udsatte og plejekrævende borgere.

- Det værste er forråelsen. Den kultur, der er, som medfører omsorgssvigt, siger Ida Marie Mundt, lektor ved Københavns Professionshøjskole, der har set og hørt TV 2s optagelser.

Ida Marie Mundt har en master i specialpædagogik og underviser til dagligt pædagoger og specialpædagoger. Foto: TV 2 Dokumentar

Optagelserne viser, at omsorgen for voksne med handicap i flere tilfælde ligner ren opbevaring. Det mener psykolog med speciale i håndtering af personer med særlige behov og problemadfærd, Bo Hejlskov Elvén, som også har set optagelserne.

- Det minder jo om det, vi havde i 60'erne og 30'erne. På det mentale sygehus – eller åndssvageforsorgen. Hvor man ikke havde nogen særlig holdning til menneskers værdi, for man anså faktisk ikke, de havde højere værdi, siger Bo Hejlskov Elvén.

Timelangt nødråb i Haderslev

På Odinsgård i Haderslev satte TV 2 en skjult mikrofon op i fire dage i 19-årige Mathias Hansens lejlighed. Mathias er multihandicappet, og hans mor, Lis Hansen, kontaktede TV 2, efter at hun adskillige gange havde råbt op om sin søns situation over for personalet og ledelsen på Odinsgård og over for kommunens sagsbehandler.

Lis Hansens søn har boet på Odinsgård i omkring 2 år. Foto: TV 2 Dokumentar

Lis Hansen er bekymret for, at hendes søn er i mistrivsel, og at han ikke får hjælp om natten. Haderslev Kommune har svaret hende, at Mathias ikke er i mistrivsel. De har også svaret, at personalet kommer, hvis Mathias kalder om natten.

Men på lydoptagelserne kan man høre, at Mathias ikke får hjælp til helt basale behov – som at få noget at drikke, at komme på toilettet eller at få en ren ble.

Sådan gjorde TV2

I december sidste år modtog ‘Operation X’ flere tip om omsorgs- og ledelsessvigt på bostedet Lynghuset i København. Derfor fik redaktionen en journalist ansat på bostedet i februar 2023. I løbet af de følgende måneder havde hun 20 vagter og filmede med skjult kamera.

I løbet af foråret fik redaktionen tip om lignende svigt på Odinsgård i Vojens i Haderslev Kommune. Efter aftale med familien satte TV 2 en skjult mikrofon op i fire døgn på 19-årige Mathias Hansens værelse.

Vi har afspillet uddrag af optagelserne for lektor Ida Marie Mundt og psykolog Bo Hejlskov Elvén, som har speciale i håndtering af personer med særlige behov og problemadfærd. Eksperterne vurderer, at der er tale om alvorlige omsorgssvigt, og redaktionen har derfor kontaktet de pårørende og ledelsen på bostederne samt de relevante kommuner – Haderslev og København.

Flere af de situationer, som TV2s mikrofon dokumenterer, karakteriserer psykolog Bo Hejlskov Elvén og lektor i specialpædagogik Ida Marie Mundt som omsorgssvigt, overgreb og psykisk vold.

Bo Elvén er psykolog med speciale i håndtering af personer med særlige behov og problemadfærd. Foto: TV 2 Dokumentar

Eksempelvis svarede en medarbejder en nat, hvor Mathias kaldte efter hjælp: ”Nu stopper du. Nu bliver jeg sur på dig. Forstået? Er det forstået Mathias? Jeg gider ikke mere. Så stop. Nu. Du er ikke den eneste her. Du er ikke hjemme”.

- Det er jo et omsorgssvigt, men det er faktisk værre. Vi vil kalde det en form for psykisk vold i situationen, siger Bo Hejlskov Elvén.

Sandheden er

Samme medarbejder instruerede også Mathias i at lyve, når han skulle tale med sin mor.

En nat hvor Mathias havde været vågen flere gange og bedt om noget at drikke uden at få det, ville han gerne tale med sin mor. Men inden medarbejderen ringede op, havde han en besked til Mathias.

- Jeg vil gerne have, at du ikke lyver til din mor. At du ikke kommer med en masse historier. Sig bare sandheden. Og sandheden er, at du har sovet godt, at du har sovet hele natten, at du har været rolig, at du har følt dig tryg. Dét er sandheden, siger medarbejderen til Mathias, inden han ringer op.

Her på Odinsgård bor Mathias Hansen. Foto: TV 2 Dokumentar

Lektor Ida Marie Mundt er rystet over medarbejderens ageren.

- Det er en uhyggelig situation. Især fordi magtforholdet i sådan en situation er så skævt, siger hun med henvisning til, at Mathias er afhængig af medarbejderens hjælp.

En anden nat var Mathias utryg og ked af det. I en time og 14 minutter råbte han efter hjælp og græd – uden at der kom nogen ind til ham.

Et klart omsorgssvigt, vurderer eksperterne.

- Mathias har et funktionsniveau som et lille barn, så den oplevelse han har, vil være den samme, som et lille barn vil have. Der er vel ikke ret mange forældre, der vil lade en treårig ligge og skrige på den måde en nat og så bare ignorere det, siger Bo Hejlskov Elvén og konkluderer:

- Så det er helt klart et omsorgssvigt. Der er ikke nogen undskyldning.

Løgne til pårørende

TV 2 kan også dokumentere, at en ansat lyver over for Lis Hansen, mor til Mathias Hansen.

Efter at have råbt efter hjælp i en time og 14 minutter, kom en medarbejder ind til Mathias. Hun kunne høre, at Mathias var oprevet, og Mathias fortalte, at han var ked af det.

Der lyver medarbejderen helt klart over for moren. Det er jo selvfølgelig voldsomt problematisk

Bo Hejlskov Elvén, psykolog

I samme øjeblik ringede Mathias’ mor. Hun spurgte medarbejderen, om Mathias havde været ked af det, og medarbejderen svarede “nej, det har han ikke”, selvom Mathias altså havde grædt og råbt efter hjælp i mere end en time.

- Der lyver medarbejderen helt klart over for moren. Det er jo selvfølgelig voldsomt problematisk, siger Bo Hejlskov Elvén.

Vil ikke forsvare det

TV 2 har afspillet lydklippene fra Mathias' lejlighed for Rolf Dalsgaard Johansen, direktøren for Social og Sundhed i Haderslev Kommune.

Rolf Dalsgaard Johansen, direktøren for Social og Sundhed i Haderslev Kommune. Foto: TV 2 Dokumentar

- Jeg vil ikke sidde her og forsvare nogle af de klip, der er blevet præsenteret her. Der er ikke noget af det, som jeg synes, er ordentlig opførsel. Vi er bekendt med, at der på Odinsgård er mange udfordringer, så vi er langt fra i mål. Det er der slet ikke nogen tvivl om, siger han.

Så hvornår kan Mathias så forvente, at der sker nogle ændringer, som han kan mærke?

- Jeg håber, vi kan se de små, gode ændringer hver evig eneste dag, svarer direktøren.

Men kan du være sikker på, at Mathias ikke i nat ligger og skriger og kalder på hjælp i en time og 14 minutter, før der kommer nogen?

- Jeg håber det, svarer Rolf Dalsgaard Johansen.

Eksisterer stadig

Haderslev Kommune har på baggrund af TV 2s optagelser lavet en advokatundersøgelse. 

I denne forklarer nattevagten, at "ledelsen havde meldt ud, at de (medarbejderne red.) kun skulle gå ind til Mathias tre gange om natten, selvom Mathias græd."

Medarbejderen forklarer videre, at Mathias dermed ifølge ledelsen kunne ”være nødt til at græde i en time, og at det var ærgerligt, men sådan var det."

Odinsgård ligger i Vojens, som hører under Haderslev Kommune. Nu skal stedet have nyt navn og nye værdier. Personale, ledelse og beboere er der dog som udgangspunkt ikke planer om at ændre på. Foto: TV 2 Dokumentar

Rolf Dalsgaard Johansen kan hverken be- eller afkræfte den forklaring.

- Helt konkret har vi undersøgt, hvorvidt der er blevet givet en ordre som den, der beskrives, og det har ikke været muligt hverken at be- eller afkræfte det konkrete tilfælde, som medarbejderen her nævner, skriver Rolf Dalgaard Johansen i en mail til TV2 og uddyber:

- Det, vi kan sige, er, at det er Haderslev Kommunes tilgang at have rutiner og arbejdsgange, der er tilpasset den enkelte borger. Det kan der være konkrete udfordringer med, som I allerede har dokumenteret, men det er det, vi arbejder for, skriver han.

I september besluttede politikerne i Haderslev Kommune, at Odinsgård skal lukke. Det skal erstattes af et nyt botilbud på samme adresse med et nyt navn og "nye værdier". 

Men ifølge TV SYDs oplysninger bor beboerne fortsat på Odinsgård. På Haderslev Kommunes hjemmeside fremgår Odinsgård stadig som et muligt botilbud.

Se 'Operation X – Nødråb i natten' på TV2 onsdag klokken 20.00 eller på TV 2 PLAY nu.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com