![](/img/asset/aW1hZ2VzLzIwMjMvMTEvMDEvaG9yc2Vucy5qcGc=/horsens.jpg?fm=jpg&w=1920&h=1280&s=ea6c4ddb37d83e3e0f3c350fa3b2e998)
AC Horsens sælges til amerikansk investor
Mere end 99 procent af aktionærerne i AC Horsens har på en ekstraordinær generalforsamling stemt ja til at sælge fodboldklubben til amerikanske Carlisle Capital Corporation for 27 millioner kroner.
Det oplyser bestyrelsesformanden i Horsens, Claus Olsen.
Carlisle Capital sidder med aktieemissionen nu på cirka 55 procent af aktierne i klubben.
- Jeg synes, det er super spændende, at vi får den mulighed for at bringe AC Horsens videre, fra der hvor alle de gamle koryfæer har bragt det til.
- Men jeg ved også godt, at der ligger en masse arbejde nu med de penge, vi får til, siger Claus Olsen.
Overtagelsen betyder også, at der tirsdag aften blev foretaget valg til en ny bestyrelse.
Bill Binnie, der står i spidsen for Carlisle Capital, bliver bestyrelsesformand, mens hans to sønner, Adam og Colin Binnie, også tiltræder bestyrelsen.