Forsker: Politikere belønnes for at bo samme sted som vælgerne
18 ud af 25 medlemmer af Folketinget valgt i Syd- og Sønderjylland bor i valgkredsen. Det belønnes de for, mener forsker fra Aarhus Universitet.
Mathias Tromborg er lektor ved Institut for Statskundskab og forsker blandt andet i vælgeradfærd.
- Den potentielle fordel ved at bo i valgkredsen er afhængig af, om politikeren formår at udnytte det i sin valgkamp. Men i gennemsnit vil man, alt andet lige, få flere stemmer, hvis man bor i valgkredsen, siger han.
I dag tirsdag begynder et nyt folketingsår. De 179 medlemmer af Folketinget indtager deres pladser på Christiansborg.
Vi har spurgt to sønderjyske medlemmer af Folketinget, hvorfor de bor, hvor de gør. De er begge opvokset og valgt i Haderslevkredsen, og mens den ene stadig bor i området, har den anden bopæl i København.