Derfor er danskerne vilde med Dannebrog
Nyt forslag om flagning sætter sindene i kog på Christiansborg. Forklaringen på de hede følelser for Dannebrog skal findes helt tilbage i 1864.
Torsdag drøfter Folketinget et forslag fra Danmarksdemokraterne, der med få undtagelser vil forbyde flagning med fremmede landes flag.
Forslaget så tidligere på ugen ud til at give splid i SVM-regeringen, hvor Socialdemokratiet og Venstre ville give Dannebrog særstatus, mens Moderaternes ordfører ønskede at tillade alle flag. Men onsdag aften meldte justitsminister Peter Hummelgaard ud, at regeringen vil arbejde videre med forslaget.
Diskussionen kommer i kølvandet på Højesterets historiske dom fra sidste sommer. Her fik Martin Hedegård fra Kolding rettens ord for, at han ikke kunne straffes for at hejse USA's flag, Stars and Stripes, i sin flagstang.
Hede følelser i 1864
Siden har der ikke været flagregler i Danmark, og det bringer sindene i kog. For danskerne har et helt andet forhold til flag, end man har i andre lande.
Det siger historieprofessor emeritus Uffe Østergaard, som kæder det sammen med den første slesvigske krig fra 1848 til 1850 og med nederlaget i Dybbøl i 1864.
- Før 1848 fandtes der hverken en tysk eller en dansk nationalstat. Indtil da var Dannebrog i høj grad et statsligt symbol, men derefter tog folket flaget til sig. Man begyndte blandt andet at pynte juletræet med Dannebrog i stedet for de holstenske farver, siger Uffe Østergaard.
Kongeligt forbud blev overtrådt
Dermed fødtes den måde, vi betragter flaget på i vore dage.
Vi danskere flager ubekymret med Dannebrog i tide og utide
Uffe Østergaard, historieprofessor emiritus
- I næsten alle andre lande ser man på flaget som et symbol på staten, mens vi danskere ubekymret flager med Dannebrog i tide og utide. Dannebrog er stadig et statsligt symbol, men vi bruger det jo i kolonihaverne, til fødselsdage og til fodboldkampe og meget mere, siger Uffe Østergaard.
Museet Dybbøl Banke fortæller historien om 1864, og her har centerleder Bjørn Østergaard en lignende analyse.
Nederlaget i 1864 smed yderligere brændstof på det nationale bål
Bjørn Østergaard, centerleder, Historiecenter Dybbøl Banke
- Allerede i begyndelsen af 1800-tallet begyndte private borgere så småt at bruge Dannebrog ved fester. Frederik 6. indførte så i 1834 et forbud mod privates flagning med Dannebrog, fordi han som enevældig konge så det som hans og statens symbol. Men nederlaget i 1864 smed yderligere brændstof på det nationale bål, så folket brugte flaget, også på duge, billeder og kaffestel, siger Bjørn Østergaard.
Hverdagens nationalisme
Den britiske antropolog Richard Jenkins har studeret danskerne og skrevet bogen ”Being Danish: Paradoxes Of Identity In Everyday Life”. Her bruger han begrebet everyday nationalism, en slags hverdagsnationalisme, der blandt andet knytter sig til Dannebrog.
Richard Jenkins' forskning fremhæves også af Uffe Østergaard, og ifølge eksperterne kan det være baggrunden for, at man i Danmark går højt op i flagregler.
Danmarksdemokraternes forslag siger, at man kun skal kunne hejse Dannebrog og flagene fra Grønland, Færøerne og de nordiske lande samt EU-, FN-, og Nato-flag.
Desuden foreslår partiet, at det tyske mindretal i Sønderjylland gives lov til at flage med det tyske flag uden at skulle søge om det først.
Opdateret 09.28 med oplysningen om, at SVM-regeringen støtter forslaget.
