Det Konservative Folkeparti ønsker, at man som udgangspunkt udelukkende må flage med Dannebrog i Danmark. Det fremgår af et forslag, partiet fremsætter.

Debatten om flagreglerne er blusset op som følge af en sag, hvor en mand i Nørre Bjert ved Kolding i april 2018 hejste det amerikanske flag i sin flagstang.

I juni faldt der afgørelse i Højesteret, hvor manden blev frifundet, og det har siden gjort det muligt at flage med fremmede nationers flag.

Ifølge partileder Søren Pape Poulsen (K) skal Danmark tilbage til den tilstand, der var før Højesterets afgørelse.

- Jeg tror, vi alle sammen blev overrasket af højesteretsdommen, der viste, at man godt må flage med alle mulige andre flag.

- Vi vil med vores forslag gå tilbage til den ordning, hvor det kræver en særlig tilladelse med andre flag, siger Søren Pape Poulsen lørdag til Ritzau.

Efter højesteretsdommen har Justitsministeriet ophævet en bekendtgørelse fra 1915, der indeholder forbuddet mod fremmede nationers flag, og det er netop den bekendtgørelse, De Konservative vil have gjort til lov.

Ministeriet skriver på sin hjemmeside, at det efter sommerferien vil tage stilling til det videre forløb i forhold til reglerne for flagning.

Tysk mindretal vil have særlov

Tidligere måtte man uden særlig tilladelse flage med de nordiske landes flag samt med flag fra EU, Nato, FN og Nordisk Råd.

- Hvis vi skal undgå grøftegravning i vores samfund, skal vi have gjort det tydeligt, at når vi har et fællesskab, så har vi vores flag, et kongehus og andre ting, der viser national samling.

- Det gør Dannebrog også. Derfor synes jeg, at vi skal holde fast i, at det er Dannebrog, man flager med i Danmark, siger Søren Pape Poulsen.

Men det tyske mindretal i Danmark håber ikke, at den tidligere bekendtgørelse indføres som lov i sin hidtidige form. 

De gamle regler betød nemlig, at det tyske mindretal skulle søge om tilladelse ved politiet, når de ville flage med det tyske flag.

En langsommelig proces, de ifølge formanden for Bund Deutscher Nordschleswiger, der repræsenterer det tyske mindretal i Danmark, længe har kæmpet for at slippe for. 

- Vi er det eneste anderkendte mindretal i Danmark, og derfor vil vi gerne kunne flage med det tyske flag i vores institutioner på særlige mærkedage, uden at vi skal lave skriftlige ansøgninger hver gang, siger Hinrich Jürgensen, der er formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, og fortsætter:

- Politiet har en sagsbehandlingstid på 21 dage for den slags ansøgninger, og det betyder, at vi ikke altid kan nå at få tilladelse. Desuden ville det jo også lette både os og politiet for en masse papirarbejde. 

Når nu politikerne alligevel skal tage stilling til en eventuel ny flaglov, så håber Hinrich Jürgensen, at de vil tilgodese mindretallets ønske. Han understreger desuden, at det ikke vil medføre ret mange tyske flag i flagstængerne. 

- Vi har ikke de samme traditioner for at flage, så vi har intet behov for, at vi kan flage privat med det tyske flag, siger han. 

Det Konservative Folkeparti oplyser til TV2, at de er åbne overfor en særlig model for det tyske mindretal, og de er ikke det eneste parti, som har reageret på ophævningen af de tidligere flagregler.

Danmarksdemokraternes kulturordfører, Søren Espersen (DD), har givet udtryk for et ønske om ny lovgivning, Dansk Folkeparti har tidligere fremsat et lignende beslutningsforslag, og også Venstre har givet udtryk for, at flagreglerne var gode, som de var, inden Højesterets afgørelse.

Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund (NB), har tidligere på Facebook skrevet:

- Selvfølgelig skal man ikke frit kunne vælge at flage med fremmed flag i Danmark.

Liberal Alliance er uenig. Partiet mener, at politikere ikke skal bestemme, hvilke flag, man i Danmark må flage med.