Dom i Højesteret kan ændre på flere hundrede års flagtradition
Retten frikender koldingenser for at flage med Stars & Stripes - det kan åbne for andre flag i flagstængerne
Opdatering: Artiklen er opdateret med juraprofessor Sten Schaumburg-Müllers kommentar til dommen. Opdatering 16.13: Artiklen er opdateret med kommentar fra Justitsministeriet.
Højesteret har torsdag frifundet Martin Hedegård fra Kolding for at flage med det amerikanske flag. Han hejste flaget i sin have i Nr. Bjert i 2018, fordi familien elsker amerikanerbiler og amerikansk kultur.
Det har man i over 100 år kunnet straffes for. Men Højesterets dom åbner for, at man kan flage med alverdens flag, siger Carsten Hove, som er koldingenserens forsvarer.
- Højesteret giver mig ret i, at man ikke ud fra bekendtgørelse fra 1915 kan straffe min klient. Jeg læser dommen som om, man nu kan flage med hvilket som helst flag, man har lyst til. Det her er en begmand for Justitsministeriet, som i så mange år har fulgt en bekendtgørelse, som ikke er gyldig. Ministeriet må straks slette bekendtgørelsen, siger Carsten Hove.
Dømt i landsretten
Landsretten havde ellers dømt Martin Hedegård skyldig efter straffelovens paragraf 110. Dén handler ikke specifikt om flagning, men den siger, at man ikke må krænke Danmarks forsvar eller neutralitet. Dette argument har anklageren også brugt i Højesteret.
Justitsministeriet har et forklaringsproblem
Carsten Hove, forsvarsadvokat
- Men Højesteret giver mig ret i, at det argument ikke holder. Det her har ikke krænket noget som helst. Justitsministeriet har et forklaringsproblem, og så bør der nok laves en lov, der samler alle regler i én flaglov, som er til at overskue, siger Carsten Hove.
Han mener i øvrigt også, at Martin Hedegaards ytringsfrihed var blevet krænket, hvis han ikke havde vundet sagen.
Martin Hedegaard selv modtog dagens afgørelse med glæde og vil finde sit amerikanske flag frem.
- Det skal være på min altan. Jeg bor i lejlighed pt, derfor har jeg ingen flagstang. Jeg skal fejre dommen med nogle amerikanske øl, siger han.
Meget gamle regler
I mange år har praksis været, at man kun kan flage frit med Dannebrog, Grønlands og Færøernes flag, de nordiske landes flag samt EU-flaget og FN-flaget. For at hejse andre nationers flag skal man have politiets tilladelse. Desuden er det midlertidigt tilladt at hejse Ukraines flag.
Men Danmark har ikke en flaglov. Reglerne fremgår af en række forskrifter og af en bekendtgørelse fra 1915 under Første Verdenskrig.
Danmark var neutral og ville ikke blandes ind i krigen. Så justitsminister Carl Theodor Zahle (R) lagde vægt på, at man ikke måtte flage med fremmede flag, særligt ikke flag fra de krigsførende nationer. Bekendtgørelsen henviste til en kongelig resolution helt tilbage fra 1854.
Professor: Rigtig og vigtig dom
Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller mener også, at det er en god dom.
I 2023 forventer vi en klar lovgivning
Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor
- Dommen er rigtig og velbegrundet. Højesteret siger, at der skal være en klar hjemmel, når man dømmer en borger, og det er der ikke her. I 2023 forventer vi en klar lovgivning i modsætning til dengang, bekendtgørelsen blev lavet. Højesteret lægger også op til, at der laves en lov om flagning, siger Sten Schaumburg-Müller.
Måske ikke lov til russisk flag
Han ser også dommen som om, man i princippet frit kan flage med alle verdens flag. Men i dommens sidste linjer er der måske et forbehold.
Her står, at "efter Højesterets opfattelse kan borgeres flagning med fremmede landes nationalflag i dag i almindelighed ikke anses for en overtrædelse af et forbud til ”værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger”.
- Når Højesteret skriver "i almindelighed", så ligger der nok i det, at der kan være undtagelser. For eksempel vil man måske ikke kunne hejse Ruslands flag, fordi vi indirekte er i krig med Rusland. Men det er jo også ting, man kan tage højde for i en ny lovgivning, siger Sten Schaumburg-Müller.
TV SYD og TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S).
Justitsministeriet har sendt denne skriftlige kommentar:
"Højesteret har i dag fundet, at det ikke er strafbart at flage med fremmede nationers flag. Dette gælder også for flagning med det ukrainske flag, som der i en længere periode har været givet en generel tilladelse til at flage med. Som følge af dommen vil Justitsministeriet ophæve bekendtgørelsen fra 1915, der indeholder forbuddet, og efter sommerferien vil der blive taget stilling til det videre forløb i forhold til reglerne for flagning".