Tom storkerede får eksperter til at komme med erklæring

De fire storkeunger i reden i Smedager er med stor sandsynlighed fløjet sydpå.
Udgivet

Både storkeunger og forældrene Connie og Thorkild har nu forladt reden i Smedager - formentlig for sidste gang i år.

De har være væk i dagevis, og nu mener storkeeksperterne, at både de to storkeforældre, Connie og Thorkild, samt ungerne, Egon, Kjeld og Yvonne er trukket mod syd for i år.

- Det er jo meget svært at sige, hvor de er på vej hen, men sikkert er det, at de har været væk fra reden siden søndag den 25. august, siger Mogens Lange, der er næstformand hos Storkene.dk.

Få har fulgt lige så meget med i storkens gøren og laden som ham.

- Jeg har tabt mit hjerte til storken. Det har jeg gjort for efterhånden mange år siden. Jeg synes, at de lever et meget, meget spændende liv.

Eksemplariske Thorkild og Connie

I år kom hunstorken Connie og hanstorken Thorkild til Smedager i april, hvor de lagde fem æg. I starten af maj, klækkede alle fem æg i løbet af bare en uge. Og alle unger trivedes og havde det godt, selvom der er en uge mellem den ældste og den yngste.

- Det gik hen og blev et helt fantastisk storkeår. Alle æg klækkede og alle unger kom ud og på vingerne, siger Mogens Lange.

Den 12. april lagde storkefruen Connie det femte æg i reden. Helt usædvanligt voksede alle fem unger sig store.

Og det er langt fra normalt.

- Det er i hvert fald unikt i nyere tid i Jylland, at så mange unger klarer det.

Herfra gik det kun fremad. Ungerne voksede og voksede, og snart begyndte de at træne til den første flyvetur.

Men én unge havde det svært.

- Den havde simpelthen et mindre brud på vingen. Det betød, at vi tog den ned fra reden, hvor den fik en elastiksele på den ene vinge.

Derfor blev den sendt til nordtysk storkeplejestation, hvor den skulle samle kræfter og vingen forsøgt repareret. Den er stadig i det nordtyske, og endnu er det ifølge storkeforeningens næstformand usikkert, om den kommer på vingerne i år.

- Vi håber, at vi ved mere om dens helbredsstatus her i løbet af en uges tid.

Sådan så der ud i reden i Smedager den 18. maj. Her har Connie og Thorkild fem levende unger. Foto: TV SYD og Storkene.dk

Olsenbanden-ungerne

Med fire unger tilbage i reden ventede nu navngivningen, og i år valgte TV SYD brugere, at de fire tilbageværende unger skulle opkaldes efter hovedpersonerne i Olsenbanden-filmene – Benny, Egon, Kjeld og Yvonne. Navne Mogens Lange er godt tilfreds med.

- Jamen, jeg synes, det er gode navne. Jeg elsker Olsenbanden, så det passer lige til mig.

Og den 15. juli skete det, mange havde ventet på. Den første stork samlede mod til sig og hoppede ud over redekanten og fløj for allerførste gang. I dagene efter kom alle ungerne på vingerne.

De efterfølgende uger gik med at lære at tage vare på sig selv som voksen stork med flyvetræning og ikke mindst lære selv at finde føden.

På tur i flere dage

Søndag den 11. august lettede tre af ungerne fra reden ved middagstid, men de kom ikke tilbage til aften. Væk var de. Eksperterne troede, at de tre unger måske var begyndt deres vintertræk. Lidt tidligt men ikke fór tidligt. Men fire dage senere kom de tilbage til Smedagerreden igen.

En rede fyldt med store storkeunger. Her er det dog kun fire unger, da den femte kom i pleje i Nordtyskland.

- Vi har set det flere gange, at unger vender hjem til reden, bedst som man troede, at nu var de draget afsted på vintertrækket, sagde Mogens Lange den gang til TV SYD.

Det er ifølge storkeeksperten svært at spå om, hvor de har været, men de kan have været taget på tur endda mod syd, for at følge deres instinkt, der siger, de skal søge mod Sydeuropa eller Sydafrika, inden kulden sætter ind.

-  Det kan være alt fra dårligt vejr, eller fordi de er kommet væk fra nogle mere erfarne storke, som har fået dem til at vende om, forklarer Mogens Lange.

Benny forsvandt

Storkeungen Benny forsvandt efter en flyvetur allerede den 1. august. På et tidspunkt troede storkeeksperterne, at den måske var død, da den GPS, den havde får på ryggen tidligere på sæsonen, var holdt op med at virke.

- Vi mener nu, at den ikke er død, men at GPS’en af en eller anden grund er holdt op med at virke, og at ungen nok har mødt andre unge storke og er fløjet videre sammen med dem, siger Mogens Lange.

- Benny var den ældste og største af storkeungerne, så den har gode odds for at klare den, lyder det fra storkeeksperten.

Når ingen af årets unger bærer en GPS, der dur, betyder det, at man i år ikke vil kunne følge unger fra Smedager-reden på træk rundt i Europa eller Afrika.

Eksemplariske storkeforældre

Nu kan vi kun håbe, at alle unger klarer vintertrækket og vender tilbage til deres fødeegn i løbet af de kommende år for selv at yngle.

Et er næsten 100 procent sikkert – forældrestorkene, Connie og Thorkild, vil vende tilbage til Smedager til næste forår for at yngle.

- De har vist sig at være eksemplariske storkeforældre, der er kommet med virkeligt mange regnorme, salamander, og massevis af frøer. De har det, som der skal til, for at få en hel redefuld fugleunger på vingerne, lyder det fra Mogens Lange.

Tema

Storkene 2024

Ny minister besøgte station med gamle redningsfartøjer

Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Foto: Finn Grahndin
Udgivet

Ministerbesøg betød ikke lovning på noget, men en god anledning til at fortælle om redningsstationens opgaver - og glæde over kommende nye redningsfartøjer

Hun ligger i Esbjerg havn. Redningsfartøjet med mandenavnet Niels Iversen.

Uanset hvad Niels Iversen identificerer sig som, så er hun - eller han - født i 2002. Nu 22 år gammel trykker alderen gevaldigt. Redningsfartøjer skal typisk klare 25 år, inden de kan gå på pension. Eller gå til skrot.

- Ja, vi kan godt mærke, at der begynder at komme en del reparationer på skibet, siger stationsleder Anders Gehring Rasmussen.

Niels Iversen bliver om 4-5 år endelig udskiftet med et nyt. Det glæder de sig meget til på redningsstationen i Esbjerg. Foto: Finn Grahndin

Giver søsyge

- Den er virkelig hård at sejle med. Og man skal huske på, at vi nogle gange er ude i 5-7 meter høje bølger. Man skal i hvert fald ikke have tendens til søsyge, for den bevæger sig livligt og gynger meget, siger Bjørn Johannesen, bådmand.

Men planer for fem nye redningsfartøjer er godkendt. Nu skal de "bare" bygges på værftet Baltic WorkBoats i Nasva Alevik i Estland.

Det drejer sig om de nye redningsbåde til redningsstationerne i Esbjerg, Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm og Hirtshals.

Det andet redningsfarøj er det norsk byggede FRB 18, som bliver brugt 8 ud af 10 gange, fordi det er dobbelt så hurtigt - og bedre - som Niels Iversen Foto: Finn Grahndin

Længe ventet

De har været længe undervejs. Helt tilbage i 2014 afsatte Folketinget et trecifret millionbeløb til indkøbet, og efterfølgende har opgaven været i udbud hele fire gange. Men nu ser det ud til, at de kommer. Med pilen pegende på år 2028.

- Det glæder vi os rigtigt meget til. Vi får et helt andet, meget moderne og meget hurtigt skib, siger Anders Gehring Rasmussen.

Indtil da klarer redningsstationen i Esbjerg sig især med det mindre men langt hurtigere fartøj med det kønsneutrale navn FRB 18 (FRB står for Fast Rescue Boat).

Det kommende redningsfartøj vil ligne Dan Pilots lodsbåd her en del. Men fartøjet bliver noget længere. Foto: Finn Grahndin

Minister ville lære mere

- Niels Iversen klarer 15 knob. Den her klarer 44 knob. Den er vi meget glad for, siger Anders Gehring Rasmussen til Danmarks nye minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Han er på besøg hos en af Kystredningstjenestens 21 redningsstationer: Nemlig den i Esbjerg.

- Jeg er her først og fremmest for at lære mere. Og nu kan jeg jo glæde mig over, at de får nyt materiel i form af nyt redningsfartøj, så de kan udføre deres meget vigtige arbejdsopgaver endnu bedre, siger han.

Hans ører var derfor slået ud i lytteposition, og han fik en times informationer om de mange og meget forskellige opgaver, folkene her på redningsstationen varetager.

De frivillige skal møde på stationen indenfor 15 minutter, når alarmen går. Syv-otte bliver tilkaldt, men de første fire bliver straks sendt afsted for at sikre en lynhurtig hjælp. Foto: Finn Grahndin

Farlige sejlbådsejere

- Mange flere har fået lystbåde. Her har vi farlig sæson om foråret, når folk, der lige har købt en båd, får problemer, fordi de selvfølgelig ikke har så meget erfaring endnu. Det betyder også, at det er utroligt vigtigt, at vi er hurtigt derude, for lystbådene har typisk ikke så stor pumpekapacitet ligesom uerfarne sejlere naturligvis i højere grad risikerer at gå i panik. Større skibe kan bedre klare sig. Til gengæld ligger de ofte længere ude, så vi skal bruge mere tid på at komme dem til hjælp, siger Anders Gehring Rasmussen og fortsætter med et glimt i øjet:

De danske redningsfartøjer

Kystredningstjenestens 21 redningsstationer, der er placeret rundt langs de danske kyster, benytter sig af flere forskellige typer af redningsfartøjer.

De største er motorredningsbådene, som er mellem 16 og 23 meter lange. De har en udholdenhed på op til 24 timer. Men motorredningsbådene er mellem 59 og 20 år gamle.

De fordeler sig således:

  • Nr. Vorupør ligger båden MRB 31 type T1 fra 1963

  • Hanstholm ligger motorredningsbåden C.B. Claudi type T3 fra 1979

  • Thyborøn ligger motorredningsbåden Martha Lerche type T20 fra 1989

  • Hvide Sande ligger motorredningsbåden Emile Robin type T20 fra 1989

  • Nexø ligger motorredningsbåden Leopold Rosenfeldt type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Grenå ligger motorredningsbåden Anna E. Rørbye type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Hirtshals ligger motorredningsbåden Margrethe Gaardbo type T23 – T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Gedser ligger motorredningsbåden L.W. Dam type T23 T23 klassen er bygget mellem 1989-1991

  • Østerby ligger motorredningsbåden Morten Stage type T16. T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Skagen ligger motorredningsbåden Lars Kruse type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Rønne ligger motorredningsbåden Mads Jacobsen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

  • Esbjerg ligger motorredningsbåden Niels Iversen type T16 T16 klassen er bygget mellem 1998-2002

Som supplement til motorredningsbådene anvender rednings-stationerne en lille hurtigtgående redningsbåd kaldet en »FRB«, som er mellem 10 og 11 meter lang og i stand til at sejle helt kystnært med en fart på op til 45 knob. En FRB er ikke så søstærk eller i stand til at sejle ligeså langt væk fra kysten, som en motorredningsbåd.

  • Østerby LRB 19 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorupstrand LRB 20 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Thorsminde LRB 21 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Hanstholm LRB 22 Hurricane – Hurricane fartøjer er bygget mellem 2002-2004

  • Anholt FRB 07 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Skagen FRB 08 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Gedser FRB 09 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Grenå FRB 10 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Sæby FRB 11 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rømø FRB 12 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hirtshals FRB 14MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Hvide Sande FRB 15MP- MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Thyborøn FRB 16MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Nexø FRB 17 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Esbjerg FRB 18 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Rønne FRB 19 MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

  • Klintholm FRB 20MP – MP fartøjer er bygget mellem 2009-2014

Kilde: Forsvaret

- Til gengæld har vi altid tilfredse kunder, når vi kommer frem.

Inden ministeren skulle videre - han fik end ikke drukket en kop kaffe - rundede mændene det nærliggende område, hvor en ny redningsstation er planlagt at skulle ligge.

- Det nye redningsfartøj er meget længere og vil stikke seks meter ud fra molen, så der er slet ikke plads her hvor Niels Iversen ligger, forklarer Anders Gehring Rasmussen.  

Bygningen, der ejes af Esbjerg Havn, skal efter planen huse en del af den kommende nye redningsstation, der flytter, når det nye redningsfartøj kommer. Foto: Finn Grahndin

Ministersvar sætter punktum i sag om dødsulykke

Peter Kofod (DF) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet

Peter Kofod har nu fået svar på det spørgsmål han i august stillede justitsministeren om sag med en 51-årig, der blev påkørt og efterfølgende døde.

51-årige John Jesper Lund døde sidste år efter, at han blev påkørt af en dengang 18-årig kvinde.

For det blev hun i august idømt fire måneders betinget fængsel med vilkår om 100 timers samfundstjeneste, frakendelse af kørekortet i et år og en erstatning til afdødes familie på 35.000 kroner. Den dom er ifølge Dansk Folkepartis Peter Kofod alt for mild, og derfor stillede han efterfølgende et spørgsmål til Peter Hummelgaard (S).

Spørgsmålet fra Peter Kofod

Vil ministeren kommentere den ekstremt lave straf på fire måneders betinget fængsel til den 19-årige kvinde, der den 1. december sidste år påkørte og dræbte en person i Haderslev, flygtede efter påkørslen og først meldte sig selv til politiet efter tre dage, og vil ministeren redegøre for om dommen ankes af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, idet der henvises til artiklen "Afdøds familie grådkvalt efter dom” bragt på tv2syd.dk den 22. august 2024, hvoraf det fremgår, at familien til afdøde rystede på hovedet og græd, da der blev afsagt dom?

Det spørgsmål har ministeren fredag svaret på. Her er konklusionen, at der ikke sker mere i sagen.

"Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering", lyder det blandt andet i svaret.

Læs hele svaret fra ministeren her:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har anmodet Statsadvokaten i Viborg om en udtalelse. Statsadvokaten i Viborg har anmodet Syd- og Sønderjyllands Politi om en udtalelse. Syd og Sønderjyllands Politi har oplyst, at sagen vedrørte overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab), straffelovens § 253, stk. 1, jf. stk. 2 (undladt at yde hjælp til nogen i livsfare i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld), samt flere overtrædelser af færdselsloven. Der var under sagen nedlagt påstand om frakendelse af førerretten og om erstatning.

Den tiltalte blev ved Retten i Sønderborgs dom af 21. august 2024 idømt 4 måneders betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste. Den tiltalte blev endvidere frakendt førerretten i 1 år fra endelig dom og dømt til at betale erstatning.

Ved strafudmålingen lagde retten vægt på lovovertrædelsernes karakter og grovhed, herunder at tiltalte var flygtet fra færdselsuheldet. Retten lagde endvidere vægt på, at tiltalte ikke er tidligere straffet og på tiltaltes særdeles gode personlige og uddannelsesmæssige forhold.

Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke forelagt ankespørgsmålet for Statsadvokaten i Viborg, idet det er Syd- og Sønderjyllands Politis vurdering, at straffen på baggrund af de konkrete omstændigheder i sagen er passende udmålt. Statsadvokaten i Viborg er enig med Syd- og Sønderjyllands Politi i denne vurdering.”

Ifølge Peter Kofod sætter det dermed et endeligt punktum i den konkrete sag.

- Jeg synes, det er et lavt strafniveau, så der er noget i mig, der synes, at det ville være sundt at prøve den som en ankesag for at se, om man var kommet frem til det samme i landsretten. Når det så er sagt, så er det myndighedernes vurdering, at der ikke var basis for det, og det skal myndighederne tro på, at der er, hvis sagen skal tages videre, siger han.

Peter Kofod oplyser dog, at han fortsat vil arbejde videre for, at man politisk får kigget på straf og erstatning til efterladte generelt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com