Hvem er hunstorken fra Uge, og hvorfor har den slået sig ned i Smedager?
Der sker ting og sager i Storkereden i Smedager, der har fået ny beboer.
For en uge siden slog et nyt storkepar sig ned i den lille by Uge ikke så lagt fra Tinglev, men det par er allerede fortid. Hunstorken fra Uge har forladt sin mage i reden og har nu slået sig ned i tv-reden i Smedager, det konstaterer storkeekspert Mogens Lange fra Storkene.dk nu.
- De første dage i Smedager var den lidt mere urolig, men nu begynder der at komme fin balance i det. Den retter på reden, og den bliver mere og mere stedfast og rolig med omgivelserne. Så den er flyttet ind, siger Mogens Lange.