69-årig har været sygeplejerske i fem årtier

Den 1. januar kunne Vivi Hansen fejre 50-års jubilæum som sygeplejerske på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den danske sygepleje har sammen med resten af samfundet ændret sig igennem det seneste halve århundrede. Vivi Hansen har set det hele fra første parket.

I en af de fire hovedbygninger på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg gør Vivi Hansen sig klar til at tage imod næste patient. Det har hun gjort i intet mindre end 50 år. 

- Jeg synes, det lyder længere, end jeg har følt det, siger hun, da TV SYD møder hende på kræftafdelingen, hvor hun har været sygeplejerske de seneste mange år.

- Det er en stor ting for rigtig mange andre, men for mig er tiden jo bare gået stille og roligt, så det er ikke noget vildt for mig. 

Jeg nyder hver eneste dag, jeg går på arbejde, så hvorfor skal jeg gå på pension?

Vivi Hansen

Sygeplejen igennem en livstid

Vivi Hansen begyndte som sygeplejerskeelev den 1. januar 1974. Det var samme år, som Richard Nixon trådte tilbage som præsident i USA på grund af Watergate Skandalen, den første VW Golf bliver solgt, og benzinprisen var for første gang over to kroner per liter. 

Lige siden dengang har Vivi Hansen oplevet den danske sygepleje ændre sig i takt med, at først computeren, internettet og andre teknoliger vandt frem. 

Alligevel er den største forskel fra dengang til i dag en ganske anden.

- Da jeg startede, gik vi stuegang med lægerne, hvor min primære opgave var at holde lægens viskestykke, så han kunne tørre sine hænder efter hver patient, siger Vivi Hansen og fortæller, hvordan de blev set på som lægens assistenter.

- I dag har vi medbestemmelse, og vi udfører et arbejde, som bunder i en anderkendt faglighed, siger hun. 

Kernen er den samme

Selvom Vivi Hansens hverdag i dag ligger langt fra den, hun havde i 70’erne, så har kernen i hendes arbejde ikke ændret sig så meget. 

- Vi har lige modtaget nye retningslinjer, som vi skal være opmærksomme på, og det er jo lidt pudsigt, at det stort set er de samme som for 50 år siden bare med andre ord, siger Vivi Hansen og fortsætter:

- Vores kerneopgave er jo den samme som dengang. Behandling og pleje af vores patienter. 

Vivi Hansen er ikke i tvivl om, at de mange teknologier som internet, pc og mobiler har hjulpet sygeplejerskerne til at have mere tid hos patienten. 

- Før vi havde computere, skulle vi skrive alting ned i hånden på vores kontor. Men nu kan vi udfylde patientjournalerne ude på stuerne med patienten, så de også har en større mulighed for at følge med i, hvad vi noterer. 

En særlig dag

Den første fredag i 2024 blev Vivi Hansen fejret af sine tidligere og nuværende kollegaer. 

- Det var en rigtig fin dag, siger Vivi Hansen, inden hendes stemme knækker kortvarigt. 

- Jeg bliver lidt berørt, men det er kun fordi, jeg fik så mange søde ting at vide, siger hun. 

Mange kollegaer og familiemedlemmer havde gaver med til Vivi Hansens jubilæumsreception. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Men der er grund til at fejre Vivi Hansens store dag. Ikke bare fordi det er de færreste, der når at være på arbejdsmarkedet i 50 år, men også fordi Vivi Hansen er en stor ressource for kræftafdelingen. 

- Der kan nærmest ikke opstå en situation på afdelingen, som Vivi ikke har prøvet før, så det er en stor hjælp at have hende på afdelingen, siger Gitta Hansen. Hun er oversygeplejerske på kræftafdelingen. 

Gitta Hansen er oversygeplejerske på kræftafdelingen, og er dermed ansvarlig for patienternes pleje. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Også Marianne Christiansen og Hanne Skivild, som hver dag arbejder sammen med Vivi Hansen er enige. 

- Hun er jo en rollemodel på den måde, at hun er patientens mand, så hun altid forsøger at gøre det bedste for vores patienter, siger Marianne Christiansen.

- Og så er det bare en stor bedrift at have 50-års jubilæum, siger Hanne Skivild. 

Hanne Skivild og Marianne Christiansen nyder at arbejde sammen med Vivi Hansen. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard

Livet efter sygeplejen

For den 69-årige Vivi Hansen er det stadig ikke i udsigt, at hun skal på pension. For hun holder for meget af at gå på arbejde. Hun har også et bud på, hvad der skal til for, at flere fortsætter i arbejdet. 

- Hvis man får medbestemmelse i sin hverdag og anerkendelse for sit arbejde, så tror jeg, rigtig mange gerne vil udskyde pensionen. Men er man presset i hverdagen, og føler man ikke, man kan udfolde sin faglighed, så er der nok mange, der stopper - også inden pensionen, siger hun. 

Hun glæder sig over, at sygepleje i dag bliver set på som et selvstændigt og individuelt erhverv.

- Vi er blevet en anerkendt profession med fagligheden i centrum, siger hun. 

Samtidig ved hun godt, at hun ikke kan fortsætte på arbejdet for evigt, men indtil videre glæder hun sig over, at hun stadig kan og vil arbejde. 

Og da hun blev spurgt af en kollega for nyligt, hvornår hun havde tænkt sig at gå på pension og nyde livet faldt svaret med det samme:

- Nyde livet? Det gør jeg hver eneste dag. 

Han kæmper for at bryde tabu efter selv at have været syg

August Skovgaard er i dag kræftfri. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Den 26. oktober har de sidste fire år været en dag, som står meget klart i August Skovgaards erindring.

For fire år siden kunne August Skovgaard mærke en unaturlig kugle på sin ene testikel.

Derfor opsøgte han sin læge, og svaret kom præcis den 26. oktober 2020.

- Så fik jeg at vide, at det var kræft, siger August Skovgaard.

Det var en tung besked at modtage.

- Det var virkelig en hård omgang. Jeg var i choktilstand og var bare nødt til at tage tingene en dag ad gangen, siger August Skovgaard.

August Skovgaard var syg i fire måneder, hvor han blandt andet fik to operationer og kemobehandlinger.

#hvadfandensigermanlige

Knap 140 elever fra Vejle Idrætshøjskole satser på at slå rekorden, når der i uge 43 skal samles penge ind til Knæk Cancer. Eleverne har i ugens løb fokus på at bryde tabuer og tale højt om det, som mange ikke tør.

Derfor er hashtagget #hvadfandensigermanlige opstået.

Nøgletal for kræft:

  • 83 procent af alle danskere med en kræftdiagnose overlever deres sygdom i mindst et år.

  • To ud af tre danskere med en kræftdiagnose overlever deres sygdom i fem år eller mere.

De hyppigste kræftformer hos kvinder i 2022:

  • Brystkræft: 5.155

  • Lunge (inkl. luftrør): 2.693

  • Tyktarm: 1.670

  • Modermærke: 1.565

  • Anden hudkræft: 2.412

De hyppigste kræftformer hos mænd i 2022:

  • Prostata: 4.704

  • Lunge (inkl. luftrør): 2.489

  • Tyktarm: 1.526

  • Modermærke: 1.473

  • Anden hudkræft: 2.871

Kilde: Kræftens bekæmpelse

- Det er jo det helt store spørgsmål: Hvad skal man sige, når en, man kender, er syg med kræft?, siger August Skovgaard, og fortsætter:

- Man kan ikke rigtig sige noget forkert, men det er bare meget rarere, hvis folk spørger ind til det og har lyst til at lytte, i stedet for at blive berøringsangste.

Selv har August Skovgaard brugt sit netværk og sin familie til at snakke om at være syg, hvilket har hjulpet ham rigtig meget.

- Jeg har specielt haft nogle gode samtaler med min lillebror, siger August Skovgaard.

Kræftfri

I dag er August Skovgaard kræftfri.

- Lige efter, at jeg var rask, var jeg stadig meget påvirket og især bange for at blive syg igen, siger August Skovgaard, som i dag sommetider stadig kan mærke frygten for, at sygdommen vender tilbage.

- Jeg har det godt i dag, siger August Skovgaard, og fortsætter:

- Det at være syg har formet mig som person, og modgangen har givet mig noget godt med i livet. Det sætter livet i perspektiv på en god måde.

De næste 12 år skal han til kontrol for at sikre, at kræften ikke vender tilbage.

Karina Adsbøl retter skarp kritik mod lukningen af AMU Syd

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Udgivet

Lukningen af AMU Syds afdeling i Ribe har fået folketingspolitiker Karina Adsbøl (DD) i det røde felt.

– Det her strider jo direkte imod ambitionen om, at vi skal have uddannelsesmuligheder og tilbud i hele landet, sådan starter Børne- og undervisningsordfører Karina Adsbøl (DD) i sit skriftlige svar til TV SYD.

Hun beskriver blandt andet de konsekvenser, hun mener, det vil få for virksomheder og de mennesker uden for de største byer, der har en ambition om at dygtiggøre sig eller få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet.

– Man kan sagtens centralisere og effektivisere alt muligt, men det går jo udover alle dem, der ikke bor i de største byer. Vi har allerede en stor skævvridning i forhold til uddannelsestilbud, og det her skubber endnu mere i den retning, skriver Karina Adsbøl (DD).

Til slut slår hun fast, at hun vil bringe kritikken til ministerens bord:

– For det her er på mange måder et skridt i den forkerte retning, uddyber hun.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.