I en af de fire hovedbygninger på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg gør Vivi Hansen sig klar til at tage imod næste patient. Det har hun gjort i intet mindre end 50 år. 

- Jeg synes, det lyder længere, end jeg har følt det, siger hun, da TV SYD møder hende på kræftafdelingen, hvor hun har været sygeplejerske de seneste mange år.

- Det er en stor ting for rigtig mange andre, men for mig er tiden jo bare gået stille og roligt, så det er ikke noget vildt for mig. 

Sygeplejen igennem en livstid

Vivi Hansen begyndte som sygeplejerskeelev den 1. januar 1974. Det var samme år, som Richard Nixon trådte tilbage som præsident i USA på grund af Watergate Skandalen, den første VW Golf bliver solgt, og benzinprisen var for første gang over to kroner per liter. 

Lige siden dengang har Vivi Hansen oplevet den danske sygepleje ændre sig i takt med, at først computeren, internettet og andre teknoliger vandt frem. 

Alligevel er den største forskel fra dengang til i dag en ganske anden.

- Da jeg startede, gik vi stuegang med lægerne, hvor min primære opgave var at holde lægens viskestykke, så han kunne tørre sine hænder efter hver patient, siger Vivi Hansen og fortæller, hvordan de blev set på som lægens assistenter.

- I dag har vi medbestemmelse, og vi udfører et arbejde, som bunder i en anderkendt faglighed, siger hun. 

Kernen er den samme

Selvom Vivi Hansens hverdag i dag ligger langt fra den, hun havde i 70’erne, så har kernen i hendes arbejde ikke ændret sig så meget. 

- Vi har lige modtaget nye retningslinjer, som vi skal være opmærksomme på, og det er jo lidt pudsigt, at det stort set er de samme som for 50 år siden bare med andre ord, siger Vivi Hansen og fortsætter:

- Vores kerneopgave er jo den samme som dengang. Behandling og pleje af vores patienter. 

Vivi Hansen er ikke i tvivl om, at de mange teknologier som internet, pc og mobiler har hjulpet sygeplejerskerne til at have mere tid hos patienten. 

- Før vi havde computere, skulle vi skrive alting ned i hånden på vores kontor. Men nu kan vi udfylde patientjournalerne ude på stuerne med patienten, så de også har en større mulighed for at følge med i, hvad vi noterer. 

En særlig dag

Den første fredag i 2024 blev Vivi Hansen fejret af sine tidligere og nuværende kollegaer. 

- Det var en rigtig fin dag, siger Vivi Hansen, inden hendes stemme knækker kortvarigt. 

- Jeg bliver lidt berørt, men det er kun fordi, jeg fik så mange søde ting at vide, siger hun. 

Men der er grund til at fejre Vivi Hansens store dag. Ikke bare fordi det er de færreste, der når at være på arbejdsmarkedet i 50 år, men også fordi Vivi Hansen er en stor ressource for kræftafdelingen. 

- Der kan nærmest ikke opstå en situation på afdelingen, som Vivi ikke har prøvet før, så det er en stor hjælp at have hende på afdelingen, siger Gitta Hansen. Hun er oversygeplejerske på kræftafdelingen. 

Også Marianne Christiansen og Hanne Skivild, som hver dag arbejder sammen med Vivi Hansen er enige. 

- Hun er jo en rollemodel på den måde, at hun er patientens mand, så hun altid forsøger at gøre det bedste for vores patienter, siger Marianne Christiansen.

- Og så er det bare en stor bedrift at have 50-års jubilæum, siger Hanne Skivild. 

Livet efter sygeplejen

For den 69-årige Vivi Hansen er det stadig ikke i udsigt, at hun skal på pension. For hun holder for meget af at gå på arbejde. Hun har også et bud på, hvad der skal til for, at flere fortsætter i arbejdet. 

- Hvis man får medbestemmelse i sin hverdag og anerkendelse for sit arbejde, så tror jeg, rigtig mange gerne vil udskyde pensionen. Men er man presset i hverdagen, og føler man ikke, man kan udfolde sin faglighed, så er der nok mange, der stopper - også inden pensionen, siger hun. 

Hun glæder sig over, at sygepleje i dag bliver set på som et selvstændigt og individuelt erhverv.

- Vi er blevet en anerkendt profession med fagligheden i centrum, siger hun. 

Samtidig ved hun godt, at hun ikke kan fortsætte på arbejdet for evigt, men indtil videre glæder hun sig over, at hun stadig kan og vil arbejde. 

Og da hun blev spurgt af en kollega for nyligt, hvornår hun havde tænkt sig at gå på pension og nyde livet faldt svaret med det samme:

- Nyde livet? Det gør jeg hver eneste dag.