Golfstjerne fra Billund: Intet er federe end at rende rundt med det danske flag på tøjet

Nicolai Højgaard ved et pressemøde i Versailles forud for golfturneringen ved OL i Paris. Foto: Arkivfoto. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nicolai Højgaard har visualiseret at stå med OL-guld og høre nationalsangen, og intet kan matche den følelse.

Den olympiske golfturnering kan med tiden blive mere prestigefyldt at vinde end de fire årlige majorturneringer.

Sådan er følelsen hos Nicolai Højgaard fra Billund, inden han og landsmanden Thorbjørn Olesen på torsdag tager hul på OL.

- Tanken om at stå der med en guldmedalje om halsen og høre nationalsangen, den giver mig helt gåsehud, siger Nicolai Højgaard.

Den 23-årige dansker har vundet tre turneringer på DP World Tour. Blandt andet blev det til en triumf i sæsonfinalen i november sidste år, hvor pengepræmien var på svimlende 20 millioner kroner.

Selv om goilfspilleren fra Billund længe har drømt om at blive den første dansker til at vinde en majorturnering, så bringer OL andre følelser frem. Og der er tilmed ingen vinderpræmie.

- Når jeg visualiserer det, så tror jeg ikke, at du kan få det samme de andre steder. Heller ikke i en major, siger han og fortsætter:

- Jeg tror, at OL vil vokse på mig. Jo mere jeg er her og inde i OL-byen, jo mere vil jeg have fat i noget ædelt metal, siger Nicolai Højgaard.

Det er kun tredje gang i nyere tid, at golf er på OL-programmet. Om den olympiske golfturnering på sigt vil få bred anerkendelse for at være den største, er han mere i tvivl om.

- Jeg tror, at det afhænger af, hvilket land man er fra, og så er det også noget individuelt.

- Jeg er jo sindssygt stolt dansker, der er ikke noget, jeg synes, der er federe end at rende rundt med det danske flag på tøjet, så på den måde fylder det mere for mig, fortæller Nicolai Højgaard, der tror, at der vil komme et helt andet syn på golfsporten i Danmark, hvis vi vinder, siger han.

Mændenes golfturnering spilles torsdag til søndag. I næste uge er det kvinderens tur. Her stiller Danmark med Emily Pedersen og Nanna Koerstz Madsen.

Tema

OL 2024

Lene hopper ind i det nye år, men ikke derhjemme

Knud Erik og hans familie nyder juletiden på Ribe Campingplads.
Udgivet

Julen og nytåret forbindes ofte med traditioner, der udspiller sig i hjemmets varme rammer. Men for stadig flere danskere er det campingvognen, der danner rammen om årets store højtider.

På Ribe Campingplads har Knud Erik Poulsen og hans familie gjort det til en tradition at rykke julefrokosten ud i det fri – eller rettere sagt, ind i campingpladsens servicehus.

Knud Erik Poulsen har otte børnebørn, og det niende kommer til maj. Foto: Josephine Maria Møller

Bordet er dækket med juleservietter, tarteletter og sild, og stemningen er lige så afslappet, som den er festlig.

- Det handler om at være sammen på en anden måde, og faciliteterne er gode her, forklarer Knud Erik.

Det er særligt følelsen af frihed, der trækker Knud Erik Poulsen til Ribe Campingplads.

- Her skal vi ikke tømme det halve af huset for at få plads til hele familien, siger Knud Erik Poulsen.

Mærkbar stigning i antallet af gæster

Campingfatter og -mutter oplever, at flere og flere vælger at fejre jul og nytår på campingpladserne.

- Siden vi købte campingpladsen for seks år siden, kan vi tydeligt mærke en større tiltrækning hertil henover jul og nytår, siger Anne Hansen og forklarer yderligere, at gæsterne fortæller, det handler om at komme væk fra hverdagen og skabe nye traditioner i omgivelser, der inviterer til fællesskab.

Man skulle tro, at populariteten fører til masser af ekstra arbejde for campingfatter og -mutter.

- Vi stiller egentlig bare faciliteterne til rådighed, så der er ikke mere arbejde for os end normalt. Gæsterne sørger jo selv for maden og det, de ellers har brug for, siger Anne Hansen.

Hopper ind i det nye år i campingvogn

Antallet af bookninger kan især mærkes omkring nytåret. Ifølge campingmutter Anne Hansen lokker campinglivet flere danskere til, men især tyskerne tager turen over grænsen til Danmarks ældste by.

- Tyskerne har virkelig fået øjnene op for campinglivet, det kan vi tydeligt mærke. Hvad årsagen er, ved jeg ikke, men mon ikke det er, fordi de synes, her er hyggeligt, siger Anne Hansen.

Ægteparret Harald Jensen og Lene Elisabeth Jensen har i mange år hoppet ind i det nye år på en campingplads. I år skal det ske på Ribe Campingplads.

- Jeg plejer at stå på trappen her ved campingvognen for at hoppe ind i det nye år. Det skal man jo – det bringer held og lykke til det nye år, siger Lene Elisabeth Jensen.

Ribe Campingsplads Foto: Josephine Maria Møller

Campingvognen er pyntet med julepynt, som snart bliver erstattet med nytårspynt.

Og hvordan nytårsaften skal forløbe, har ægteparret fra Nørre Nebel helt styr på.

- Vi har bestilt mad nede fra byen, og så skal vi sidde her i forteltet resten af aftenen, siger Lene Elisabeth Jensen.

Én gang til

Hvad enten det er julen, julefrokoster eller nytåret, der lokker besøgene til campingpladsen, så hitter campinglivet henover højtiden hos mange.

Knud Erik Poulsens barnebarn leger med en skovl, som han har fået i julegave. Foto: Josephine Maria Møller

- Jeg synes, her er dejligt, så det er langt fra sidste gang, vi holder julefrokost her. Vi kunne også sagtens finde på at holde jul eller nytår her på campingpladsen, siger Knud Erik Poulsen.

- Jeg tror kun, vi vil opleve flere bookninger på denne tid af året fremadrettet, afslutter campingmutter Anne Hansen.

Hotelejers kone er psykolog, men desperat efter at prøve noget nyt

Christina Buch-Larsen og Steffen Sivgård Andersen er de nye indehavere af hotellet i Rinkenæs. Foto: Privatfoto
Udgivet

Grænsehotellet Benniksgaard rummer 119 værelser, to restauranter, konference- og mødelokaler og en gårdbutik. Fra nytår kommer der nye ejere til.

Et årsskifte kan byde på mange nye tilværelser, udfordringer og muligheder. Det bliver i hvert fald tilfældet for Christina Buch-Larsen, der i dag arbejder som psykolog - men i 2025 også kan tilføje hotelejer til cv'et.

- Det bliver spændende at prøve, og det bliver noget af en proces - men jeg tænker, det bliver godt.

Sammen med hendes mand Steffen Sivgaard Andersen skal de fra 1. januar eje og drive Benniksgaard Hotel ved Rinkenæs.

Jeg er bare desperat efter at prøve noget nyt, og vi vil gerne drive hotel - vi vil gerne have noget sammen. Det her er vores projekt.

Christina Buch-Larsen

- Jeg har jo ingen forudsætninger, så jeg læner mig op ad Steffen, siger hun.

Hendes forretningspartner og bedre halvdel, Steffen Sivgaard Andersen, er nemlig en erfaren herre i branchen. Siden 2010 har han både drevet og ejet hoteller rundt i Syd- og Sønderjylland.

- Det kræver enormt mange timer at bygge et hotel op, men jeg ved, hvad der venter os, fortæller Steffen Sivgaard Andersen.

Hotellet ligger syd for Rinkenæs tæt ved Flensborg Fjord. Foto: EDC Aabenraa

Sammen om et historisk hotel

Grænsehotellet Benniksgaard rummer, udover 119 værelser, også to restauranter, konference- og mødelokaler og en gårdbutik. Ved siden af ligger også Benniksgaard Golfklub.

- Vi skal mærke hotellet, for det har jo været en hemmelig proces indtil nu, så vi mangler at være og se alle leder og kanter - så det skal vi se, før vi slår os fast på et udtryk, siger Steffen Sivgaard Andersen.

Siden 1951 har grunden været ejet af Knud og Ebba Friis, der drev landbrug - men i 1977 overtog deres søn Mads Friis gården, der i år 2000 slog de første 11 hotelværelser op.

- Vi har respekt for det Mads Friis har bygget op - og vi overtager jo et meget velholdt hotel.

Selve ideen om et fælles hotelprojekt har ulmet et godt stykke tid.

- Jeg er bare desperat efter at prøve noget nyt, og vi vil gerne drive hotel - vi vil gerne have noget sammen. Det her er vores projekt. Det er ikke noget, der er kommet natten over - det er sket hen ad vejen, siger Christina Buch-Larsen.

Og selvom arbejdstitlen trods alt stadig er psykolog, så har omgangskredsen taget godt imod det nye køb.

- Projektet er blevet imødekommet positivt og fyldt med begejstring, og der har været en god støtte.

Hotellet huser hele to restauranter. Foto: EDC Aabenraa

Efter planen slår hotellet igen dørene op for gæster den 1. marts 2025.

- Nu skal vi bruge tid på selve udtrykket og renovere. Vi overtager ikke inventaret fra hotellet, så det skal også på plads, siger Steffen Sivgaard Andersen.

Afviser ikke flere hoteller

Med 15 års erfaring i hotelbranchen har Steffen Sivgaard Andersen en vis erfaring.

- Jeg overtog Vadehavshotellet for et år siden, som er en stor succes med et nyt udtryk og et nyt koncept.

At drive hoteller er hans fuldtidsbeskæftigelse. Men spørger man hans ægtefælle, så skal den nye opgave endnu ikke ændre arbejdstitlen helt.

- Vi tager det hen ad vejen, om det skal være fuldtid, men lige nu fortsætter jeg som psykolog, siger Christina Buch-Larsen.

Dog afviser hun ikke, at flere hotelinvesteringer kan komme på tale i fremtiden.

- Vi har snakket om at investere sammen i flere hoteller i fremtiden, så lad os sige, at det ikke er udelukket, siger Christina Buch-Larsen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com