Byernes by, lysets by, kærlighedens by. Kært barn har mange navne, men i de næste tre uger er Paris også OL-by. Her skal en stor del af OL løbe af stablen, og håndbolddommer Mads Hansen fra Vejle skal med.

- Jeg glæder mig helt vildt, og det er der mange årsager til. Der er kun OL hvert fjerde år, og der er kun 12 hold med, så det er den bedste af alle turneringer, fortæller Mads Hansen i en telefon fra ferieudlandet, hvor han er sammen med sin familie, inden han mandag skal afsted tre uger til OL.

At kalde Mads Hansen en erfaren håndbolddommer er månedens, måske årets, underdrivelse. Han er 47 år og har været håndbolddommer, siden han var tolv, hvilket har bragt ham i Guinness Rekordbog.

Han er også blevet kåret til årets håndbolddommer i 2017. Og han har dømt et utal af store turneringer.

- Det er et arbejde at fortsætte med at være relevant. Man kan få en fornemmelse af, at det er sådan en automatik, at man er med, men det er et privilegium, og det arbejder jeg og min makker på at sætte pris på, fortæller Mads Hansen.

I 2012 blev Mads Hansen ramt af kræft og var i en hel sæson ukampdygtig. Både han og hans familie var overbeviste om, at han skulle dø. Men han overlevede.

- Der oplevede jeg, at det hele bare kørte videre uden mig, jeg kunne bare sidde på sidelinjen. Det har jeg brugt til at sætte pris på det, jeg har, siger han her 12 år senere.

Han har også brugt sin erfaring med alvorlig sygdom til at skabe sit eget firma, Cocuura, der hjælper virksomheder med at håndtere alvorlig sygdom blandt medarbejderne.

Et firma han har sammen med Lena Boel, der også er kræftoverlever.

Familien skal også med til Paris i forskellige omgange, og de glæder sig også.

- Mine børn er 15 og 18, og så er det meget lettere. Jeg kan godt forstå, at mange af mine yngre kolleger med små børn har det hårdt. Det her er jo nærmest en fultidshobby, fortæller Mads Hansen.

Håndbold har altid haft førsteprioritet i hans liv, selvom han ikke har kunnet leve af det, som i overhovedet ikke. Pt er hans lønarbejde i Cocuura.

- Jeg har aldrig taget et job, der ikke kunne passes ind med håndbolden, lyder konstateringen.

Der er bestræbelser i gang på, at håndbolddommerne også kan få en aflønning som halvprofessionelle på samme måde som dommerne i fodboldens superliga.

- Ellers kan vi ikke skaffe nok nye og dygtige nok unge, mener Mads Hansen.

Lidt hovedregning fortæller, at Mads Hansen har været håndbolddommer i 35 år, mere end en menneskealder.

- Jeg er blevet dygtigere med alderen. Jeg er blevet bedre til at være i balance. Det at være håndbolddommer er et svært hverv, meget af det foregår oppe i hovedet. Alle mennesker laver fejl, men dem, der er gode, de kommer videre og kigger sig ikke tilbage. Man kan måske ikke sove et par nætter, men så er man videre, fortæller Mads Hansen.

Nu vi har gang i posen med dramatiske underdrivelser, så skal vi da også lige have med, at topdommeren kommer fra en håndboldglad familie.

Hans far, Leif Hansen, var håndbolddommer i mange år og formand for Fredericia-Vejle Håndbolddommerklub i en årrække.

- Han skal nok ringe og skælde ud, hvis jeg har gjort det dårligt, fortæller Mads Hansen.

Så må man jo håbe på, at den gamle får så lidt som muligt at hidse sig op over i de kommende uger.

OL begynder 26. juli.