23-årige Sebastian Terteryan lå på trægulvet i den store, rå boksesal i bokseklubben BK Wedala i Vejle.

Fikseret i et elektrisk saunatæppe, pakket ind i flere lag tøj, smurt ind i svedecreme og med en varmepose på panden.

Ikke nødvendigvis et unormalt scenarie for en bokser, der vil holde sig inde for en vægtklasse forud for en indvejning.

Men for den talentfulde og storvindende bokser Sebastian Terteryan var det kommet til ekstremer.

Et svimlende vægttab, der skulle bringe ham fra 73 ned til 63 kilo, så han kunne opfylde drømmen om OL i Paris 2024.

Ved sin side under vægttabet var hans tvillingebror, Nikolai Terteryan. De kendes af mange som enheden ”boksebrødrene”.

- Jeg har aldrig hørt nogen sige Nikolai og Sebastian. Vi er bare boksetvillingerne eller boksebrødrene, siger Sebastian Terteryan.

TV SYD har fulgt Sebastian og Nikolai Terteryan og deres drøm om OL-deltagelse. Se minidokumentaren 'Boksebrødrene' på TV SYD PLAY lige nu.

De deler ikke kun værelse, de deler også seng.

- Det er rart at have en bror at støtte sig til og konkurrere med. Når man går til en sport, kan man have tendens til at føle sig lidt alene. Det har jeg aldrig følt. Jeg er taknemmelig for at have ham. Både til træning og til at tale med.

Men de sidste to år har de først og fremmest været Sebastian Terteryan og Nikolai Terteryan – to selvstændige boksere, der har stået sig selv nærmest.

En periode hvor broderskabet er blevet testet i grænselandet mellem kærlighed og konkurrence.

Men de har aldrig vaklet i det løfte, som de sammen gav deres mor i 2022.

Et prekært scenarie

Svaret på tvillingernes – og især Sebastian Terteryans – prøvelser skal findes 31. maj 2022.

De nye olympiske vægtklasser til OL 2024 bliver offentliggjort.

På det tidspunkt boksede Sebastian Terteryan i vægtklasse 71 kg. og Nikolai i 67 kg.

Men vægtklasse 67 er ikke en af vægtklasserne til OL 2024.

Det mest oplagte for Nikolai Terteryan ville være at gå op i vægtklasse 71, fordi det er lettere end at tabe sig.

Dermed kunne de pludseligt forestille sig et prekært scenarie, hvor de potentielt ville kunne stå over for hinanden i bokseringen.

Løftet til moderen

- Jeg ville gå efter at dræbe ham.

En situation som deres mor, Nelly Terteryan, ikke kunne holde ud, for hun ved, at sønnerne ville gøre alt – og mere til - for at vinde over den anden.

- Det ville blive en krig. Man tror, at man holder tilbage. Men når man er brødre, ville det være endnu hårdere, siger Sebastian Terteryan.

Moderen havde altid sagt, at hun ikke vil have, at sønnerne skulle mødes i en rigtig boksekamp – kun træninger og opvisningskampe kunne hun acceptere.

Sønnerne lovede hende endnu engang, at det aldrig ville ske. For bølgerne er til tider gået højt.

- Engang fik jeg et venstre hook af Nikolai, hvor jeg kunne mærke det dagen efter. Der blev vores mor rigtig sur, for det sidste vi må, er at slå på hinanden, siger Sebastian Terteryan.

Ingen turde tage snakken

Man skulle tro, at boksebrødrene hurtigt gik i tænkeboks, så de kunne finde hver deres vej til drømmen om OL 2024 i Paris, der begynder 26. juli.

- Vi tog aldrig rigtigt snakken. Der var dårlig kommunikation, og det endte altid i diskussioner. Der var ingen af os, der gad at smide så mange kilo. Jeg var den tungeste af os, så jeg følte, at det var Nikolai.

Det var først da bokselandholdets team kom med ind over for at finde ud af, hvem der bedst kunne klare så stort et vægttab.

De målte på begge boksebrødre, og testene viste, at Sebastian havde procentvis mere fedt end Nikolai, og at han ville være bedst egnet til at tabe sig de ti kilo, det ville kræve at bokse i vægtklasse 63,5.

En udtørret svamp i kamp

Nu skulle det gå stærkt.

Det var marts 2023, og Sebastian Terteryan skulle nå fra de 73 og ned på de 63 kilo inden kvalifikationskampene i Finland i april 2023.

Alle midler blev taget i brug.

Svedecreme og varmetæpper.

Sauna, svededragter og kondicykel i fuld indpakning.

Og så gik det stærkt.

- Jeg nåede et punkt, hvor jeg ikke kunne tabe mig mere naturligt, og så begyndte jeg skære på væske. Det var dér, helvede startede. Jeg var en udtørret svamp og var i dårligt humør hele tiden. Min stemme lød som en pige. Jeg er vant til at smide vægt, men ikke syv kilo på en dag. Heldigvis havde jeg Nikolai ved min side.

Han fremhæver, at det ikke var teamet bag ham, der anbefalede ham at smide så mange kilo i væske – det var hans eget valg.

På flyet til Finland spiste han kun en myslibar, og sulten og tørsten var nu nærmest en større modstander end tyskeren, der ventede i første kamp.

- Jeg var helt indtørret. Jeg tabte alle omgange. Dér slukkede lyset til mit OL, og den var rigtig hård at sluge. Psykisk og mentalt var jeg helt nede.

Han vendte hjem med uforrettet sag.

En chance til

Hvad han endnu ikke vidste var, at OL-drømmen endnu ikke var helt slukket, for Dansk Bokse-Union ville give ham en chance til.

Men det krævede, at han nu tog 17 kilo på og forsøgte sig i vægtklasse 80 kilo.

Hvis han vandt DM og klarede sig godt til det nordiske mesterskab, ville de lade ham bokse OL-kvalifikation i Bangkok i maj 2024.

Vægtøgningen var næsten en dans på roser i forhold til vægttabet.

Faktisk skete det næsten af sig selv i starten.

- Først tog jeg en pause med ferie og kom til mig selv igen. Der var stadig et år til OL. Jeg begyndte at spise, og havde det meget bedre med mig selv. Ugen efter, jeg havde bokset 63 kg, vejede jeg 76 kilo.

De slår hårdt i 80 kg.

Han var lidt betænkelig ved at skulle bokse i den nye vægtklasse.

- 80 kilo er noget helt andet. De slår hårdt i 80 kilo.

Men betænkelighederne blev gjort til skamme.

Sebastian Terteryan veg ikke en tomme fra den linje, der skulle føre ham til OL.

- Jeg har aldrig tabt et dansk mesterskab, og det gjorde jeg heller ikke her. Jeg tror, jeg overraskede alle i boksedanmark og også mig selv.

Ikke nok med det, så blev han også nordisk mester.

Skæbnekampen

Nu ventede Bangkok.

Efter en sejr i den første kamp skulle han bokse mod iraneren Meysam Gheshlaghi

Indtil da havde han vundet ti ud af ti kampe i vægtklasse 80 kg.

Men denne gang slap lykken op.

Han tabte, og drømmen om OL 2024 var endegyldigt knust.

- Jeg tudede, og det gør jeg næsten aldrig. Jeg havde arbejdet så længe mod det mål. Trænerstaben vidste slet ikke, hvad de skulle gøre, nu når en Terteryan stod og græd. Det havde de ikke set før.

Han vidste, at hvis han skulle komme igennem det, så skulle han hurtigst muligt lægge det fra sig.

- Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke skulle tage hjem og tænke, at jeg kunne have gjort mere. Så den tanke efterlod jeg i ringen.

Mindre konkurrence, mere kærlighed

Her et par måneder senere har Sebastian Terteryan affundet sig med, at der ikke var mere, han kunne have gjort.

Han har haft tid til at slikke sårene og slappe af.

Det har også givet plads til at reflektere over hele processen.

- Jeg vil ikke lyve om det, det er hårdt. Jeg ville gerne have været til OL. Men jeg har det godt med, at Nikolai skal med. Jeg glæder mig meget, for jeg ved, at han kan gøre det. Men jeg er nok mere nervøs, end han er.

Konkurrencen mellem de to er røget i baggrunden, og der er blevet mere plads til kærligheden.

- Det var ubehageligt at være konkurrenter mod hinanden op mod OL-kvalifikationen. Det var en træls periode. Nu sørger jeg bare for at bakke ham så meget op, som jeg kan.

OL-ilden i Sebastian Terteryan er dog ikke slukket endnu, og han håber stadig at kunne repræsentere Danmark ved OL i USA i 2028.