Han er et af Danmarks største OL-håb i en sport, hans far ikke ville have ham til at gå til

Med ét slukkede al lyset i boksehallen i Kroatien, og hans krop ramte det lyseblå gulv.

En kraftig hyletone overdøvede lyden af de tilskuere, der millisekunder forinden var brudt ud i jubel.

Den dengang 21-årige Nikolai Terteryan fra Kalhave ved Horsens havde lige fået en kæberasler af en ukrainsk modstander i kvartfinalen i EM for U22-boksere.

Han havde dobbeltsyn, men kom på benene og tog en unaturlig drejning med uret.

Dommeren i den obligatoriske hvide skjorte og sorte butterfly spurgte, om Nikolai Terteryan var okay.

Det var han ikke, men som bokser er der én ting, der betyder noget. Om du står op eller ligger ned.

Han tog handskerne op på maven og kørte dem op og ned for at signalere, at han ville fortsætte.

Og så rystede han kæberasleren af sig og strøg til tops i hele mesterskabet og tog EM-guldet med hjem.

Selv når hjernen er blevet kastet rundt i kraniet, og benene er blevet som gelé, så har han - bedre end de fleste andre boksere - lært at blive stående.

Siden han som niårig trådte ind i bokseklubben BK Wedala i Vejle sammen med sin tvillingebror, har han målbevidst taget flere og flere skridt hen mod at blive den succesfulde bokser, han er i dag.

Men nu skal han snart vise sit ultimative værd på den nok største scene.

Som den første danske bokser i 12 år har han kvalificeret sig til OL 2024 i Paris, som begynder 26. juli.

TV SYD har fulgt Nikolai Terteryan og hans tvillingebror Sebastian, der også bokser på højt niveau, og deres drøm om OL-deltagelse. Men det har ikke været uden udfordringer.

Se minidokumentaren 'Boksebrødrene' på TV SYD PLAY lige nu.

Danmarks store OL-håb

Med sine 23 år har brødrene allerede en pokalsamling, der kan tage pusten fra selv den mest ihærdige rengøringsassistent.

Han har ikke tabt en kamp på dommerens afgørelse eller knockout i to år. Men på papiret tegner han for tre nederlag i perioden. To gange har han selv trukket sig på grund af en håndskade.

Den sidste gang måtte han på grund af misforståelser trække sig, fordi han skulle til Kronprins Christians 18 års fødselsdag.

Hans succes er ikke gået ubemærket hen.

Blandt utallige fine udnævnelser blev han for nylig udnævnt til 'Bestsellers Olympiske Håb', fordi han er af de danske atleter, der spås de bedste odds til at tage en medalje hjem til Danmark.

Og til Sports Galla 2023 i Vejle modtog han både prisen som 'Årets Sportsnavn' og 'Årets Stjerne'.

Et uadskilleligt makkerskab

Man kan ikke sige Nikolai Terteryan uden også at sige Sebastian Terteryan og omvendt.

Et uadskilleligt makkerskab som er blevet cementeret med navnet "boksebrødrene", som folk uden for bokseverdenen efterhånden også kender dem på.

De har altid holdt sammen, og i det lille gule hus i landsbyen Kalhave - hvor deres mor Nelly er familiens faste klippe - deler de værelse.

Moderen laver mad og vasker tøj, så sønnerne kan fokusere på deres sport.

Lige for tiden laver hun eksempelvis hver morgen æg og kalkunbacon til Nikolai Terteryan - en stram diæt som det professionelle team bag ham har lagt.

Hver dag - på nær søndage - tager brødrene sammen turen fra Kalhave til Kolding i deres hvide Toyota Aygo for at træne.

Og for tiden har Nikolai Terteryan også tit to træninger på en dag.

Et løfte til moderen

Godt nok træner de med og mod hinanden, men de har givet deres mor et løfte om aldrig at mødes i en rigtig kamp.

Og da de olympiske vægtklasser kom ud i 2022, var der skåret ned i klasserne.

Lige dér stod det klart, at de to enæggede tvillinger stod over for et svært valg, fordi de ville skulle bokse i samme vægtklasse.

Så hvis de begge skulle forfølge deres OL-drømme og stadig holde løftet til moderen, skulle den ene gå en vægtklasse op eller ned.

Efter hårde prøvelser for Sebastian Terteryan, der først tabte ti kilo og siden tog sytten kilo på, måtte han opgive håbet om OL i 2024 efter at have tabt en kamp i kvalifikationen.

- På en eller anden måde tog jeg hans OL-drøm fra ham. Det gør ondt. Men alt jeg gør til OL, er ikke kun for mig, men også for ham, siger Nikolai Terteryan.

Det betyder også, at brødreskabet er blevet mere ulige, nu hvor han skal til OL.

- Før var vi boksebrødrene. Nu er jeg bare Nikolai Terteryan, og det skal jeg lige vænne mig til, siger han.

Du kan læse mere om Sebastian Terteryans prøvelser i portrættet her.

Selvom han ikke selv skal i bokseringen, så bar Sebastian Terteryan i april den olympiske ild i Marseille.

Ville ikke have børnene til at bokse

Interessen for boksningen har tvillingerne fra deres far, Tigran Terteryan, der var bokser på det armenske landshold.

I 1996 deltog han i EM i Vejle, men af frygt for at skulle tilbage i millitæret i Armenien, flygtede han ud i Nørreskoven i Vejle.

Han fik opholdstilladelse, fik familien til Danmark. Fire år senere kom Nikolai og Sebastian til verden.

I første omgang ville faderen ikke have, at de også skulle bokse ligesom ham.

Han havde selv mærket, hvor hård sporten er for fysik og psyke, og det gør Nikolai Terteryan også.

- Nogle gange kan jeg få tinnitus. Jeg kan ikke trække vejret ordentligt gennem min næse, fordi den er skæv. Jeg glemmer også. I starten gav vores far os ikke lov til at starte til boksning. Det kan jeg godt forstå nu, siger han.

Siden de to brødre begyndte boksekarrieren, har de imponeret både omverdenen og faderen, der dog døde i 2020.

Men det gør ondt, at han ikke nåede at opleve, hvor langt de er kommet siden.

- Hvis bare han kunne se de ting, vi har opnået. At hans søn er en af de bedste i verden. Da jeg kvalificerede mig til OL, var der glæde men også en sorg over, at han ikke er her til at opleve det.

Udover BK Wedala (der er latin for "Vejle") har de bokset i klubber i Horsens og Hornslet og nu i Kolding Bokseklub.

Øver allerede medaljeceremonien

Mellem de fysiske træninger bruger den kommende OL-deltager tiden på at slappe af og forberede sig mentalt på OL.

Det gør han med visualiseringsøvelser, hvor han spiller de forskellige scenarier gennem hovedet som en film.

På den måde har han allerede oplevet tingene, når og hvis de sker, så de ikke overvælder ham.

Det gør han, når han sidder i sit isbad i haven, når han skal falde i søvn, og når han kører bil.

Han har sågar forberedt sig på medaljeceremonien. Med god grund, for han har tidligere vundet over favoritten til OL-guldet.

- Jeg skal nok leve op til det, for jeg ved, jeg kan. Jeg har bevist, at jeg hører til blandt de bedste. Jeg bliver skuffet, hvis jeg kommer hjem uden en medalje, siger han.

Nikolai Terteryan skal bokse sin første kamp ved OL onsdag den 31. juli.