Historisk grænsehotel har fået ny ejer - gav mægleren sommerfugle i maven

Hotellet ligger syd for Rinkenæs tæt ved Flensborg Fjord. Foto: EDC Aabenraa
Udgivet

Efter et halvt år er der fundet en ny ejer af Benniksgaard Hotel ved Flensborg Fjord. Ifølge mægleren var der også en smule held indover.

Et halvt år efter at hotellet blev sat til salg, er der nu fundet en ny ejer.

Benniksgaard Hotel ved Flensborg Fjord blev i begyndelsen af juni sat til salg, da ejeren og drivkraften bag stedet, Mads Friis, efter mere end 30 år gik på pension.

Ifølge ejendomsmægler Morten Dahl Rask, der er direktør og partner ved EDC Erhverv i Aabenraa, kan salg af hoteller være en størrelse, som også giver sommerfugle i maven.

- Sommerfuglene opstår, fordi vi udmærket godt ved, at det her kan være en opgave, vi løser ret hurtigt, fordi der er et hul i markedet, men det kan også tage tre, fire, fem år, fortæller han.

Benniksgaard Hotel. Foto: EDC Aabenraa

Så galt gik det dog ikke med hotellet i Rinkenæs, der som nævnt kun var på markedet i godt og vel seks måneder.

- Så den ramte vi rigtigt, griner han.

Lukker i en periode

Det var dog ifølge Morten Dahl Rask også en smule held indover.

Steffen Sivgård Andersen, der har Vadehavshotellet i Bredebro, er køberen af Benniksgaard Hotel. Han og Morten Dahl Rask mødtes i en anden sammenhæng, og det var her, at de kom til at snakke om hotellet ved Flensborg Fjord, som var kommet på markedet.

- Jeg sagde til ham, at når han er så dygtig, så burde han have et andet hotel. Det var egentlig sådan, vi kom i dialog med hinanden, siger Morten Dahl Rask.

Tilbage i 1977 overtog ejeren og hans kone Benniksgaard efter hans forældre, og i 2000 omdannede parret gården til hotel med 11 værelser. Foto: EDC Aabenraa

Handlen betyder, at Benniksgaard Hotel lukker i en periode i 2025. Fra januar til 31. marts vil der være lukket, inden Steffen Sivgård Andersen atter slår dørene op 1. april.

Det vides ikke, hvor meget hotellet med de 119 værelser er blevet solgt for, men det blev sat til salg for 42,5 millioner kroner.

Lastbil efterladt på motorvej i tre døgn - derfor blev den ikke fjernet

Historien om den havarerede lastbil opstod, efter en bruger tippede redaktionen efter flere dages undren. Foto: Anders Korsholm
Udgivet

En ukrainsk chauffør måtte vente på hjælp i nødsporet på motorvejen i mere end tre dage, da hans lastbil brød sammen fredag den 13. december.

En speciel sag udspillede sig i slutningen af sidste uge til begyndelsen af denne, da en ukrainsk lastbilschauffør holdt i nødsporet på motorvejen mellem Kolding og Christiansfeld.

Hans lastbil brød sammen, og den er nu fjernet.

Men hvordan kunne det tage så lang tid?

Sagen var ifølge vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Engelund, ikke meldt til politiet. Derfor kunne de ikke gøre noget, forklarede han til TV SYD onsdag.

- Vi er afhængige af det opkald, og ellers står den der, indtil den fjernes eller vi opdager det, understregede vicepolitiinspektøren.

Ordensmagten bankede dog på lastvognsruden mandag, men lod chaufføren blive, da hjælpen var på vej ifølge chaufføren.

Vejdirektoratet fik henvendelse om fredagen

Jesper Engelund fortæller, at Vejdirektoratet normalt kommer ind over sagen, når et køretøj holder i nødsporet mere end 24 timer.

TV SYD har torsdag modtaget et skriftligt svar fra Vejdirektoratet. Her fremgår det, at de kendte til sagen samme dag, som lastbilen brød sammen. De kunne dog heller ikke gøre noget for at fjerne lastbilen.

- Vejdirektoratets trafikcenter modtog en enkelt henvendelse fredag d. 13 december klokken 20.10 på en mørkelagt lastbil i nødsporet på den pågældende strækning. Trafikcentret fjerner ikke køretøjer i nødsporet, da vi ikke har hjemmel til at fjerne dem akut, medmindre de er vurderet som trafikfarlige. Der har ikke været nogen indikationer på, at den pågældende lastbil skulle være trafikfarlig, så der har ikke været nogen grund til at fjerne den, skriver Vejdirektoratet.

Hvorfor var der ingen trafikfare med den pågældende lastbil?

- Lastbilen holdt i nødsporet. Nødsporet er ikke et kørespor, og selv om man ikke må parkere der, så er det ikke akut trafikfarligt at holde i et nødspor, skriver Vejdirektoratet.

Selvom Vejdirektoratet modtog en henvendelse, har der ifølge vicepolitiinspektøren ikke været nogen anmeldelser om lastbilen.

Jesper Engelund forklarer også, at Vejdirektoratet overvåger store dele af de danske veje, hvorfor de ofte vil opdage sådanne situationer.

Det er også sandt.

Vejdirektoratet fører tilsyn mellem to og tre gange om ugen for blandt andet at registrere havarerede køretøjer i nødsporet, så de kan fjernes indenfor lovens rammer.

Der var dog et problem i dette tilfælde.

- Tilsynet kører dog ikke i weekenden, og derfor har der ikke været observationer af lastbilen før tidligst mandag, hvor tilsynet formodentlig har været forbi.

- Når køretøjet er observeret, får ejeren besked om, at køretøjet skal fjernes, og bliver det så ikke fjernet indenfor 24 timer, fjerner og opbevarer Vejdirektoratet køretøjet på ejers regning, indtil ejer har mulighed for at afhente køretøjet, forklarer Vejdirektoratet, som ikke kunne stille op til interview.

TV SYD har spurgt Vejdirektoratet, hvem der fjernede køretøjet. Vejdirektoratet gjorde det ikke, så de antager, at chaufførens egen vejhjælp har hjulpet ham videre.

Tema

Narko trillede over dansk grænse skjult i hemmelige bilrum

Arkivfoto Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet

Mand får 12 års fængsel for narkosmugling og hvidvask. To andre er også dømt, og flere er sigtet i sagen.

Kilovis af narkotika blev smuglet fra Holland til Danmark, og kokainen kom over grænsen ved at ligge gemt i skjulte rum i en bil.

Manden med den overordnede rolle i narkoindsmuglingen hedder Peradeepan Krishnakumar, og han er torsdag idømt 12 års fængsel for indsmugling af 22 kilo kokain og hvidvask af knap 2,6 millioner kroner.

Det skriver JydskeVestkysten. Dommen er afsagt af Retten i Sønderborg.

Han var dog ikke alene om foretagendet. En kvinde ved navn Selma Nakhodazadeh deltog i indsmuglingen af kokainen og er samtidig dømt for hvidvask af 50.000 kroner. Det koster hende ti års fængsel.

En mand, der hjalp med at smugle 14 kilo kokain ind i Danmark, er ifølge Jydske Vestkysten idømt syv års fængsel. Han hedder Georgi Hristov Hristov.

Nakhodazadeh og Hristov smuglede i februar 14 kilo kokain ind i landet. Narkotikaen lå skjult i hemmelige rum i bilen, og selv om køretøjet blev udtaget til kontrol, slap de to igennem uden anmærkninger.

Alligevel er de dømt for indsmuglingen, som blev arrangeret af Krishnakumar. De er blevet fældet af beskeder, der er udvekslet mellem dem, skriver regionalmediet.

I forbindelse med en ransagning af en virksomhed tidligere i år blev ansatte på stedet sigtet for medvirken til narkoindsmuglingen. De er ifølge JydskeVestkysten stadig sigtet i sagen.

Kvinden har anket sin dom, mens de to mænd har udbedt sig betænkningstid. Både de og anklagemyndigheden kan inden for to uger anke dommen til landsretten.

Det sker med jævne mellemrum, at folk dømmes for at have fået narko ind i landet i smuglerbiler med hemmelige rum.

Blandt andet oplyste Toldstyrelsen tidligere på måneden, at en mand havde gemt 20 kilo kokain i fire tilvirkede hulrum forrest i sin bil. Narkoen blev opdaget under en kontrol ved den dansk-tyske grænse i Frøslev.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com